Han har mange ting han ikke kan lide hvad skolen, som de elendige lÊrer og de forvirrende gange, som nÊsten er designet til, at fÞrste Ärs eleverne kommer for sent til timerne og taber point for deres hus, men maden er ikke en af de ting han ikke kan lide. Maden har altid vÊret god, de latterlige husalfer kan tydeligvis deres kram. Hans fucked up forÊldre har en der hjemme, mÄden de behandler den stakkels lille vÊsen pÄ er frygtelig, hvilket mÄske forklare hvorfor Xander er altid er sÄ sÞd over for den lille skabning. Han sidder vel lidt i sin egen verden, tÊnker pÄ den forfÊrdelige eliksir opgave han skal aflevere i morgen, en opgave som han selvfÞlgelig ikke engang er begynd pÄ. Det er typisk ham, at vente til sidste Þjeblik, hvilket man tydelig kan se pÄ hans dalende karakter. Han er sÄ tÊt pÄ at komme ud i den virkelige verden, at han efterhÄnden er ved at eksploder. Rystende, kommer han ud af sin lille boble og vender sig imod Freya der sidder ved hans side. Hendes ord fÄr ham instinktivt til, at rulle med Þjne. Jesus hvorfor skal alle snakke om den gruppe? Der er intet specielt ved den gruppe, udover at de konstant laver ballade og ÞdelÊgge skole Äret for alle andre. Hvor mange gange kan en person have en dÞds oplevelse med he-who-must-not-be-named? Hvordan fanden er hun stadig i live? "Your boyfriend is with his girl friend Hailey my dear, jealous?" Han nyder at stikke til hende nÄr det kommer til Rhys, det er en joke at de overhoved og sammen. Mere nÄr han ikke at sige, fÞr folk begynder at forlade salen i hastige i skridt, noget med en vÊg, blod og en elev? Hvad i alverden sker der? Fuck om han bare skal sidde her og ikke se hvad der forgÄr! Med et skÊvt arrogant smil, glider han ud af stolen og skubber sig forbi folk. Hvis han skal se noget, skal han fandme ogsÄ stÄ fÞrst, gÞr det ham nu engang til et dÄrligt menneske?
Der var virkelig noget ubehageligt ved at lydene blev hĂžjere og hĂžjere, som gjorde at hun klĂžede sig lige ved tindingen mest fordi det var ubehageligt. Faktisk var det en vane for hende efterhĂ„nden, at hver gang der skete noget der ikke skulle, sĂ„ var det nĂŠrmest en faresignal, som hendes krop gav hende. Til tider virkede hun nĂŠrmest bleg og syg i de dĂ„rlige dage, hĂžrte nĂŠrmest ham der ikke mĂ„ nĂŠvnes stemme i hendes hoved, der har givet hende mareridt til tider. Nogle gange havde hun ondt af pigerne i hendes sovesal, men det var vel ogsĂ„ en af grundene til at hun sneg sig ud om natten ind i mellem. Bare sĂ„ hun kunne fĂ„ noget ro i hovedet, hvilket hun fĂžlte de andre forstod, hvor hun undgik at blive opdaget af Professorerne, for hun vidste helt sikkert de vil kalde hende skĂžr. Hun kiggede mod gulvet, som de gik, hvor hun kunne se vandet, der var helt sikkert noget helt galt, og hun kunne ikke stoppe her. Hun satte farten op, hvor hun sĂ„ den forstenet dreng fra hufflepuff, som fik hendes mave til at vende. Hun nĂ„ede heller ikke at sige noget, fĂžr hun lĂŠste teksten. Hun fik fuldstĂŠndig ondt i hovedet og fik ubehag over situationen, der var helt sikkert noget fuldstĂŠndig galt âI got no idea what this means but it is for sure bad...â hun stoppede midt i sĂŠtningen da hun begyndte at se en masse elever og professorer storme hen til dem. Hun mĂŠrkede en knude i maven, for hun vidste at mange ville begynde at snakke, finde en mĂ„de at sige det er hendes skyld at alt dette sker. Nok begyndt at mistĂŠnke en i hendes vennekreds eller andet for at det der sker. Hun fik en dĂ„rlig mavefornemmelse, blandet med kvalme over situationen, mens hun blev mere og mere bleg i ansigtet. Det hele var sĂ„ forkert, usandsynligt forkert og hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gĂžre i denne situation.
