Want to friend Nathalie Cordelia Edwards? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

Nathalie Cordelia Edwards, eller bare kendt som Nath, er en smuk, ung kvinde. Nathalie er det, som man vil kalde en good girl. Hun er sød, uskyldig og kunne aldrig finde på at træde et trin forkert. Altid har hun lavet sine lektier, fået gode karakterer, gået i acceptabelt tøj og opført sig utrolig pænt. Måske hun aldrig har været så populær, men så har hun haft sin egen lille vennekreds, hvilket hun har det helt fint med. Nathalie kan være en smule genert, og hun er ikke typen, der selv starter en samtale med en fremmed, slet ikke med en fyr. På mange punkter er hun utrolig uskyldig, trods hun oftest bliver tiltrukket af de forkerte personer, netop fordi hun er så uskyldig. Nathalie er nok definitionen af naiv.
Hun tror på, at der findes godt i alle, selv hvis de gør hende fortræd eller såre hendes følelser. Hun mener ikke, at man kan dømme nogen på, hvordan deres liv har været eller hvordan de ser ud. Nogle mennesker har måske haft det hårdt, men så mangler de bare hjælp, og så kan de blive bedre. Eller måske de ikke ser flinke ud, men de i virkeligheden er pisse søde. Hun tror på mirakler og det gode i det onde. For hende er det onde måske bare det gode i forklædning.
I hendes verden er der godt i alle, og hun er super nem til at tilgive. Altid har hun tilgivet folk, selv for nogle meget slemme ting. Derfor er det også rimelig svært for hende faktisk at have fjender. Hun er ikke ligefrem typen, der er fjender med nogen. Man kunne heller ikke lige forstille sig at være fjender med en, der alligevel har tilgivet dig for hvad end du har gjort? Hun bilder sig selv ind, at hun ikke gider være en af de piger, der surmuler og hyler, når en fyr knuser hendes hjerte. Men det gør hun. Hun er forholdsvis følsom, og hun græder rigtig meget. Faktisk græder hun nærmest af alt, både gode og dårlige ting. Og det er ikke kun tårerne, hun har let til, nej det er bare at blive ked af det i det hele taget. Men som sagt er Nathalie også en rigtig sød pige. Hun er let at snakke med, og hun går rigtig meget op i andres følelser.
Empati er noget, der også beskriver hende godt. Hvis nogen er kede af det, vil hun virkelig gerne hjælpe og snakke med dem, så de føler sig elsket og hjulpet. Hun er meget menneskelig og nede på jorden, på det punkt. Fester og vilde nætter har aldrig været særlig meget hende, nej tværtimod. Hun har nærmere siddet der hjemme og måske lavet lektier eller læst en bog. Det er nok fordi, at hun ikke forstår princippet i at drikke sig stiv og glemme, hvem man selv er. Hun synes ikke, at det er sjovt.
Hun hader, at hun kan miste kontrollen over sig selv. Det er vigtigt for hende, at hun kan styre, den hun er. Og det kan man ikke, hvis man er så fuld. Dette er nok grunden til, at hun blot har trukket sig, når det kommer til fester. Hun lever typisk i sin egen lille drømmeverden, hvor alt er godt. Igen er hun utrolig naiv, og hun tror, at alting nok skal løse sig. Hun tror bare på, at det hele er godt. Det hele skal nok løse sig, hvis man bare brænder nok for det. Dette har altid påvirket hende og endt med at ramme hende selv i sidste ende, fordi det gør ondt, når det så ikke er sandt. Trods de nederlag hun alligevel har haft, så tror hun stadig på, at dette er det rigtige. Hun drømmer stadig som bare fanden, og hun tror, at det hele nok skal gå. Uanset hvad der sker, så løser det sig på et tidspunkt. Desuden er hun virkelig en dramaqueen. Hun overdriver let over ting, og det er klart noget, hun burde arbejde med. Hun bliver ked af det eller sur over ingenting. Hvis man så meget som gør noget forkert, kan hun blive rasende eller bare græde sine øjne ud.
Nathalie er vokset op i en lille kerne familie, bestående af hendes far, mor og tvillingesøster. De har altid haft alt, hvad man har brug for. Ja, aldrig har hun manglet noget som helst. De har altid haft penge, hus og kærlighed. Hendes forældre elsker hinanden og de elsker pigerne. Man skulle tro, at dette blot ville være et super godt og nemt liv. Det lyder også så dejlig perfekt. Problemet er bare, at det har ikke altid været let for Nathalie. Hendes tvillingesøster, Kathleen, har altid været hele familiens guldklump. Hendes forældres favorit, deres bedste forældres favorit, alles favorit.
Når de er med familien, så er Kathleen den perfekte datter, og i mørket så er hun den her populære pige, som alle drengene vil have og pigerne være veninder med. Altid har hendes søster haft alt, hvor Nathalie har haft intet. Trods Nathalie altid har været den perfekte pige, så man skulle tro, at hun ville være den perfekte datter, så formår Kathleen alligevel altid at være bedre. Nathalie har derfor altså fået den her let dårlige selvtillid, hvor hun ikke føler sig god eller perfekt nok. Nogle gange føler hun, at hun ikke passer ind i deres perfekte familie. I mange år har det påvirket Nathalie, og gjort hende rigtig ked af det. Alligevel er hun jo en elskende person, og hun elsker sin søster af hele sit hjerte.
Hendes lykkelige familie og perfekte opvækst har helt klart været en del af, at hun er så elskende og sød, trods at hun altid har været lidt i sin søsters skygge. Noget andet der mange år har påvirket Nathalie, er hendes søster og hendes udseende. Mange gange er der blevet taget fejl af, hvem der er hvem, og dette kan altså skabe problemer, for dem der bliver taget fejl af. Det der også er sket, er at Kathleen har "brugt" det mod Nathalie, og altså bildt folk ind at Kathleen er Nathalie. Ja faktisk kan det være ganske forvirrende, at man ligner hinanden på en prik. Det synes Nathalie bare ikke, at de gør, men det er selvfølgelig en anden historie. Faktisk er der ikke meget at sige om Nathalie og hendes familie. De er den perfekte familie ud af til, men så er der selvfølgelig altid noget, der er mindre godt. Men er der ikke altid det?