DanishGroup RP

Louis
*Han kan godt lide, at hun bare sidder sådan bag ham. Helt op af ham. Maden kan ligesom vente. Det med mad er anden prioritet. Hun vil nok altid være hans første prioritet. Derfor bliver han også siddende. Det er bare én af grundene. Blidt lægger han nakken en smule tilbage. Bare så han kan se på hende. Det bliver han aldrig træt af, og han vil gerne se på hende altid. Det er som om, at han hver gang ser nye sider af hende. Alligevel kan han ikke finde ud af, hvad hun tænker. Det irriterer ham faktisk en smule. "En dessert behøver ikke være sød..." Siger han, og smiler blidt til hende han vil nu ikke have noget imod hende som dessert. Uanset hvordan hun smager. Alligevel ved han, at hun er sød som en dessert. Han kan ikke forstille sig andet. Kort og hurtigt lukker han det ene øje. Han blinker kort til hende, før han igen vender hovedet lige ud. Hurtigt søger hans øjne hen over gulvet. Han gider faktisk ikke tage boxers på. Det betyder jo ikke noget.*

Anastasia
*Hun ligger sit hoved en smule til siden da han ligger sit hoved tilbage, så han kan være der. Hendes blik finder hans ansigt, og hun mærker sit smil blive større. Hun elsker at se på ham, og det er ingen hemmelighed overhovedet. Han er hendes et og alt. Hans smil får hende helt til at smelte indeni, og hun bider sig i underlæben. Hvordan kan han være så tiltrækkende? Det burde være ulovligt at være så tiltrækkende. Den måde han blinker til hende på får nærmest hendes hjerte til at springe et slag over. Hvordan kan han påvirke hende så nemt? Hendes blik følger hans ligefrem, og igen rammer hendes blik gulvet med alt deres tøj. Hun overvejer hvad hun skal tage på. En bh ser hun ingen grund til at tage på. Måske bare en lang skjorte eller en sommerkjole? Der er mange muligheder. Hun har aldrig rigtig gået op i sit tøj, men efter hun mødte ham, er hun begyndt at gå op i hvordan hun ser ud, siden hun vil se godt ud for ham. *

Louis
*Han trækker vejret hårdt ind og ud. Det er lidt en form for mantra til, at tage sig samme til at rejse sig op. Det lykkes, og langsomt rejser han sig fra sengen. Han strækker endnu en gang sig ryg, og alle musklerne spændes for få sekunder. Så hiver han sine underbukser op for gulvet. Han trækker det sorte stof over sine lange ben. Egentlig var hans mening ikke at have noget på. Det betyder jo ikke noget, om han har tøj på. De er jo helt alene, så tøj bestemmer de faktisk selv. Alligevel vælger han at tage underbukser på. Det er en start. Han går over til døråbningen, og vender sig mod hende på sengen. Dér betragter han hende for et par sekunder. Hun er virkelig køn, som hun sidder der. Det har han ofte tænkt, og denne gang er ingen undtagelse. Så vender han ryggen til hende, og går mod køkkenet.*

Anastasia
*Hun slipper ham da han rejser sig op, hun vil jo ikke bremse ham i at bevæge sig. Der ligger hun hovedet lidt på skrå og dermed betragter ham. Det gør hun så tit, hver gang hun har muligheden for det. Og han er fantastisk at se på. Hun følger ham med øjnene som han går over til døråbningen, og da han ser på hende mærker hun sine kinder rødme en smule. Hvordan kan han have den effekt på hende, bare ved at se på hende? Da han træder ud af rummet rejser hun sig op, og hun finder sine trusser som hun tager på. Hun går hen til skabet som hun har noget af sit tøj i, og hun hiver en lang, hvid skjorte frem. Trækker den over sine arme og knapper den, bortset fra de tre øverste knapper, som hun lader stå åben. Skjorten går hende til omkring midten af lårene. Hun reder sit hår igennem med sine fingre, håber på at det sidder okay, før hun træder ud af værelset, og hun går ud i køkkenet. *

