Malthe Priess

State of dreaming

• ”Dét er min gave. Jeg lader negativitet prelle af mig som vand på ryggen af en and. Hvis ikke det er positivt, hører jeg det ikke”

  
  
  Med et blændende lyssyn er Malthes livsbekræftende filosofi at ´der er er altid blomster for dem, der vil se dem´. Når man møder Malthe vil man hurtigt få indtrykket af at han ser livet gennem en solstråle. Ja til tider kan han næsten forekomme så positiv, at det for nogle vil virke direkte provokerende eller latterligt. Hans fantasi rækker udover det sædvanlige hvilket på mange måder også hører sammen med hvordan han formår at se det gode i alting. Han lever i et drømmeland hvor alting bliver malet lyserødt og intet er umuligt. De mørke minder som truer med at slå illusionen i stykker bliver ligeledes påtvunget en tilsvarende lyserød ideel farve.
  
  Malthe voksede op med en ekstremt deprimeret mor som hverken orkede det ene eller det andet. Hvis man så hende ude af sengen var det næsten en medalje værd. Det samme kan man ikke sige om hendes manglende overskud til at opdrage Malthe på normalvis. Da han var mindre plejede han at gå ind på sengen og prikke hende på skulderen om morgenen bare for at sikre sig at hun var i live. Så påvirket af sindslidelsen fyldte hun Malthes hoved med negative ord, de fleste af dem gik på hvordan livet ikke var værd at leve og at alle mennesker er selviske individer som ikke gider hjælpe andre end dem selv. Han husker særligt da han havde spurgt hans far hvordan mor nogensinde skulle få det bedre og han havde svaret at hun var ´uden for terapeutisk rækkevidde´. Dengang forstod han det ikke, men som han blev ældre fandt han ud af det betød at hans far havde givet op på hans kone. På samme tid som han indså dette fraskilte hans far sig hans mor og Malthe var nu overladt i hans mors varetægt givet at hans far allerede var på vej på bryllupsrejse med en ny kvinde. Dette hjalp ikke synderligt på situationen derhjemme med hans mor, faktisk forværrede det den voldsomt og Malthe måtte bruge størstedelen af hans teenage-år på at sikre sig at hans mor fortsat trak vejret.
  
  Da alt gled helt af sporet og hun endte på et opholdssted skete der en drastisk ændring i Malthes adfærd. Det formede ham. Hvor han før havde været konstant præget af bekymringer og urolige tanker besluttede han sig nu for at det skulle være slut. Da hans mor ´forlod´ ham aftalte han med sig selv at sådan ville han aldrig blive. Uanset hvor højt han elskede sin mor ønskede han ikke at følge i hendes fodspor nogensinde. Så han tvang et smil frem og han har beholdt det smil på læben lige siden. Det har ikke været nemt, men Malthe får det til at se legende let ud. Hans naive tilgang til livet, specifikt hans evne til at feje de negative energier under måtten er hvad der holder ham i live.
  
  Malthe har scoret et job som medarbejder i en lokal musikforretning. Det er måske ikke en imponerende jobstilling eller et job som man normalt vil forbinde med at have store amibitioner, men det gør ikke den passionerede Malthe noget, som elsker sit middelmådige job og løn. Her har han det godt, han er i kontakt med en masse mennesker og han er godt beskæftiget med musikken som han altid har holdt særligt af. Det er ikke fordi Malthe ikke tør drømme større end arbejdet i den lille butik, men indtil han har fundet ud af præcis hvad han vil ærer han det job han har som var det hans hjertebarn med ærbødighed og respekt. Hans fritid er han villig til at bruge på mange forskellige ting, så længe han er i godt selskab. Når ikke der er nogen at være sammen med maler han gerne og flittigt. Han spiller også ofte på det sæt trommer han har stående i den lille lejelighed han deler med to andre jævnaldrende.
  
  

• Gallery

  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  • 
  •