Nej nej, behøver vi ikke x3
Shawn
Han var taget på arbejde som sædvanlig, men igen samme aften var der ingen kontakt til William. Han havde haft masser af overvejelser, bla om han stadig var sur, eller om han havde besluttet sig for at droppe Shawn uden videre. Andre tanker var at han var til fest, eller hans far havde mistet selvkontrollen igen. Derfor var han taget op til faren, efter en ret grov diskussion med ham, afslørede han at William var på skadestuen. Derefter var Shawn faret afsted mod skadestuen, og brudt diverse fartgrænser. Men nu var han nået frem, og er allerede ved disken kort efter, hvor han oplyser Williams navn for at finde ud af hvilken stue han lå på, og med hvilken årsag, selvom han måske havde regnet det ud. På vej til stuen, for han rettet så meget på jakkesættet som han kan.
Han var taget på arbejde som sædvanlig, men igen samme aften var der ingen kontakt til William. Han havde haft masser af overvejelser, bla om han stadig var sur, eller om han havde besluttet sig for at droppe Shawn uden videre. Andre tanker var at han var til fest, eller hans far havde mistet selvkontrollen igen. Derfor var han taget op til faren, efter en ret grov diskussion med ham, afslørede han at William var på skadestuen. Derefter var Shawn faret afsted mod skadestuen, og brudt diverse fartgrænser. Men nu var han nået frem, og er allerede ved disken kort efter, hvor han oplyser Williams navn for at finde ud af hvilken stue han lå på, og med hvilken årsag, selvom han måske havde regnet det ud. På vej til stuen, for han rettet så meget på jakkesættet som han kan.
Det var ikke med vilje William lå her. Han havde tænkt over hvad han havde taget, men han kom måske til at age lidt for meget,og drikke samtidig. Han ved ikke hvofor, det var jo ikke fordi han havde slået op med Shawn. Men han tænkte nok bare at Shawn nok snart vil droppe ham, fordi han var til alt for meget besvær. Det gjorde ham ked af det.
Nu ligger han i en hospital seng, lige vågnet, med et ret så tomt blik. Han stirrer ud i luften, og prøver på at tænke på noget fornuftigt, hvilket er svært.
Nu ligger han i en hospital seng, lige vågnet, med et ret så tomt blik. Han stirrer ud i luften, og prøver på at tænke på noget fornuftigt, hvilket er svært.
Shawn
Han nikker let da sygeplejesken sætter ham ind i det, og nikker tydeligvis skuffet, rigtig skuffet. Dog er han lettet over at han i det mindste er vågnet igen. Han tager let frakken af, og banker ganske kort på inden han træder ind i stuen. Jakken hænger han kort på en af knagerne. Derefter trækker han en af stolene med hen til hans seng, og dasker let ned på den. "William..." Han har lyst til at skælde ham ud, bande og svovle af ham, så han forstod hvor slemt det kunne være endt. Let tager han let hans hånd, og stryger ham hen over håndryggen med tommelfingeren. Dog ser han så roligt på ham, inden han forsigtigt kysser ham.
Han nikker let da sygeplejesken sætter ham ind i det, og nikker tydeligvis skuffet, rigtig skuffet. Dog er han lettet over at han i det mindste er vågnet igen. Han tager let frakken af, og banker ganske kort på inden han træder ind i stuen. Jakken hænger han kort på en af knagerne. Derefter trækker han en af stolene med hen til hans seng, og dasker let ned på den. "William..." Han har lyst til at skælde ham ud, bande og svovle af ham, så han forstod hvor slemt det kunne være endt. Let tager han let hans hånd, og stryger ham hen over håndryggen med tommelfingeren. Dog ser han så roligt på ham, inden han forsigtigt kysser ham.
William skæver langsomt hen i mod døren da han hører der bliver banket på, og det overrasker ham at Shawn faktisk er mødt op. Han trækker let på smilebåndet,s om dog falmer hutigt igen. Han retter så bliket frem for sig igen, og puster ud i mellem sine læber.
"Hej" siger han så stille, og skæver til ham, og trykker så hans hånd. Han lukker så forsigtigt sine øjne.