Louis
*Han synes, at han kan ane en let streg på hendes kinder. Rødmer hun? Det kommer bag på ham, at hun stadig gør sådan. Han kan godt lide det. Selvom de har kendt hinanden i så lang tid, så kan han alligevel få hende til at rødme. Det er fantastisk. Han åbner køleskabet og kigger ind. Det er halvtomt. De skal selv fylde det med mad, og det agter han også at gøre. Der er dog nogen æg, og hurtigt beslutter han sig for at lave noget med dem. Han tænder for panden, og begynder at finde andet spiseligt frem af skabe og køleskabet. Han er meget fokuseret. Det er sjældent, han laver mad, selvom han faktisk er god til det. Han kan sagtens, og når han endelig gør det, så bliver det næsten altid ud over hans egne forventninger. Han har aldrig haft de store forventninger til sine evner, og så overrasker han sig selv. Det er faktisk lidt trist, at han gør det så sjældent. Han gider bare ikke rigtig lave god mad til sig selv. Nu er Anastasia her. Så kan han lave mad til hende. Han kan faktisk godt lide, at de sådan er sammen og har det hele for dem selv. Så er der ingen til at forstyrer, og de skal ikke tænke på noget.*

Anastasia
*Hendes blik lander på ham da hun når ud i køkkenet, og hun bider sig i underlæben. Det burde være ulovligt at være så tiltrækkende. Også står han endda kun i underbukser. Hendes mand. Ingen andres. Det er en betryggende og dejlig tanke. Hun går hen til den yderste køkkendisk hvor hun har sin taske liggende på en stol. Med sin hånd graver hun ned i den, og hun finder et hårbånd frem. Det bruger hun til at sætte sit hår op med. Det bliver sat op i en rodet knold, hvor nogen af hendes brune, glatte lokker, hænger ned omkring hendes ansigt og nakke. Hendes pandehår ligger stadig over hendes pande. Derefter læner hun sig opad den yderste køkkendisk, hun ønsker jo ikke at forstyrre ham i at lave mad, men hvis han har brug for hjælp vil hun da meget gerne hjælpe. Hendes hænder bliver placeret på den hårde plade bag hende, og hun ser hen på ham, betragter hans elegante bevægelser rundt i køkkenet. "Har du brug for hjælp?" Spørger hun. *

Louis
*Han opdager hende først, da hun står henne ved stolen og roder i sin taske. Hun ser godt ud. Virkelig godt ud. Han synes lige et øjeblik, at han kan ane enden på hendes trusser. Eller også er det noget han bilder sig ind. Det er det nok. Hun står der i en alt for kort skjorte, og han har det bedste udsyn til hende. Langsomt vender han blikket tilbage på maden. Han havde lige så nemt ved at fokuserer. Det skulle hun selvfølgelig ødelægger totalt. Han har nu alligevel ikke noget imod det. "Du kan piske æggene" Siger han, bare for at få hende til at gøre noget. Han vil gerne have, at hun bliver her, og at sætte hende til at lave noget, er vel en god form for aktivering. Han knækker æggene på kanten af skålen, og skinder skralderne i skraldespanden. Så bliver det til røræg. Det har han det sådan set også fint med*

Anastasia
*Hun nikker svagt. "Okay." Svare hun, og derefter går hun væk fra køkkendisken, og hen til køkkendisken ved siden af ham. Da han er færdig med at gøre æggene klar tager hun skålen, og hun rækker hen efter et piskeris. Tager fat om kanten af skålen og begynder derefter at piske æggene. Hun har gjort det her før, mange gange før, så det er intet problem. Den der er bedst til at lave mad af hende og Kate, er hende selv. Dog har hun ikke noget imod at lave maden. At stå her i køkkenet med ham og lave mad er virkelig rart. Selvom de ikke rører hinanden kan hun stadig mærke denne følelse af knitrende elektricitet imellem dem. Bare det at de er i samme rum sammen har en effekt på hende. Som sagt, så behøves hun ikke engang at se om han er i samme rum som hende, da hun kan mærke når han er det. *

