Dk Roleplay

Dannie kigger på Leo, og bliver faktisk overrasket over at det bare var dét. Altså han kunne godt forestille sig, at det var fordi Leo havde sex med en pige ved is butikken i en brandert. Ikke for at dømme nogen, men det kunne ret godt ligne ham.
"Pistacie is er ellers godt." Siger Dannie så med et svagt smil, og trækker så på skulderende. Derefter følger han blot med ham, hen i mod caféen, hvor han endelig kan få noget morgenmad. Han glæder sig til at spise et eller andet, og bare komme ned og sidde, selvom de ikke har gået så langt.

Leo vrænger ansigt som for at vise at han er uenig.
Den kan ses på afstand, på grund af det lille, håndmalede skilt der hænger ud ved døren. Det er et mindre sted, og bordene er forskellige, sandsynligvis fordi ejeren ikke har haft råd til at køre dem splinternye, men det er lyst og hyggeligt, og der er ikke alt for mange mennesker.
"Det er der" siger Leo, og pejer. Da du når døren skubber han den op, og bliver mødt af lyden af lav snakken, og duften af frisk kaffe, lunet brød og spejlæg, samt hvad der ellers hører til på en typisk cafés morgenmad/brunch menu.
"Hvor vil du sidde?"

Caféen virker allerede meget hyggeligere end den anden de var på. Folk ser også mere fornuftige ud i deres beklædning. Det synes Dannie i hvert fald, og så er det også lidt mere voksne mennesker der er.
"Ved vinduet selvfølgelig." Siger han med et svagt smil, hvorefter han bevæger sig ned i mod hjørnet, hvor et bord er placeret i mod vinduet. Han sætter sig på stolen, og lyner så ned i sin jakke, og trækker den af, og lader den hænge over skolens ryglæn.

Leo følger efter, og dumper ned på stolen overfor Dannie. Han tager også selv jakken af, og placere albuerne på borkanten, lænet forover og nysgerrigt kiggende rundt, som sædvanlig. Så tager han et menukort fra holderen på bordet, og lægger det ud foran sig med en overvejende mine. Ubevidst spidser han munden en anelse, mens hans langsomt arbejder sig frem ord for ord, øjnene let sammenknebne.
Manden bag disken skæver op til dem et par gange, og lader dem få sin tid, før han kommer hen til bordet og hilser på dem, før han ser afventede på dem.

Dannie trækker menukortet til sig, og skimter det hurtigt igennem. De har faktisk nogle ret lækre ting, og hvis det ikke var fordi det var tidligt om morgenen, så havde han sikkert bestilt en burger. Men han kan godt mærke, at det nok ikke lige nu at han skal have sådan en.
Han lægger menukortet fra sig, og retter så blikket op på manden da han kommer hen. "Hmm. Jeg vil godt have nummer syv, pandekagerne." Siger han så med et tilfreds smil, som om han allerede kan smage dem på sin tunge.

Leo sender et hurtigt smil til Dannie, han kan ikke lade vær. Normalt ville det ikke være smileværdigt at lave en bestilling, men det er det alligevel når det er Dannie.
Dannies smil afleder Leo fra tjenerens afventede ansigtsudtryk, og det går et sekund eller to, før han, en smule forfjamsket, skynder sig at sige; "Øft, ja, en kop kaffe, og en crossaint, hvis i har det."
Det ved Leo går de har, de det står lige foran ham på menukortet, men han kan ikke rigtig redde den nu, og tjeneren nikker bare med et overbærende "Det har vi".

Dannie retter lidt på sin trøje, hvorefter han læner sig tilbage og kigger ud af vinduet. Sulten er efterhånden ved at blive støre, og han rykker lidt nervøst på sig, bange for om hans mave pludselig vil begynde at knurre. Det vil være akavet. Han retter blikket på Leo igen, da manden er gået. Dog ved han ikke helt hvad han skal sige, han føler for at sige et eller andet. Men han kan ikke lade være med at tænke på deres kys, og deres skænderi. Han ved ivrkelig ikke hvad han skal gøre, for at lade være med at tænke på det. Mon Leo også tænker på det? Det gør han sikkert ikke. Han er nok vant til at kysse med nogen, og få skæld ud dagen efter.

Leo møder Dannies blik, men da ingen af dem siger noget, kigger han væk igen. Endnu en gang føles det som om at vigtigere ord blokerer alle andre, men selv hvis han skulle sige dem, ville han ikke vide hvilke ord det skulle være. Han er ikke engang sikker på det ikke bare er ham der tager situationen for seriøst, måske er det kun fordi han ikke kan finde ud af hvad han synes, at han tænker så meget på det.
Som den kylling han er når det gælder sådan noget, vælger han at rette samtalen over på Dannie i stedet for. Hans gråbrune øje lander igen Dannie, idet han spørger med et undersøgende blik; "Hvad tænker du på?"

Dannie ender med at kigge rundt i caféen i stedet, for han aner virkelig ikke hvad han skal sige. Hans tanker er langt væk, og så er de alligevel så tæt på. De er over det hele, men de er kun omkring Leo. Tænk at man kan have så mange tanker omkring én person?
"Eh." Kommer det bare prompte fra ham, da Leo spørger ham. Han kigger på ham, uden at vide hvad han skal sige. Han kan jo ikke bare sige 'jeg tænker på dig'.
"Ikke noget." Ender han så med at sige med et svagt smil, og han trækker så sine ben lidt til sig. "Det er ligemeget." Ender han så med at tilføje kort tid efter.

