Dk Roleplay

Det er næste fredag, og som sædvanlig er skolens festsal oplyst af rødt og blå lys, og varmet op af de mange sveden kroppe. Leo er for første gang i lang tid til en fest hvor han ikke har indtaget andet end alkohol, men det har han så også drukket i rigelige mængder.
Den sidste uge har været lidt af en rutschebane. Først skete der det ude byen, hvilket slår ham så meget af kurs at han nærmest låste sig inde i to dage. Så fik han lov til at tage ud og overnatte hos Vincent, under en løgn om at skulle tage til en begravelse, og det var først da han kom hjem torsdag eftermiddag at han rigtigt fik snakket med Dannie igen, og selv der havde det været forholdvis kort. Det betyder dog ikke han ikke har tænkt på ham, hele episoden, og bilturen hjem efter det har kørt rundt i hovedet på ham hele ugen, hvilket måske også er grunden til han har drukket sig så stiv.
Han har brugt det meste af festen på at fjolle rundt med piger, der ligesom ham har været stofmisbruger, men da hun nu ligger halvt sovende, med hovedet i hans skød, kommer han atter i tanke om Dannie, på den typiske fulde hvor-er-min-ven måde. Han spejder rundt i rummet, usikker på om han overhovedet er her.

Endnu engang er Dannie modvilligt taget med til en fest, og han har allerede fortrudt over hundrede gange. Men han føler jan bliver nødt til at tage med, i sær fordi han ikke rigtig har snakket med Leo. Han savner ham. Det bekymrer ham en smule at han ikke har snakket med ham hele ugen næsten. Måske var det, det? Måske er deres forhold ovre nu, og Dannies vilde forhåbninger om at få en ven kan han ligeså godt smide væk.
Han stiller glasset på bar disken, efter at havde drukket sit tredje glas vand. På trods af at han ikke står og vrider sig ude på dansegulvet, så sveder man nemt herinde. For der er en masse mennesker, alt for mange.
Dannie bevæger sig gennem lokalet med hænderne gemt i sin jakkelomme, og han sætter farten lidt op for at komme udenfor og trække noget frisk luft. Hvad laver alle de andre som ikke drikker? Er de med til festen? Der må da være nogen som er ligesom Dannie.
Dannie kommer udenfor og tager en dyb indånding. Det var her han sad med Leo til sidste fest.

Selvom Leo's blik er sløret, spotter han Dannie gennem mængden. Han skal til at rejse sig op, men kommer så i tanke om den sovende pige i hans skød, og så nænsomt som det lader sig gøre med hans klodsede bevægelser, får han lagt hendes hoved ned på gulvet, hvorefter han baner sig vej gennem menneskemængden. Hans blik er søgende, en smule hektisk da han Dannie kommer ud af syne. Han snurrer rundt, og når lige at se Dannies ryg, på vej ud af døren. Det overrasker ham ikke at han er på vej ud, og det skulle heller ikke overraske ham hvis han var ædru.
Han ved egentlig godt at fulde mennesker oftest er irriterende hvis man er ædru, men i Leo's tilstand for selvisk til ikke at skynde sig ud af døren efter ham.
"Dannie" siger han, ide han placerer en hånd på hans skulder, for at forhindre ham i at gå længere væk. Han står en smule svajende, hans øjne er svømmende, dog ikke røde ligesom sidste gang. Et smil breder sig på hans læber.
"Jeg vil sige din succes rate i forhold til fester er lav."

Skal lige spise.

Er også til time.

Det giver et sæt I Dannie da ham mærker en hånd på sin skulder, så han retter sig op og kigger sig tilbage. Et stort smil breder sig på hans læber, da han ser det er Leo der henvender sig til ham.
"Leo." Kommer det nærmest helt lykkeligt fra ham. De har jo ikke snakket sammen, siden episoden på den café. Jo lidt, men ikke som de plejer.
"Nej.. ingen overraskelse." Mumler han så, men ender med at komme med et let grin over Leos konstatering. Leo er dog fuld, som han plejer at være til en fest.
"Og du er fuld, hva?" Siger han med et let smil og lægger så armenene over kors og retter hovedet skeptisk på skrå.