Louis
*Han lader hende tage skålen, og så træder han selv tilbage. Han lades som om, at han skal hente et eller andet i den anden side. Det skal han ikke, men det er en god undskylning for at se på hende bagfra. Det er utroligt, at hun kan se så godt ud. Også selvom hun står ved en køkkendisk, og rør i en skål med æg. Alligevel ligner hun lidt en engel. Han betragter, hvordan skjorten falder perfekt ned af hendes krop, og hendes hår, som er lidt rodet, alligevel formår at få hende til at ligne en million. Han ligger hovedet en smule på skrå, mens han betragter hendes ryg og bevægelser. Han har virkelig gjort det godt, siden hun gerne vil ligge i ske med ham. Han venter et par sekunder indtil, han ikke kan holde det ud længere. Hurtigt tager han et skridt frem, og blidt lægger han sine hænder på hver side af hendes hofter. Hurtigt læner han sig ind over hende og kysser hendes kind. Hans læber kommer i kontakt med den bløde hud. Selvom det kun er få sekunder så føles det alligevel som om, at han har presset sine læber mod hendes kind i flere minutter. Han kan slet ikke styre sig selv. Og slet ikke når hun står i noget så fristende tøj. Det er pirrerende for ham.*

Anastasia
*Hun er fuldstændig fokuseret på at piske æggene godt, da hun jo ikke ønsker at være skyld i, at han ikke får nogen god morgenmad. De har jo prøvet en gang før hvor han distraherede hende så meget at hun brændte alting på, og derfor var han nødt til at lave det sidste af maden, selvom det var hendes plan at lave det til ham. Sådan vil hun ikke have det skal gå denne gang. Dog ligger hun godt mærke til han forsvinder fra hendes blikfang ud af øjenkrogen, men hun tror bare på at han skal hente noget, selvom hun ikke ved hvad. Hurtigt mærker hun den brændende følelser af hans blik op og ned af sig, og hun mærker sine kinder rødme ved følelsen. Han ser på hende, det er helt sikkert. Hvad han ser i hende ved hun ikke, men hun er godt nok heldig, og utrolig lykkelig for at han vil have hende, og ingen andre end hende. Pludselig kan hun mærke hans varme krop bag sig, og hans hænder mod hendes hofter, som får det til at summe under huden på hende, selvom det er udenpå hendes skjorte. Hun stopper fuldstændig i sine bevægelser, og hun står helt stille idet han kysser hendes kind. Kysset sender en varme ud i resten af hendes krop og hun lukker kort sine øjne i, før hun åbner dem igen. Hun vender sit hoved så godt hun kan så hun kan se om på ham, og hun læner sig det sidste stykke op, for at presse et kys mod hans hage, hun kan lige nå i denne her vinkel. Hun kan ikke modstå fristelsen. *

Louis
*Han står tæt på hende, og han kan mærke stoffet fra hendes skjorte mod sin nøgne brystkasse. Hun er virkelig yndig som hun står dér. Han bliver virkelig aldrig træt af hende, og af at se på hende. Det er lidt underligt egentlig. Det undre ham, at et andet menneske kan tage så meget af hans opmærksomhed så pludseligt. Det er som om, at hun bare har revet ham ud af hans gamle liv. Han har nu ikke noget imod det. Han kan godt lide det her nye liv, som hun har givet ham. Det føles helt rigtigt og godt. Han lader sine øjne møde hendes. Selvom han har set dem ofte, så sender de stadig en varme rundt i hans krop. Hele hans mellemgulv bliver trukket hårdt op og så ned når hun kigger på ham sådan. Det har hun altid kunne gøre. Han har godt set hendes læber, da hun forsigtigt kysser hans hage. Eller. Det gør hun ikke. Inden hendes læber når hans, tager han sig den frie vilje at dukke hovedet. På den måde kommer hendes læber i kontakt med hans læber i stedet for hans hage. Han har gjort det én gang før, men det afholder ham ikke fra at gøre det igen. Hun frister ham utrolig meget, og når han endelig har chancen for at overraske hende på den måde, så tager han den uden tvivl.*

Anastasia
*Hun tror at hun skal til at mærke huden af hans hage mod sine læber, men istedet mærker hun hans læber mod sine egne, og hendes øjne åbnes lidt mere i overraskelse. Dog lukkes hendes øjne i, og hun gengælder kysset. Hun nyder virkelig følelsen af hans læber mod sine egne. Hans læber er så bløde, og de har været overalt på hendes krop. Tanken får hendes kinder til at rødme. Hun slipper skålen og piskerisset, og hun vender sig om i hans arme, og hun ender med at stå med front mod ham. På den måde er det også meget nemmere for dem at kysse, så skal ingen af dem dreje nakken på den måde. Hendes hænder finder om på hans nakke, og hendes fingerspidser rør lige ved de bløde nakkehår. Hendes eget hår er sat op i en rodet knold, men hun har stadig små lokker, der hænger omkring hendes nakke og ansigt. Dog forstyrre de hende ikke i at kysse ham, da de ikke er i vejen i hendes ansigt. Det her er meget mere interessant end at lave mad. Hun vil hellere stå og kysse med ham, til hver en tid. Han er så fristende for hende, det er helt utroligt. *