Han skulle til at spĂžrge hende om hun havde nogle spĂžrgsmĂ„l, indtil han hĂžrte et skrig, hĂžrte en masse reaktioner udenfor hvor han rejste sig op. Det var helt klart noget seriĂžst og han kunne ikke blive ved eftersidningen. Han havde et skarpt blik mod Nesta, hvor han lĂžd meget alvorligt i tonen, dog en helt anden tone af alvor end hvad han normalt ville have. âGo back to your common room right away, no wondering off, since I really donât want you to get into any more trouble. We will continue this project next saturdayâ lĂžd det fra ham, inden han fandt han stav og gik ud af kontoret, langt hurtigere end normalt. Han skulle frem til stedet og det kunne ikke gĂ„ hurtigt nok. Han var ogsĂ„ sikker pĂ„, at rektor Dumbledore var pĂ„ vej, samt alle overhovederne og hans kollegaer, hĂžjest sandsynligt ogsĂ„ prĂŠfekter og vejledere. Dog ville han vĂŠre der sĂ„ hurtigt som muligt, se hvor meget han kunne afvĂŠrge af situationen, fĂ„ eleverne til at gĂ„ tilbage til deres opholdstuer fĂžr der kom for meget mere fare eller problemer ud af hvad end der er sket. Da han kom ud af kontoret og gik i retningen, som han hĂžrte skriget komme fra, kunne han tydeligt se en masse vand pĂ„ gulvet, derudover gik der ikke lĂŠnge fĂžr han kunne se en masse elever, som stod omkring Hailey og Rhysand. Dog var hans fokus meget tydeligt mod teksten pĂ„ vĂŠggen, kammeret var Ă„bnet igen. En ting der ikke havde sket i Ă„rtier, hvilket faktisk allerede nu skabte en masse tanker i hans hoved. Han maste sig forbi nogle elever for at komme tĂŠttere pĂ„, alt i mens han ventede pĂ„ hans kollegaer dukkede op, hvor hans fokus faktisk allerede nu var pĂ„ den forstenet elev, som helt klart skulle forbi hospitalsflĂžjen og det kunne helt sikkert ikke gĂ„ hurtigt nok.
Hun kiggede over mod ham med et hĂŠvet Ăžjenbryn, da han nĂŠvnte de ting med Hailey og Rhys. PĂ„ et eller andet punkt irriterede det hende, hvor hun gav ham et dask pĂ„ armen, hvor hun smilede skĂŠvt til Xander. Han kunne ind imellem gĂ„ hende pĂ„ nerverne, men pĂ„ samme tid, sĂ„ fik han hende altid til at smile og tĂŠnke pĂ„ noget andet. âOh shut it Xander, you are most likely jealous yourself that i am actually dating someone and canât give my full attention to you and Harveyâ hun smilede charmerende og kĂŠkt, inden hun tydeligt kunne se mange af de andre elever var begyndt at forlade storsalen, nogen i panik, men andre mest i nysgerrighed. IsĂŠr da hun selv hĂžrte det med blod, en vĂŠg og en elev, sĂ„ blev hendes interesse vĂŠkket. Hun var faktisk ret hurtig til at rejse sig , for hun ville gerne kunne kaste det lige i ansigtet af den forbandede gruppe, at hun endelig nĂ„ede hen til en scene fĂžr dem. SĂ„ hun valgte faktisk at mase sig igennem mĂŠngden af elever uden problemer, faktisk gjorde mange af dem faktisk plads til hun kunne gĂ„ forbi, mens de sĂ„ meget tryllebundet ud mens hun gik forbi dem. Nogle gange fandt hun faktisk hendes charme og ynde som en fordel at have. SĂ„ stor en fordel hun brugte det til hendes fordel sĂ„ ofte, som hun kunne slippe afsted med det, selvom det ikke altid virkede lige sĂ„ godt pĂ„ kvinder, som det gjorde pĂ„ mĂŠnd. Hun nĂŠrmede sig stedet, hvor hun tydeligt kunne se Hailey, men ogsĂ„ Rhys stod meget tĂŠt pĂ„, hvor hun sukkede irriteret. SelvfĂžlgelig var de to sammen igen og nĂ„ede frem til der hvor der var problemer fĂžr hende, hun lĂ„ armene over kors hvor hun lod vĂŠre med at sige noget, for hun ville ikke virke jaloux nĂ„r hun overhovedet ikke var det.
