Leopold
-
Leopold har altid tænkt at verden var opdelt. Sort og hvid. Tanken om gråtoner har aldrig tiltalt ham. For der ligger sikkerhed i opdeling og kategorisering. I sine unge år havde han det nemt. Hans hænder var rene, og han havde nemt ved at placere sig selv.
Men sammen med årene kom fejlene. Kanterne mellem sort og hvid blev uskarpe, flød ud. Grå farver tonede frem. Han ønsker stadig at kunne placere sig et sted. Være en sort eller hvid. Vide hvad og hvem han er. Men har er faret vild i alt det grå.
Leopold er høj og slank, kantende til det tynde, men under hans blege hud ligger et hårdt lag af muskler. Dette er et levn fra hans helt unge år, hvor han dansede ballet på højt plan. Streng kost og motion er en vane, som han aldrig er sluppet af med. Hans krop er kantet, men hans bevægelser er flydende og elegante.
Som danser udviklede han et stærkt forhold til musik, og da han stoppede med at danse, begyndte at han i stedet for spille klaver. Det var et sølle bytte, men det gav ham lov til at beholde sin rutine og en lille forbindelse til dansen. I hans hjem er der sjældent stille. Hans pladespiller holder sjældent pause med at dreje rundt, og han sidder tit ved sit klaver. Man finder ham tit til koncerter, dog oftere til klassiske end noget andet.
Leopold virker på rigtig mange som en ret tør og kedelig person. Udadtil har også han et stille gemyt, og ytre sig sjældent ret meget. Men i mere uformelle eller vante rammer, snakker han en del. Faktisk holder han meget af at snakke med folk, og han er en ganske udmærket lytter. Han er dog ikke specielt god til at give råd, da hans verdensopfattelse, som sagt, er meget sort-hvid. Dette gør ham også ganske forfærdelig at diskutere med, da nogle af hans synspunkter er meget til unuancerede. Han har tit trang til at opdele andre, og også til en vis grad sig selv, i godt og ondt. Sort eller hvidt. -