Louis
*Han har hænderne på hendes hofter, men rykker dem rundt om hende i det hun vender sig mod ham. Selvom de lige har ligget i sengen og kysset, så savnede han stadig hendes læber. Bare hendes nærvær. Hun har gjort ham total afhængig, og det værste er, at han faktisk ikke har noget imod det. Han kan godt lide det. Det gør ham ikke spor, at hun gerne vil stå med ham i køkkenet sådan her. Blidt trykker han hende ind mod sin bare overkrop, og med det samme er hendes hænder der. De finder deres sædvanlige vej om til hans hår og nakke. Det er så typisk hende, men han har ikke noget imod det. Det er bare én af hendes mange beundringsværdige vaner. Han skiller sine læber let, og vælger dermed at udfordre hende lidt. Kysset bliver automatisk vådere men ikke hårdere. Han er faktisk virkelig sulten. Det var også grunden til, at han rejste sig fra sengen. Nu har hun endnu en gang lavet helt om på hans prioritering. Maden og hans sult kommer i anden række. Det er vel også lidt hans egen skyld. Han kunne bare lade være med at kysse hende. Men på den anden side kunne han ikke. Selvom han ville, kunne han aldrig bare lade hende være. Han er total fascineret af hendes personlighed, og aldrig har han mødt nogen som ham.*

Anastasia
*Hendes fingre glider længere opad hans nakke, og dermed mærker hun de bløde lokker mod sine fingre. Hun elsker hans hår, og det er ingen hemmelighed. Da hun så det første gang, fik hun i tankerne om hvordan det måtte føles imellem hendes fingre. Nu ved hun det. Og hun er den eneste der må stå sådan her med ham, hvilket er en meget rar tanke. Hans hår er pjusket og livligt, hvilket også er en ting hun elsker. Og hans hår klæder ham virkelig. Hun kan godt forstå hvorfor så mange kvinder ser efter ham på gaden, og det gør hendes faktisk lidt jaloux. Der må hun minde sig selv om at hun er hans kæreste, og at hun er den eneste der må komme tæt på ham på denne her måde. Hun er faktisk lidt sulten, men det er helt væk fra hendes tanker. Lige nu koncentrere hun sig om ham, og kun om ham. Lige så snart han er i samme rum som hende, er alt hendes fokus rettet mod ham. Både mentalt og fysisk. Da hans læber skilles, skiller hun sine egne læber let, og hun lader ham udvikle kysset. Hendes krop bliver presset mod hans, og hun kan svagt mærke huden af hans brystkasse mod sin egen, hvor de tre knapper på hendes skjorte ikke er knappet. *

Louis
*Han holder sig bestemt ikke tilbage fra at kysse hende. Hvorfor skulle han også det? Hun har lige vendt sig om, så hun nemmere får adgang til hans læber. Desuden spreder hun også sine læber en anelse. Hun inviterer ham bogstavlig talt til, at lave ham fortabe sig i hendes kys. Hun står så tæt op af ham, og han bliver nærmest helt blød i knæene. Noget kun hun kan gøre ved ham. Han har aldrig følt sådan før, men han vidste allerede efter deres første møde, at der var et eller andet specielt over hende. Ikke kun fordi hun er vampyr og reddet hans liv. Han kunne bare ikke få hende ud af hovedet efter de havde skiltes fra blindgyden, hvor hun reddet ham fra de dér trolde. Det er nok i virkeligheden det bedste, der er sket for ham. De følgende dage kunne han ikke få hende ud af hovedet. Også selvom han ikke en gang kendte hendes navn den gang. Han åbner øjnene i få sekunder. Bare lige for at tjekke, at det rent faktisk er hende der står dér foran ham. Det er det. Det burde ikke være en overraskelse, men han er alligevel overrasket over at hun stadig ser lige godt ud. Han skubber hende blidt en anelse baglæns, så hun står helt op af køkkendisken. Hun har ikke meget plads, og er nødt til at stå helt op af ham. Noget der var en del af hans plan.*