"Hej" siger han så stille, og skæver til ham, og trykker så hans hånd. Han lukker så forsigtigt sine øjne.
Shawn
Han holder grebet om hans hånd, og smiler meget svagt. "Hej... Hvordan har du det?" Han ser undersøgende rundt i rummet, og langsomt vender han blikket mod ham igen. "Har de sagt hvornår de regner med at udskrive dig?" Blidt flytter han lidt på Williams hår. Det var muligt han var skuffet, en bitte smule sur. Men at se William ligge i hospitalssengen helt svækket, det gjorde ham bekymret, og han havde mere lyst til at passe på ham end alt andet
Han holder grebet om hans hånd, og smiler meget svagt. "Hej... Hvordan har du det?" Han ser undersøgende rundt i rummet, og langsomt vender han blikket mod ham igen. "Har de sagt hvornår de regner med at udskrive dig?" Blidt flytter han lidt på Williams hår. Det var muligt han var skuffet, en bitte smule sur. Men at se William ligge i hospitalssengen helt svækket, det gjorde ham bekymret, og han havde mere lyst til at passe på ham end alt andet
William ryster blot let på hovedet, og åbner så sine øjne og stirrer frem for sig. "Har det okay, tror jeg." Mumler han og retter så blikket på Shawn, og kigger kort ned på deres hænder. "Jeg har hovedpine." Tilføjer han så lidt efter, og trækker det ene ben til sig.
"Jeg har faktisk ondt over alt." Mumler han så, og løfter en hånd og tager sig lidt til hovedet. "De har sagt en masse.. Men jeg har glemt det."
"Jeg har faktisk ondt over alt." Mumler han så, og løfter en hånd og tager sig lidt til hovedet. "De har sagt en masse.. Men jeg har glemt det."
Shawn
Han sætter sig let bedre til rette, før han langsomt slipper hans hånd, og stedet ser mere alvorligt på ham. Men han havde brug for at han lige hørte på ham i få minutter. "Jeg er ret vred på dig... Og jeg er meget skuffet over dig.." Han understreger det han siger med et mere bestemt blik, men løsnet hurtigt op igen. "Men jeg er også meget lettet over at se dig igen, jeg er meget glad for at du slap så let, og jeg er meget bekymret for dig, udelukket fordi jeg er glad for dig." Han nikker endnu engang, og svinger det ene ben over det andet, før han tager hans hånd igen. "Skal jeg hente lægen, så kan du få nogle smertestillende og jeg kan få en opdatering om din tilstand. Desuden vil jeg gerne vide hvornår du må komme ud"*
Han sætter sig let bedre til rette, før han langsomt slipper hans hånd, og stedet ser mere alvorligt på ham. Men han havde brug for at han lige hørte på ham i få minutter. "Jeg er ret vred på dig... Og jeg er meget skuffet over dig.." Han understreger det han siger med et mere bestemt blik, men løsnet hurtigt op igen. "Men jeg er også meget lettet over at se dig igen, jeg er meget glad for at du slap så let, og jeg er meget bekymret for dig, udelukket fordi jeg er glad for dig." Han nikker endnu engang, og svinger det ene ben over det andet, før han tager hans hånd igen. "Skal jeg hente lægen, så kan du få nogle smertestillende og jeg kan få en opdatering om din tilstand. Desuden vil jeg gerne vide hvornår du må komme ud"*
Selvom William virkelig ikke har lyst, så lytter han til hvad Shawn siger. Han nikker bare forsigtigt, og kommer med et lille snøft.
"Jeg ved det godt." Hvisker han så lavt, mens han stirrer frem for sig, og han knuger så om Shawns hånd.
"Men jeg.." Han puster ud I mellem sine læber og vender blikket i mod Shawn, og afslører at han har tårer i øjnene.
"Lægerne sagde jeg var tæt på at dø. Og nu kan jeg ikke lade være med at ønske at jeg var det." Siger han alvorligt og strækker så det ene ben.
"Ja.. det kan du godt hvis du vil." Siger han lettere ligeglad og vender blikket væk.
"Jeg ved det godt." Hvisker han så lavt, mens han stirrer frem for sig, og han knuger så om Shawns hånd.