"Neej..." siger han, i et ikke særlig overbevisende tonefald. "Eller jo...semi?" Han griner, med et undskyldende blik. Hans blik hviler på Dannie et par sekunder længere end normalt, stadig med et bredt smil på læberne. Det er nok mest alkohollen der snakker, men han har egentlig savnet Dannie. Han ligger en arm om Dannie.
"Kom, Dannie og Leo tid." Han forsøger at gå med Dannie, men hans ringe balance får ham nærmere til at halvt læne sig op ad Dannie, idet han tager nogle usikre skridt fremad.
"Så, det går. Jeg ville ønske du også havde været fuld, så ville det ikke være ligeså pinligt" smiler han.

Dannie kan ikke lade være med at komme med en glad latter over hans ord. Det er som om de ikke har set hinanden i flere år, men alligevel klikker de fantastisk sammen. Der er en god følelse.
"Okay, hvor skal vi hen?" Spørger han nysgerrigt, men han følger dog blot med ham. Selvom han må bevare sin balance bedre end normalt, for den har Leo i hvert fald ikke styr på, overhovedet.
"Måske kommer det en dag, hvor jeg er ligeså fuld og væk som dog. Kun måske." Siger han med et let grin, og tager så armen om ham og retter sig lidt op.

Leo kniber øjnene sammen, og ser ud til at kigge med koncentreret ud i mørket. Han har ikke nogen ide om hvor de skal hen, han vil bare gerne være alene med Dannie. Så bryder et smil frem på hans læber, og hans mørkegrå øjne fanger Dannies med et ivrigt blik.
"Vi går på taget, det er vores sted nu, hm?" Han nikker som for at bekræftige sig selv. Så slipper han Dannie, men tager i stedet fat i hans hånd for at trække ham med, tydeligvis i en hast. Han er i virkelig godt humør lige nu.
Til Dannies kommentar om at drikke griner han bare skeptisk. "Det skal jeg fandme se før jeg tror det."

Dannie nikker selv ivrigt til hans forslag. Det var hyggeligt sidste gang på taget, selvom han et kort øjeblik var bange for at Leo vil hoppe ud over. Dengang var han jo ikke bare fuld.
"Okay. Men vi sidder ned denne gang." Siger han lidt bestemt og følger så blot med Leo, og nyder at have hans hånd i sin.
"Det kan da godt være det kommer til at ske?" Forsvarer han sig selv så, men han ved godt det lyder en del usandsynligt. Da de kommer til enden af gangen, træder Dannie ud til trapperne og trækker Leo med op.

Leo er lige ved at falde på trapperne, men han får hevet sig selv op, uden at slippe Dannie hånd. Han giver først slip, da han trykker håndtaget ned, åbner døren og træder ud i natten. Der koldere heroppe, men larmen fra festen er tonet ned, og efterlader blot det svage ekko af musikken. Selvom solen er gået ned, er månen og stjernene, der står klare frem herude, væk fra byen, er nok til at oplyse taget. Han mærker ikke den skarpe luft, da alkohollen har gjort hans kinder varme og let rødmende.
Han vender sig om og kigger på Dannie med et smil, før han lukker øjnene og holder sin ene hånd frem foran sig.
"Sæt mig ned et sted så jeg ikke styrtet i døden" siger han med et lidt drillende tonefald. Det er egentlig ikke fordi det er specielt morsomt, men i hans tågede hjerne er det.

Dannie mærker nærmest kulden i mod ham som et svagt slag på hans ene kind. Men heldigvis har han sin jakke på, og så har han jo Leo med sig. Omgivelserne er flotte, og han er i godt humør. Så lidt kulde kan ikke slå ham ud.
"Jeg skal nok hjælpe dig." Siger han og griner let, hvorefter han tager ham i hånden og sætter sig ned på taget. Lidt væk fra kanten, for han har det selv ikke særlig godt med at være så tæt på kanten, og så vil han jo også passe på Leo. Forsigtigt trækker han ham ned at sidde, hvorefter han slår armene om sig selv.

