Dk Roleplay

I et kort øjeblik føles alting rigtigt. Det er som om alle konfilkterne om deres forhold er forsvundet, og han kan kysse Dannie uden samtidig at gå i panik over det. Derfor kommer det så meget mere bag på ham, da det føles som om en iskold næve rammer ham i brystet. Fuldstændig uforberedt når han ikke engang at afværge sit fald, idet han bliver slynget ind mod væggen ved foden af sengen, og dumper ned på gulvet. Alt luften er slået ud af ham, og baghovedet mod væggen gør ham desorienteret i et par sekunder.
Af ren refleks forsøger han at afværge sig mod hvad han ikke kan se ved at holde armene op foran hovedet, hvilket er meget behjælpeligt, da en bog rammer hans albue, i stedet for hans hovede.
Selvom det hele går ret hurtigt lykkedes det ham alligevel at få et kort overblik, af Dannie i sengen, og ting der bevæger sig mod hans vilje.

Dannie ved ikke hvad der går af Aiden, sådan har han aldrig opført sig før. Han roder hele værelset til, og har endda revet Dannies elskede radio ned på gulvet.
"Aiden!" Skriger han højt, og knuger hænderne sammen. Kort tid efter bliver der stille, og Dannie tager sig så til hovedet. "Tak." Hvisker han stille, og ryster så ivrigt på hovedet. Aiden skulle selvfølgelig ødelægge hele øjeblikket. Han har sikkert skræmt Leo væk nu.
"Undskyld." Kommer det fra ham, og han sætter sig så ned ved siden af Leo. "Jeg ved ikke hvad der går af ham, er du okay?"

Leo ved ikke hvad han skal gøre. Han tør ikke rejse sig imens ting flyver rundt i rummet, og bliver revet af vægge og hylder, men han vil samtidig gerne have ham og Dannie ud derfra. Alligevel kan han ikke gøre andet end at blive liggende hjælpeløst på gulvet til det pludselig stopper. Så sætter han sig langsomt op, og gnider sig ømt i baghovedet. Der er vist ikke sket noget alvorligt, kun endnu en bragende hovedpine, og en albue der dunker let, men det kan sagtens ignoreres.
Han kigger op på Leo med et hult blik, tydeligvis stadigvæk for chokeret til rigtig at reagere.
"Jah, jeg er okay" mumler han så, selvom han ser ud til at ømme sig lidt.

Dannie ved ikke hvad han skal sige, Aiden plejer aldrig at opføre sig sådan, ikke medmindre Dannie har givet ham lov.
"Jeg ved ikke.. Hvorfor han gjorde det." Mumler han så, mens han kigger på Leo, og han bider sig så en anelse nervøst i underlæben. Aiden må vel havde følt hvor ked af det Dannie blev, efter ham og Leos skænderi. Aiden vil vel bare beskytte ham, men denne gang her var det jo anderledes. Leo er ikke fuld, og han mente det nok mere den her gang?

Sorry jeg bare smuttede, havde det dårligt..

Its all good ^^

Leos første indskydelse er at være vred, en naturlig efterreaktion af frygt. Han bliver nødt til at minde sig selv om at det ikke er Dannies skyld. Alligevel kommer hans svar til at lyde en anelse mere hårdt en han havde tænkt sig.
"Er det ikke ligemeget hvorfor?"
Han rejser sig halvt op for at gå, han føler sig ikke særlig rationel lige nu. Men på vej op, kigger han ned på Dannie, og ender med at sætte sig ned igen. Det går op for Leo at det er lige præcis i disse situationer at folk går fra Dannie,mig kalder ham ennfreak, og undgår ham fra da af. Og det er jo meningen Leo skal være anderledes.
Han tager en dyb indånding, og gør så sit bedste for at mønstre et smil, der nærmere bliver til en halvhjertet grimasse.
"Han var vel bare jaloux"

Dannie tager en dyb indånding, og læner sig så tilbage i mod sengen bag sig. Der er helt rodet på værelset nu, og eftersom vinduet står åben, er der gåsehud ned af Dannies arme.
"Hm." Kommer det bare fra ham, og han kigger så op på Leo. Han er rasende lige nu. Aiden har gjort meget for ham, men han har også ødelagt meget. Til tider vil Dannie ønske at Aiden ikke var der.
Dannie bliver overrasket over at Leo sætter sig ned igen. Han bliver også lettet.
"Jeg ved det ikke..." Siger han stille, og kigger så på Leo. "Måske?" Tilføjer han kort tid efter. Måske er Aiden bange for at Dannie glemmer ham.