"Men jeg.." Han puster ud I mellem sine læber og vender blikket i mod Shawn, og afslører at han har tårer i øjnene.
"Lægerne sagde jeg var tæt på at dø. Og nu kan jeg ikke lade være med at ønske at jeg var det." Siger han alvorligt og strækker så det ene ben.
"Ja.. det kan du godt hvis du vil." Siger han lettere ligeglad og vender blikket væk.
Shawn
Han er helt rolig, hverken fremsende eller andet. Han sidder ganse stille i stolen, og det eneste han ændre er grebet om hans hånd, og sit ansigtsudtryk.
"Hvad er det for noget sludder at sige. Selvfølgelig vil du ikke dø. " Det var hverken rart eller betryggende at han lige pludselig valgte at sige sådanne ting. Derfor hår han endnu mindre lyst til at hente sygeplejersken. Måske var han lidt ligeglad, men det var Shawn ikke, han ville gerne havde ham med hjem. Der var det hele en smule lettere. Kort bruger han den anden hånd til at stryge ham ned af kinden, han havde opfanget de tåre han havde i øjnene
Han er helt rolig, hverken fremsende eller andet. Han sidder ganse stille i stolen, og det eneste han ændre er grebet om hans hånd, og sit ansigtsudtryk.
"Hvad er det for noget sludder at sige. Selvfølgelig vil du ikke dø. " Det var hverken rart eller betryggende at han lige pludselig valgte at sige sådanne ting. Derfor hår han endnu mindre lyst til at hente sygeplejersken. Måske var han lidt ligeglad, men det var Shawn ikke, han ville gerne havde ham med hjem. Der var det hele en smule lettere. Kort bruger han den anden hånd til at stryge ham ned af kinden, han havde opfanget de tåre han havde i øjnene
William ryster blot på hovedet, og hiver så lidt efter vejret.
"Nej." Siger han stadig med tårer i øjnene, og trækker så sin hånd lidt drastisk væk fra Shawns, hvorefter han vender sig om på siden med ryggen til Shawn.
"Jeg gider ikke mere." mumler han så stille og fører en hånd igennem sit hår, med en rystende hånd.
"Nej." Siger han stadig med tårer i øjnene, og trækker så sin hånd lidt drastisk væk fra Shawns, hvorefter han vender sig om på siden med ryggen til Shawn.
"Jeg gider ikke mere." mumler han så stille og fører en hånd igennem sit hår, med en rystende hånd.
Shawn
At William er opgivende, slår ham ikke væk. Istedet retter han på sig, inden han rejser sig en op, og ser på ham igen. Han var så ung, og alligevel på så forkerte spor. "Det kan godt være du har det sådan nu, men det ændre sig William.." Han snakker med en overbevisende stemme, inden han vender om og går ud på gangen. Han havde ikke lyst til at snakke om sådanne ting her, han ville ganske enkelt havde ham med hjem igen. Derfor tager han lidt bestemt fat i den nærmeste sygeplejerske, og trækker hende med tilbage til stuen, så hun kan bedømme hans tilstand og fortælle hvornår de har tænkt sig at lade ham udskrive.
At William er opgivende, slår ham ikke væk. Istedet retter han på sig, inden han rejser sig en op, og ser på ham igen. Han var så ung, og alligevel på så forkerte spor. "Det kan godt være du har det sådan nu, men det ændre sig William.." Han snakker med en overbevisende stemme, inden han vender om og går ud på gangen. Han havde ikke lyst til at snakke om sådanne ting her, han ville ganske enkelt havde ham med hjem igen. Derfor tager han lidt bestemt fat i den nærmeste sygeplejerske, og trækker hende med tilbage til stuen, så hun kan bedømme hans tilstand og fortælle hvornår de har tænkt sig at lade ham udskrive.
William krummer sine tæer mens han stadig stirrer frem for sig, med et ret tomt blik. Han har kramper i maven, og en voldsom hovedpine, han ikke kan holde ud. Han fører en hånd op til hovedet, en smule frustreret.
Sygeplejersken følger med ind på stuen og kigger hen på William. Hun ryster så let på hovedet.
"Jeg tror ikke det er en god idé at sende ham hjem." Siger hun så og retter blikket på Shawn. "Han er ikke helt sig selv."