Leo lader Dannie fører ham hen hvor de skal sidde uden den mindste tøven, og først da Dannie har sat sig ved siden af ham, åbner han øjnene. Han kigger over på Dannie, med hans karakteristiske intense blik, og hans blik falder fra hans øjne til armene, Dannie har foldet rundt om sig, før han kigger op igen. Han synes ikke selv det er koldt, men det er nok på grund af alkohollen.
Som de tit er med fulde mennesker, har han løst til at være tæt på Dannie, og må holde sig selv igen for ikke at begynde at rode med hans hår. I stedet må han nøjes med at sidde så tæt på ham som muligt.
"Mmh, Dannie jeg har slet ikke set dig hele ugen" siger han først beklagende, hvilket vel er hans måde at sige han er glad for at bruge tid med Dannie.
"Fortæl mig et eller andet du har sagt til nogen før" siger han så, med et svagt smil.

Dannie kigger op på Leo og venter blot på at han sætter sig ned. Da han er på plads retter han blikket ud over taget for at se udsigten. Han kan godt lide at de er så langt oppe over alt, men alligevel kan de sagtens høre musikken fra festen, og stemmerne. Det hjælper allerede på varmen at Leo sidder ved ham, og han kigger blot på Leo igen. Faktisk er Leo bedre at se på, end udsigten. Men det siger han selvfølgelig ikke til nogen.
"Nej. Det var været en hård uge." Siger Dannie så med et forsigtigt smil om læberne, mens han kigger Leo i øjnene. Dog løfter han øjenbrynet over hans næste ord.
"Hvad mener du?" Spørger han nysgerrigt, og strækker så sine ben lidt ud.

Leo trækker på skuldrene. Han ved heller ikke helt selv hvad han mener, han vil egentlig bare gerne høre Dannie snakke.
"Sådan, fortæl mig om..." Han kigger vurderende på Dannie, som sidder han og overvejer sit spørgsmål. Han ved ikke hvad han gerne vil vide, og han ender med et lavt grin og et: "Nej, øhm, jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvad jeg siger".
Han blik glider ned på Dannies læber og fæstner sig ved det lille smil. Igen føler han impulserne til bare at gøre noget, og han fugter læberne, før han tvinger blikket op igen, med et undskyldende smil, over det vrøvl han sidder og siger.

Dannie ser blot Leo i øjnene mens han afventer et svar på hvad Leo mener. Men han kommer ikke rigtig frem til en konklusion, så Dannie ender blot med at sende ham et svagt smil, hvorefter han så nikker.
"Du har drukket meget." Siger han så og kommer med et let grin, inden han trækker benene til sig igen. Normalt hader han lugten af sprut, i sær når det kommer fra andre mennesker. Men det er ligemeget hos Leo. Det gør ingenting, og han har faktisk ikke noget i mod det. Nok fordi han ved, at Leo ikke gør ham noget. Hvor meget han så end har drukket. Det er længe siden han har følt sig så tryg hos et andet menneske.

Han trækker på skuldrene, og nikker så med et grin. "Det gør folk pænere og mindre irriterende, så det er retfærdiggjort på den her skole." Det var egentlig lidt ledt sagt, men han går ud fra Dannie er den sidste til at klage sig over hans behandling af de drenge der går herude.
"Jeg tror sidste fest var den første fest jeg har været til i mindst i år hvor jeg ikke har kysset med nogen, og det siger mere om de drenge der er til den her fest end mig."
Det er første gang han direkte omtaler sig selv som homoseksuel overfor Dannie, og det er måske også for ærligt sagt, men alle Leo begrænsninger er lidt tværet ud, og han glemmer et kort øjeblik at Dannie ikke er hans drenge, eller dem han møder når han er ude i byen, som han uden at tøve ville sige sådan noget til.

En latter undslipper Dannies læber, og han nikker så bare en smule ivrigt for ligesom at give ham ret. Det er meget få mennesker han kan lide herude. Han kan lide Leo, og så kan han godt lide den pige som altid sidder udenfor og tegner. Hun ser flink ud. Dog har han ikke snakket meget med hende, men hun virker meget imødekommende. I forhold til halvdelen af de idioter der render rundt på den her skole.
"Jeg vidste ikke du.." Kommer det så fra Dannie, som ikke helt ved hvad han skal sige. Han trækker så på skulderende, og klør sig i håret. "Jeg vidste ikke du ville kysse med fyre." Siger han så med et smil. Faktisk troede han at Leo var den type som gik efter piger, og snakkede om hvor mange han har scoret, og hvor mange han har været sammen med. Men det er han åbenbart ikke? Eller så kysser han bare med fyre for sjov, når han er til fester.

Skal lige spise, heh :]

Ok super c: