Hvad nu hvis Deans indre dæmon begynder at plage ham, og Cas hører at nogle jægere siger de er nød til at dræbe ham, men så dræber Cas dem bare for at rede Deans liv? xD
Dean drejer hovedet imod Castiel. "Du må ikke holde af mig. Snart er jeg et uhyre, der ikke tænker på andre end mig selv. Jeg ville være som nu, bare ond og ubehagelig." Han snøfter og ser ned i jorden, inden han rækker ud efter Cas, men han lader armen falde igen. ".. lov mig aldrig at opsøge mig igen, Castiel."
"Nej. Det vil jeg aldrig love dig. Om så du prøvede at slå mig ihjel. Det kommer ikke til at ske." Svarer han så, inden hans greb om Dean's hånd strammes. Han skærer kort en grimasse, mest for at holde tårerne tilbage. "Dean. Lad være med at gøre dette. Jeg mener det." Siger han så. Han vil ikke leve uden Dean. Han kan ikke undvære ham.
"Du en engel Castiel, dine chefer eller hvad fanden der er, ville dræbe dig for ikke at dræbe mig." Han han trækker hurtigt hans hånd til sig, og ser undskyldende på Cas. "Jeg er virkelig ked af det. Det er jeg. Farvel Castiel." Han trækker sig væk.
"Jeg er ligeglad, Dean..." Svarer han så. Han vil ikke miste Dean. Han sænker blikket. "Dean..." Mumler han lavt. Han ryster svagt på hovedet. "Du må ikke forlade mig..." Tilføjer han så. Han synker en klump. Det er tydeligt, at han har svært ved at holde tårerne tilbage.
"Jeg prøver at beskytte dig. Lad være med at gøre det sværere end det er Cas, jeg kan ikke rende rundt blandt dig når jeg er.. Farlig. Jeg er en skide dæmon, jeg er dømt til skyggerne i al evighed fra nu af. Find dig en mand der kan give dig alt det, jeg ikke længere kan give dig."
Han ryster på hovedet. "Det kan jeg ikke. Det er.... Umuligt. Jeg vil ikke have andre end dig, Dean." Svarer han så. Han kan ikke længere holde det tilbage og tårerne begynder derfor at trille ned over hans kinder. Noget han aldrig nogensinde har oplevet før.
Dean sukker ved synet af fyrens tårer ned af hans kinder. Han tager fat i hans kæbe og holder hans hoved oppe. "Det er du nød til Cas. Du skal nok komme videre, det lover jeg dig." Han trykker kort men intens hans læber imod hans, inden han forsvinder i en røgsky.
"Dean..." Mumler han svagt, da han forsvinder ud af den blå luft. Han bakker tilbage til en træstub, indtil han sidder på den. Han gemmer ansigtet i sine hænder. Han kan ikke holde tanken ud. Han vil ikke miste Dean.
Måske vi kan spole like et halvt år... Cas har holdt nøje øje med Dean dog uden at give sig til kende, og så kommer de der der har opdaget Dean er en dæmon og vil dræbe ham? xD
Dean sidder bare i en lille træhytte midt i ingenting. Han er igang med at mishandle en fyr for vildt. En fyr der kan fortælle ham hvordan han slipper for at være dæmon, men det kræver vist han sælger sin sjæl til djævlen - igen. Og det ved han virkelig ikke om han mod på igen.
Cas har holdt nøje øje med Dean og hans omgivelser den seneste tid. Specielt jægere. Han har ikke holdt kontakten til Bobby og Sam, som han burde. Han ville bare ikke vide, hvad i alverden han skulle sige til dem. Der er dukket et par jægere op på det seneste, som leder efter Dean. Han vil vente til de er helt tæt på, så han endelig har en undskyldning for at se Dean igen, selvom han har opbygget en form for had til ham, efter han bare forlod ham... Eller også er han bare virkelig nede?
Dean ser op da døren pludselig bliver sparket op, og pludselig er fire fyre over ham. Han kommer med en rasende hvæs og vrider sig fri, han løber ud af døren, men er snart overmandet igen. Han hvæsser som en rigtig dæmon og hans øjne bliver sorte som døden. Men pludselig sidder han bundet til en stol, og bliver sparket og slået til - han griner bare,d a det ikke gør ondt på han.
Cas står kort efter i rummet sammen med jægerne. "Sig ikke, at jeg ikke advarede om hvad der ville ske, hvis i så meget som rørte ham." Siger han blot, med et udtryksløst ansigts udtryk. Han gør en håndbevægelse, og kort efter flyver alle jægerne ud til siden, indtil de rammer væggen. Han drejer sig hånd og de mange jægere bliver langsomt kvalt. Han retter derefter blikket mod Dean. "Godt at se dig igen, Dean Winchester." Siger han blot, inden han binder ham fri.
Han ser chokeret på de mange jægere der langsomt dør, han glipper med øjnene og ser over på Cas. "Godt at se dig igen, Castiel." Han smiler charmerende, nærmest dæmonsk. Han indrømmer gerne han nød at se hans overfaldsmænd blive kvalt langsomt. Han rejser sig langsomt og strækker sig så lang han er.
"Spar mig." Svarer han blot, inden han vender sig mod de mange jægere. Han knipser kort, og deres lig forsvinder. "Du forlader mig i et halvt år og når jeg kommer for at redde din røv igen, er det alt du har at sige?" Spørger han så om, med ryggen vent mod ham. Han er ikke sur.. Han er ked af det og han vil ikke have, at Dean ser det.
Han ler bare kort og trækker en smule på skulderen. "Hvad skulle jeg ellers sige, Castiel?" Han går ind foran ham og ligger begge hans hænder på dine skuldre. ".. hvis jeg sagde jeg har savnet dig, ville du alligevel ikke tro mig. vel?"
Moderators: NoahVincent