Group Toolbar Menu

Forums » BxB Roleplay » Destiel

"Sikker på det?" Spørger han så om, inden han vender sig om mod Dean. Det er tydeligt at se på Castiel's ansigt, at han er fuldstændig ødelagt. Ligemeget hvor godt han prøver at skjule dig. "Jeg ventede på dig..." Siger han så.
Dean smiler bare og klapper ham venligt på ryggen. "Jeg lovede aldrig jeg ville vende tilbage, der var ikke noget at vente efter. jeg sagde du skulle komme videre. Du hørte tydeligvis ikke efter." Han sukker opgivende.
"Forventede du helt ærligt, at jeg gjorde?" Spørger han så om, inden han skærer en grimasse. Han vender derefter ryggen mod ham igen. Han kan ikke holde det ud. At se Dean på denne måde. Eller overhoveder se ham igen. Det har ødelagt ham en gang og det rykker bare det hele endnu mere op nu.
"Du brugte timer. Nej måneder på at afvise mig, jeg gjorde alt for at vinde dig hjerte, men du skubbede mig hele tiden væk. Er du klar over hvor hårdt det var? Jeg gider ikke igen. Du spildte det hele på gulvet gang på gang."
Han gør en håndbevægelse, så Dean flyver op ad væggen. Han er faktisk selv noget overrasket over, at han gjorde det. "Du forstår det ikke, Dean. Du vil aldrig være i stand til at forstå. Hver gang jeg vendte tilbage til himlen. Hvis du var dig selv, ville du ikke engang vide hvad de gjorde ved mig deroppe. Jeg er afskåret fra himlen pga dig, Dean. Jeg ville falde for dig. Jeg ville lade mig selv dø for dig." Siger han køligt. Da han er færdig med at snakke, strømmer tårerne endnu engang ned over hans kinder. Ikke kun af tristhed men også af vrede. "Jeg gjorde oprør for at beskytte dig. Mit samarbejde med Crowley? Det reddede din røv og hele jorden med. Så sig ikke, at jeg ikke har gjort noget for dig. Alt jeg gør er for at holde dig i sikkerhed"
Deans hjerte banker afsted da han bliver banket op af væggen, han kommer med et rasende udbrud. "Sæt mig omgående ned din tåbe!" Han bryder dog selv ret hurtigt kraften og lander på benene igen. Uden videre er han over Castiel og holder ham hårdt nede i jorden. "Hvad forventer du af mig? At vi skal lege far, far og børn? Jeg er en fucking dæmon og du er en engel. Det bliver aldrig os to igen. Fat det!"
Han fnyser svagt. "Alt du skulle gøre var at stole på, at jeg kunne hjælpe dig af med vampyr giften. Men, alligevel skyder du knoppen af dig selv og til hvad nytte? Du bliver en dæmon?" Han ser blot op på Dean, med en ro der på virke ret irriterende for en, som lige har overfaldt ham. "Jeg er ikke bange for dig, Dean. Så spar dig dine kræfter." Tilføjer han så.
"Jeg går nu, Castiel. Vov at følge efter mig. Jeg vil aldrig se dig for mine øjne igen - der er intet imellem os to mere. Jeg kunne spise dig til morgenmad." Han slipper Castiel og hjælper ham op at stå, inden han kort ligger hovedet på skrå og så forsvinder. Han lander ved siden af Bobby og Sam. De stak ham i ryggen til andre jægeren, han er nød til at dræbe dem,
Et suk forlader hans læber, inden han lader sig glide ned ad væggen til han sidder på gulvet, med hovedet i sine hænder. Han lader kort efter engle kniven glide ud ad sit ærme og tager den i hånden. Han lader kort det kølige metal hvile mod hans håndflade og bare ved den lette berøring, er smerten i hans hånd enorm.
NOOOOO HAN MÅ IKKE!!!
Well. Dean skred ligesom fra ham igen
NOOO
Så må han jo komme tilbage og stoppe ham?
Dean mærker der er noget galt, og vender hurtigt tilbage. Han ser Cas med englekniven, han er ved at besvime bare ved synet, han går hurtigt hen og flår kniven ud af hånden på ham. "Du vover."
Han fnyser svagt. "Sidst jeg tjekkede bestemte du ikke over mig, dæmon dreng." Svarer han blot. Han gør et kort vift med hånden, hvilket resulterer i at kniven bliver rykket ud ad Dean's hånd og lander i hans igen. "Tag hen og dræb din bror og Bobby, hvis det er det du vil. Men, bland dig udenom mit lort." Tilføjer han så.
Dean sætter sig bare smilende på hug. "Hvis du gør det, opsøger jeg den nærmeste og bedste jæger, og får ham til at dræbe mig langsomt og smertefuldt. Vil du kunne holde den tanke ud, engle dreng?" Han trækker kniven til sig igen. "Nu hvor jeg tænker over det, gør jeg det nok uanset hvad." Han griner sarkastisk og forsvinder med kniven.
Han kan lige så nemt tage til himlen og lade sig dø, som Dean kan finde en jæger. Måske endda noget nemmere. Han rejser sig kort efter fra gulvet. "Goodbye, Dean." Siger han lavt for sig selv. Han synker svagt en klump, inden han lader sine ravn sorte vinger slås ud.
ej skal vi ikke starte et nyt?? synes det her er ved at blive for latterligt hahaha
Well. Det er Dean der bliver ved med at skride
Det er Cas der opføre sig som et røvhul. Så kys ham dog, i stedet for at forvente Dean skal gøre det hele

Moderators: NoahVincent