Leo ved ikke hvad han skal gøre. Han tør ikke røre Dannie, i frygt for at Aiden kunne finde på at gøre noget igen. Og hvorfor skulle han også røre Dannie? Selvom han ved han burde, kan han ikke bare slå den hen som om det ikke er sket, ihvertfald ikke lige nu.
Han kigger forbi Dannie, og ind i det rodede rum, og da han ikke har noget at sige, rejser han sig, for at lukke vinduet. Han har lyst til at få afløb for sin vrede, men har ikke lyst til at det skal gå ud over Dannie. Men det er svært er være sur på noget man ikke kan se, i sammenligning med Dannie, som han lige prøvede at kysse.

Dannie trækker benene ind til sig, og tager armene om dem. Han har lyst til at nævne det faktum, at at Leo lige har kysset ham. Det var fantastisk, de få sekunder det varede. Men måske er det slut nu? Måske har han virkelig skræmmet Leo helt væk.
"Undskyld." Kommer det så fra ham igen, og han skæver så op til Leo. Han er selv vildt sur på Aiden. At han virkelig ødelagde det hele. Måske har han ødelagt det hele for evigt. Leo tænker helt sikkert han er en freak nu.

Leo bøjer sig ned, og samler nogle bøger op fra gulvet, som han putter tilbage på hylden, med stive bevægelser, tilbageholdt, for ikke at komme til at smide rundt med dem i stedet, ligeså frustreret som Aiden tilsyneladende har været.
"Det er okay Dannie, det var jo ikke din skyld" siger Han, og prøver sig atter med et smil, selvom tonefaldet er hult.
"Jeg tror..." Begynder han tøvende. "...Det er også ved at være sent, Dannie. "
Leo vender sig mod ham, og siger så i et bestemt tonefald, for at sikre sig at Dannie ved han mener det.
"Vi ses imorgen, ikke?"
Han håber virkelig Dannie har forstået at Leo ikke er sur på ham, og han ville være blevet, men han kan ikke bare fortsætte som om intet er sket, han har brug for at ryge, og bande lidt, og sove på det.
Så går han, dog ikke med følelsen af glæde han havde da han gik ind, nærmere en stikkende fornemmelse i maven.

Dannie bliver siddende på gulvet, som om han slet ikke har kræfter til at rejse sig igen. Det føles heller ikke sådan. Det som om alt er blevet taget fra ham, på få sekunder.
"Ja." Siger han bare, da han ikke aner hvad han ellers skal sige til Leo. Han vil ønske han blev hos ham, på den anden side så forstår han også godt, at Leo vil væk nu.
"Ja." Han gentager sig selv, og nikker så bare til Leo. Først da døren er lukket, læner han hovedet tilbage, og kommer med en masse, frustrerende bandeord.
"Jeg hader dig Aiden" vrisser han hårdt, og rejser sig så op, og begynder at stille tingene på plads.

Spole?

Yea.. bare næste dag?

Hele dagen har Leo utålmodigt ventet på at kunne få lov at snakke med Dannie igen, så han vidste at alt var okay igen. Men Leo havde misset morgenmad, og siden de ingen timer har sammen, er der først omkring 3 tiden at Leo har fri til at opsøge Dannie.
Han er lige blevet færdig med en samtale hos sin vejleder, som alle har en gang en ugen. Hun var imponeret over hans fremgang, og siden samtalen tog en mere positiv retning en den har gjort de forrige gange, er han i godt humør. Nu mangler han bare at sørge for Dannie også er det.
Han er usikker på hvor han er henne. Dannie har nok også først lige fået fri, men han ved ikke hvad timer Dannie har. Derfor går han mod biblioteket, hvor de fleste alligevel sidder når de laver skriftlige ting.

Skulle lige teste noget, ignorer det her reply

Skulle du prøve at sætte et billede ind?

Dannie kiggede efter Leo til morgenmaden, men da han næsten var alene i salen, gav han op. Leo har sikkert sovet over sig, eller så er han måske bange fro at møde Dannie? Dannie håber på den første. Han håber ikke deres venskab er slut nu. Det venskab som var på vej til at blive til noget mere.
Nu sidder han i biblioteket, og har en åben bog foran sig, og et hæfte. Han skriver noter ned, mens han læser. Det er det eneste der kan få ham til at tænke på noget andet, end Leo.

...Ja x]

Leo træder ind af dørene til biblioteket, og kigger søgende ind mellem bogreolerne, til han endelig spotter Dannie, siddende ved et bord. Han sidder med ryggen til, men Leo ser med det samme det er ham alligevel.
Han går hen mod bordet, og sætter sig op på kanten af det. Han kigger ikke på Dannie, men retter i stedet blikket mod noterne.
"Er det lektier?" Han har ikke tænkt sig at prøve læse det. Det er måske også en fin måde at starte en samtale.

Det kan du godt.