Anastasia
*Hun er så lykkelig for at de er sammen, at han er hendes. At hun kan røre ved ham og kysse ham på denne her måde, og at det kun er hende der må det. Det at de bare er sammen er som et mirakel. De er menneske og vampyr. Det er praktisk talt forbudt at være sammen på kryds af racerne på den måde. Og alligevel er de her, fordi de ikke har kunnet holde sig væk fra hinanden. Fordi de elsker hinanden. Og hun ved det er en stor risiko, men hun kan ikke stoppe sig selv. Hun kan ikke stoppe sin kærlighed for ham, og det har hun heller ikke lyst til. Efter de slog op havde hun det forfærdeligt. Som at hun gik i mørke dagen lang, og solen aldrig stod op. At en del af hende forsvandt. Der gik det fuldstændig op for hende hvor meget hun faktisk var afhængig af ham. Hvor meget hun har brug for ham. Og nu hvor de har fundet sammen igen, er det som at svæve på en lille, lyserød sky. Livet med ham er meget mere værd at leve. Efter de slog op levede hun ikke. Hun overlevede kun lige knap. Og hun ønsker ikke at opleve den følelse igen. Så hun vil holde fast i ham med alt hvad hun kan. Det her er en kærlighed der ikke kan blive brudt. Om de så er væk fra hinanden i flere år, vil hun aldrig holde op med at elske ham. Hans kys får hende helt til at miste pusten. Han giver hende nærmest åndenød. Hvornår gør han ikke det? Han får hende helt op i limningen, bare ved at være ham. Hun træder et lille skridt baglæns da hun mærker hun bliver skubbet baglæns, og hun mærker køkkendisken bag sig. Det har hun i hvert ikke noget imod, ikke når det resultere i at hun står så tæt på ham som muligt. Hendes hænder glider nedover hans skuldre, og de lander på hans bare overarme. Støtter sig nærmest til ham på den måde, da han får hendes ben til at føles som gele. *

Louis
*Det her er virkelig livet. Det er utroligt, at han har været så heldig. Selvom de er blevet angrebet flere gange, så har hun alligevel ikke forladt ham endnu. Det finder han ret så heldigt. Hun må virkelig se et eller andet attraktivt i ham, siden hun gerne vil spilde sin tid med ham. Han kunne forstå det, hvis han var rig eller måske fotomodel. Så var der ligesom noget ved ham, som han kunne forstå hun hungrede sådan efter. Han kan ikke se det nu, men han har heller ikke tænkt sig at spørge. Så længe hun vil have ham, så er han glad og fro. Uden at slippe hendes læber én gang tager han fat i skålen med de halvt piskede æg. En enkel glidende bevægelser er alt der skal til, og så har han rykket dem væk. De står bare i vejen, for hans næsten skridt. Hurtigt slipper han kysset, og tager fat med begge hende på hendes numse. Så løfter han hende op og sidde på køkkenbordet, lige dér hvor skålen stod få sekunder tidligere. Han kan faktisk bedst lide, når han lige er en anelse højere end hende. En gang i mellem må hun dog godt være højere end ham. Det her er en af de gange. Han spilder ikke flere sekunder med at lade hende sidde dér på køkkenbordet. Morgenmaden må simpelthen vente. Den kan han virkelig ikke tage sig af lige nu. Hun har taget alt hans opmærksomhed endnu en gang. Hurtigt placerer han sine læber på hendes. Kysset er stadig hedt og vådt som før. Det er også blevet en smule voldsommere.*

