They whisper
-
There is a monster under my bed.
Judas Eden er ikke nogen almindelig mand. Hans navn bære præg af hvem han er og hvor han kommer fra. En far der render rundt og leger kongen af underverden og en mor der tilbeder den faldne engel, førte til at de to fik et barn og resultatet blev Judas. Til hans glæde så Judas ikke meget til sin far i hans barndom. Når farmand en sjælden gang kom forbi for at se til Judas, var det alt andet end lykkeligt og trygt. Hans mor bidrog hellere til en tryg opvækst, der bestod i at tilbede djævlen, uhyggelige godnathistorie og ingen godnat kys. Hun prøvede ihærdigt til at opdrage Judas i Djævlenes billede, til at lære ham og elske hans far og alt hvad han står for. Men for det lille barn som Judas var, oplevede han det hele som et mareridt, der skræmte ham for livet. Da Judas i en stadig ung alder begynder at opleve stemme i hovedet og ser syner, bliver han mødt med sin mor der fejre det, som at det er hendes lykkeligste dag, i stedet for at sende ham til en læge eller psykolog. Det er jo resultatet af at være søn af djævelen og det gør hende yderst stolt, hvor det skræmmer Judas på livet. Stemmerne begynder at fortælle Judas hvad han skal gøre, som at skubbe hans klassekammerat ud foran en bus eller dræbe naboens kat. Det er stemmer der er ment til at skulle forme Judas som hans far ønsker sig. Hans version af at opdrage hans søn, til at blive djævelens skikkelse på jorden. Judas forsætter i denne tilværelse indtil han bliver 15 år, men stemmerne fortæller ham ikke kun hvad han skal gøre. Det er de plagede sjæle han begynder at kunne høre, deres skrige og tiggen fra helvedets flammer. De dukker op for hans syn, plettede af deres synder og alligevel tiggen om at bliver sluppet fra flammerne. Det bliver den sidste dråbe han kan tage og kort tid efter stikker han af hjemme fra. Judas begynder at tage stoffer for at dæmpe stemmerne og synene. Til hans glæde virker det, men det fører ham også ned ad en grå vej der betyder et liv med stoffer og alkohol for at slippe for virkeligheden.
The scariest monsters are the ones that lurk within our souls.
I ti år har Judas været dopet med både alkohol og stoffer. I ti år har det lykkes ham at holde stemmerne og synerne under det han vil kalde for kontrol. Andre vil nok mene, at Judas har alt andet end kontrol. I gennem årene har han lært hvordan han holder sin far og alle hans minions på afstand, men selvfølgelig kan han aldrig gemme sig helt for dem. Kontakten til hans mor fik han klippet helt over da han løb hjemmefra og derfor har han ikke set eller snakket med hende siden. Det er til hans lettelse. Judas har ingen venner, han har ikke behov for venner. Han har derimod mange kontakter og bekendte, som gerne bilder sig selv ind er hans venner. For Judas er de bare et godt cover up og de fleste er udvalgt nøje efter, hvor let tilgængeligt de er til rusmidlerne. Han skal nemlig have let adgang til dem, da han kan få brug for dem når som helst. Dertil kan det også tælles på en hånd, hvor mange gange han er kommet i problemer med de mennesker man kan støde på i den verden. De første par gange værende da han stadig var 15 og stadig ved at lære at befærde sig i det. Når det så er sagt, tog det ham ganske kort tid at sætte sit stempel og lade de fleste kunne hans navn udenad. At være søn af djævelen har givet ham nogle 'gaver', gaver han kun bruge ved nødstilfælde, da den menneskelige side af ham knækkes hver gang.