Sygeplejersken følger med ind på stuen og kigger hen på William. Hun ryster så let på hovedet.
"Jeg tror ikke det er en god idé at sende ham hjem." Siger hun så og retter blikket på Shawn. "Han er ikke helt sig selv."
Shawn
Han ser på sygeplejersken og nikker forstående, dog kan hun sagtens følge hende. Han var slet ikke sig selv, og mente hun at det var bedst han blev, så var det nok bedst. Trods alt var hun den erfarne. "Så må jeg vel blive i nat.. " Han ser på William igen, og spørg kort efter smertestillende, inden han sætter sig i samme stol som fra før
Han ser på sygeplejersken og nikker forstående, dog kan hun sagtens følge hende. Han var slet ikke sig selv, og mente hun at det var bedst han blev, så var det nok bedst. Trods alt var hun den erfarne. "Så må jeg vel blive i nat.. " Han ser på William igen, og spørg kort efter smertestillende, inden han sætter sig i samme stol som fra før
William skæver lidt tilbage, men lytter ellers ikke til deres samtale. Han holder armene ind til sig, og ligger stadig med ryggen til Shawn.
"Du behøver ikke blive her." Hvisker han så og ender med at lukke sine øjne, og trækker så benene helt op til sig. "Jeg bruger alt for meget af din tid." Tilføjer han så.
"Du behøver ikke blive her." Hvisker han så og ender med at lukke sine øjne, og trækker så benene helt op til sig. "Jeg bruger alt for meget af din tid." Tilføjer han så.
Shawn
Han tager imod det lille plasticbæger med de to smertestillende, og vandet, før han sætter det på bordet ved ham. "Her. Slug pillerne, drik vandet" Han sætter sig på stolen igen, og vippen hovedet lidt på skrå. "Jeg er herre over min egen tid, så lad mig bruge min tid som jeg vil... Jeg går hvis du vender dig om, og fortæller du gerne vil havde jeg går." han ser let på Williams skikkelse under dynen, og fugter ganske svagt læberne
Han tager imod det lille plasticbæger med de to smertestillende, og vandet, før han sætter det på bordet ved ham. "Her. Slug pillerne, drik vandet" Han sætter sig på stolen igen, og vippen hovedet lidt på skrå. "Jeg er herre over min egen tid, så lad mig bruge min tid som jeg vil... Jeg går hvis du vender dig om, og fortæller du gerne vil havde jeg går." han ser let på Williams skikkelse under dynen, og fugter ganske svagt læberne
William kommer med et let suk, og ender med at vende sig om på ryggen og sætter sig så op. Han kigger lidt på Shawn men ender så med at nikke, og tager i mod glasset og pillerne. Han får slugt dem begge to, hvorefter han vender sig mere om i mod Shawn.
"Vil du kigge her?" Spørger han så, og rykker lidt på sig så der er mere plads.
"Vil du kigge her?" Spørger han så, og rykker lidt på sig så der er mere plads.
Shawn
Han nikker straks til hans spørgsmål, hvis han skulle bruge natten her, var det fint nok hvis han fik lov at ligge ved ham. Han trækker let slipset af, før han med et smil ligger sig til rette ved ham, og endda kravler under hans dyne. Ren automatik lægger han armen om ham oså
Han nikker straks til hans spørgsmål, hvis han skulle bruge natten her, var det fint nok hvis han fik lov at ligge ved ham. Han trækker let slipset af, før han med et smil ligger sig til rette ved ham, og endda kravler under hans dyne. Ren automatik lægger han armen om ham oså
William ligger sig med det samme ind til Shawn, da han ligger ved siden af ham. Et tilfreds suk kommer fra hans læber, og han tager så også armen om Shawn og knuger sin hånd om hans trøje.
"Undskyld Shawn" hvisker han så, og gemmer sig ansigt ind i mod hans brystkasse, og gemmer sig en smule på den måde.
"Jeg ved godt du er sur og skuffet."
"Undskyld Shawn" hvisker han så, og gemmer sig ansigt ind i mod hans brystkasse, og gemmer sig en smule på den måde.
"Jeg ved godt du er sur og skuffet."
Moderators: NoahVincent