Anastasia
*Hun nyder hvert et øjeblik hun er sammen med ham, og der er aldrig noget bedre end at være det. Hun er komplet sammen med ham, han gør noget som ingen andre kan. Selv kan hun ikke se hvad han ser i hende. Hun er ikke succesfuld - i hvert fald ikke endnu - Hun synes selv hun har alt for lidt former. Hendes hår er kedeligt, og tit har det sit eget liv, så det kan ligne en høstak. Så har hun ingen kontrol over det. Hun er genert og usikker, og samtidig er hun viljestærk og hård. Hendes tøj er i hvert fald ikke noget at prale over, og høj er hun heller ikke. Hvad han end ser i hende, er hun lykkelig for. Og hun finder det virkelig heldigt at han stadigvæk er sammen med hende, og ikke har flygtet for længst. Der har været så mange problemer, og hver gang har hun været bange for at han ville gå. Han slog også op - Men nu er de sammen igen. Og selvom der er forhindringer, så synes hun at de klare det godt. De er stadigvæk sammen og de elsker hinanden. Hvad kunne ikke være bedre? Hun kan høre lyden af glasskålen der flytter sig over køkkendisken, hvilket hun gætter på er ham der gør det. Dog ved hun ikke helt hvad han har tænkt sig. Det finder hun hurtigt ud af da han pludselig bryder kysset, og sætter hende op på køkkendisken. Hun glipper et par gange med øjnene før hun mærker hans læber mod sine igen, og hun lukker sine øjne i endnu en gang. Med det samme gengælder hun kysset, på samme hede måde som før, og kysset er blevet en smule voldsommere, hvilket hun har det helt fint med. Hendes hænder finder vej op på hans skuldre, og hun spreder sine ben lidt så han kan stå imellem dem. Så han kan komme tættere på. *

Louis
*Det var ikke meningen. Intet af det her var meningen. Hverken at han kysser med hende her, eller at det er hende han kysser med. Faktisk var hans intention slet ikke det her. Han ville bare give hende et blidt kort kys, men han kunne selvfølgelig ikke holde sig fra hende. Hun er for fristende, og han er total fascineret. Det var heller ikke meningen, at han skulle kysse med hende. Han burde finde sig en menneskepige med advokatbaggrund, som han i stedet kunne lægge hænderne på. Aldrig var det meningen, at han skulle ligge i med en vampyr. Alligevel har han sjovt nok ikke noget imod det her. Ikke når hun kigger på ham med de der dybe, mystiske blå øjne, eller når hun rør ved hans rodet lysebrune hår med sine bløde, smidige hænder. Så bliver han ligesom meget sikker på, at han aldrig nogen sinde ville få det bedre med en anden. Heller ikke et menneske, selvom det vil gøre alting meget bedre. Han er faktisk også ret bange for at vise hende frem til sine forældre. Noget han ikke burde være. Noget som ikke er fair for hende. Han vil bare ikke have, at der sker hende noget, og at han kommer i splid med sine forældre. Det er simpelthen så svært for ham. Han kan slet ikke klare, at skulle vælge mellem sine forældre og Anastasia, og han håber inderligt det ikke kommer til det. Også selvom han allerede ved hvad han vil vælge.*

Anastasia
*Hun havde virkelig ikke regnet med at de ville stå her. Eller, at hun sidder på køkkendisken, og at han står foran hende og kysser hende. Det var ikke planen. Planen var at lave morgenmad sammen, og spise. Hun tænkte på om de skulle spise på verandaen siden der er så godt vejr. Men det nåede hun ikke at spørge ham om før han kyssede hende, også blev hun helt revet med. Det bliver hun altid når hun er sammen med ham. Revet med af hans charme, hans sødme, hans smil, hans berøringer, og ikke mindst hans kys. Som sagt, hun er som et møl ved en flamme. Hun bliver draget mod ham. Han har virkelig forhekset hende, det kan man nok godt kalde det. Forhekset hende på den måde at hun tænker på ham hele tiden, og hun ikke kan få ham ud af sit hoved. At han bringer så mange følelser op i hende, det har hun aldrig prøvet før heller. Han er mange 'første gange' for hende, siden det alt sammen er første gang hun prøver det her. Aldrig havde hun troet at hun skulle stå her, med så atttaktiv en mand, og kysse ham. Det er så uvirkeligt for hende. Hendes hænder glider opad hans nakke, og igen lander de i hans hår. Hendes fingre vikler sig ind i de bløde lokker. Hun sukker lavt, nydende, imellem deres læber. Det er en sult efter ham. Men det er ikke kun fysisk. Det er meget dybere og kraftigere. Noget hun aldrig har oplevet før. Hun napper blidt til hans underlæbe, og hun trækker den en smule ud, før hun presser sine læber helt mod hans igen, på samme måde som før. Måske skulle de spise morgenmad på sengen istedet. *