Leo ser skeptisk ud. Han ville have ladet det ligge ved et 'ikke noget', men de sidste tre ord kan han ikke ignorere. Han forsøger så vidt som muligt at opføre sig afslappet, de er trods alt ud at spise morgenmad, som venner, i solskin, og alt er som det burde være. Alligevel kan han ikke bare sidde her med Dannie og snakke om drenge eller pige eller fejltagelser med Dannie, som han kan med sine andre venner.
"Jeg tror nok sterotypen siger at det kun er piger der må sige 'det er ligemeget'" forsøger han sig med et smil.

Dannie kigger på Leo, da det virker til han ikke har tænkt sig at give op. Han ryster bare let på hovedet over ham, og ender med at komme med et suk.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Ender han med at indrømme. Han kan sagtens fortælle Leo hvad han tænker på. Men skal han sige at han tænker på kysset, eller på deres skænderi, eller bare Leo generelt? Sådan noget her er normalt ikke noget han snakker med folk om. Han plejer slet ikke at have sådan et problem, for flirt og crush er just ikke noget der har været en del af hans hverdag.
"Jeg forstår.. At du var fuld den aften, men jeg tror bare.. Ikke at det er den eneste grund til du kyssede mig." indrømmer han modigt, selvom han ved at han sikkert dræber stemningen nu.

Den lille smulle lettelse Leo føler ved at have prikker hul på hvad der kunne skygge over dem i lang tid, forsvinder ligeså snart han hører hvor Dannie vil hen med det her.
Han kigger ned, åbner munden som for at sige noget, men ender med at bide sig læben. Det har han jo også selv tænkt over i en eller anden grad. Men selv hvis der var noget, ville han ikke vide hvad han skulle gøre med det. Han kan ikke se noget scenarie for sig der ikke ender med at såre Dannie, og ødelægge deres venskab.
Tjeneren kommer over med maden til dem, og kaffen lader Leo have et sted at gøre af sine hænder.
Han piller ved papiret med sukker i, før han river det åbent, og langsomt hældet det ned i kaffen.
"Det var det nok heller ikke." ender han så med, det eneste han lige nu ved med sikkerhed.

Dannie ser afventende på Leo, selvom han virkelig hae lyst til at kigge alle andre steder hen. Selvom det egentlig burde være noget smukt det de snakker om, to mennesker der godt kan lide hinanden, så er der bare utrolig svært at snakke om. Dannie ved jo heller ikke om han godt kan lide ham, eller om han bare hyggede sig den aften.
Dannie ved ikke om han skal være lettet over det Leo siger, eller om han skal blive mere anspændt. Det er svært at finde ud af, om hans ord er en god ting eller ej. Det også vildt underligt for Dannie selv, at han pludselig kan lide Leo på en helt anden måde. At han pludselig tænker om ham, på en anden måde.
Han tager gaflen til sig, og tager det første bid af pandekagen. Han ved ikke hvad han skal sige til Leos ord.

Leo kigger afventede på Dannie, men da det går op for at det vist stadig er hans tur, kigger han ned i den sorte kaffe. Han ved ikke hvordan han skal forklare det uden at det bliver misforstået. Han ved ikke engang helt hvad det er han forklare.
Han griber teskeen og begynder at røre langsomt rundt i kaffen, mest for at have noget at bruge sine hænder til.
"Altså... Det var ikke bare for at lave et eller andet med nogen til en fest. Men jeg kan heller ikke rigtig sige dig hvad det så er. Jeg har aldrig rigtig lavet andet end det, udover... Nej, jeg har aldrig gjort andet end noget dumt med en eller anden."

Dannie virker måske ikke rigtig til at høre efter, mens han stirrer ned i mod sine pandekager og spiser dem. Men han sluger hvert et ord Leo siger, som om det er første gang han hører ham tale.
"Hvem siger det er dumt ved mig?" Spørger han så, og retter blikket på Leo. Bare fordi at Leo plejer at gøre dumme ting, angående deres lille problem her, behøver det jo ikke at være tilfældet med Dannie. Måske kan de to blive til noget godt? Dannie er dog ikke helt sikker på det, de er meget modsætninger. Men han vil gerne give det en chance.

Leo hader han er så utilpas ved at snakke om det, men han er også vandt til at undgå at være sårbar ved at intoksikere sig selv. For at give sig selv tid til at tænke over hans svar, tager han en prøvende sip af kaffen, der brænder lidt på hans tunge. Han sætter koppen ned igen, og kigger op på Dannie.
"Der er ikke noget dumt over at have noget med dig. Det er mere den anden vej rundt jeg tænker på. Jeg er jo en kæmpe idiot nogen gange" siger han med et lidt usikkert smil. Det er ikke ment som for at være hårde mod sig selv, det er mere en konstatering. Dannie har måske ikke kendt ham lang tid nok til rigtig at opleve det, men han ved selv at han kommer til at dumme sig.

Dannie ved godt at Leo måske ikke er den mest fornuftige af alle mennesker, men det nu ikke fordi det gør ham noget.
"Jeg kan godt tage vare på mig selv. Det behøver du ikke at tænke på." Siger han så bare. Han har trods alt Aiden ved sig, hvis der sker det helt store. Og han tvivler på at Leo kan dumme sig så meget, at det ødelægger hele Dannies verden.
Han bliver færdig med den første pandekage, og går så i krig med den anden.


Godnat. ♡

Night.

Heeej

Din Seth karakter har samme face ref model Hugo som nu hedder Sylvester.

Hahaah cool