Go back to your room, no fucking way. Der er en grund til, at hun sidder til eftersidning lige nu og det er bestemt ikke fordi, hun elsker at fÞlge reglerne, tvÊrtimod. Hun fÞlger ham med Þjne da han skynder sig ud af lokalet. Hun burde nok lÞbe med, bare for at se hvad der forgÄr, men hun kunne ogsÄ blive her? Han har efterladt sit kontor til hende, hun har rig mulighed for at gennemsÞge alle hans tinge, finde ud af hvad han egentlig render rundt og laver af hemmelige ting. Med et bankende hjerte, rejser hun sig op fra sin lille stol og begynder at pakke tingene sammen. Hvis han kommer tilbage og ser hun stadig er her, har hun i det mindste en undskyldning. Hun kunne jo ikke forlade hans kontor nÄr hun har rodet sÄ meget, right? Lydene af gispende stemmer glider ind ad dÞren, der mÄ vÊret sket noget slemt? Han sÄ ogsÄ en anelse panisk ud, da han bad hende om at gÄ tilbage til Gryffindor. Hvad er der med den her skole? Hun har kun gÄet her et par mÄneder og hun kan ikke tÊlle pÄ to hÊnder, hvor mange ulykker og skader der har vÊret. Hvordan er den ikke lukket ned endnu? Det er nu eller aldrig, med hastige skridt lÞber hun om bag hans bord og begynder at rode igennem hans skuffer. Det er ikke pÊnt, men det skal gÄ stÊrkt, hun er klar over hun kun har et lille tidsrum fÞr han er tilbage. Noget fortÊller hende, at der er ting her han skjuler, at der er noget galt med ham. Hun lÞfter forskellige papirer, det ene mere kedeligt end det andet..indtil BINGO, et papir fra en hun ikke kender, men hendes mavefornemmelse fortÊller hende at det er vigtigt. Hailey's navn stÄr der, hvorfor er hendes navn nÊvnt? Med rystende hÊnder, lader hun sine brune Þjne lÊse indholdet. Chokerende, smider hun papiret og trÊder et skridt tilbage..er han en dÞdsgardist?!
Det her kan umuligt vÊre godt. Hvorfor er det, at hver gang der sker ting, sÄ er det altid dem som finder det? Hans hjerte begynder at banke for fuldt drÞn, da et hav af elever kommer omkring hjÞrnet. Han er klar over, at det her ikke ser sÊrligt godt ud, hverken for ham eller for Hailey. Fuck, fuck, fuck. Hans hÄndflader begynder at blive mere og mere svedige, der er noget i luften som lover ham, at det her ikke kan ende godt. Hurtig, tager han fat i Haileys hÄnd og trÊkker hende lÊngere vÊk fra vÊggen og den stakkels elev, som nu bliver begloet af alle de andre elever. Han hÞrer hÞje stemmer, tunge skridt, da den fÞrste lÊrer kommer til syne. SelvfÞlgelig er det ham. Han ville foretrÊkke alle andre, end professor Anderson. Gispende stemmer bÊre igennem rummet, da Dumbledore kommer til syne. Det her er slemt, det her er virkelig slemt. Han prÞver ihÊrdigt at glide lÊngere og lÊngere tilbage, prÞver at fjerne bÄde ham selv, men ogsÄ Hailey fra sÞgelyset. De er i nok ballade, de har ikke brug for det her. Hans paniske Þjne, glider hen over de mange elever. Charlotte stÄr der, med et surt ansigts udtryk, hun minder lidt om hans mor. Han ved bare, at bÄde ham og Hailey kan forvente en lektion senere i dag, efter de har fortalt om den underlige stemme og deres dumme valg at forfÞlge den. Den nÊste han ser, er hans kÊreste Freya. Armen over kors, hun ser ikke glad ud. Hans blik glider ned pÄ ham og Haileys hÊnder som er flettet sammen, hvorefter han hurtig tager sin egen hÄnd til sig. Han skal nok ogsÄ fÄ skÊld ud af hende senere, jesus fucking christ.
Hun sad og spiste aftensmad alene, igen! Da folk begynder at skynde sig ud af spisesalen. Hendes nysgerrighed tog overhÄnd, sÄ hun efterlod sin halvspiste kylling og fulgte med strÞmmen. De andre to skulle havde vÊret nede for lÊngst, men det skete aldrig, i stedet mÄtte hun sidde alene med en bog og spise. Det er efterhÄnden blevet en normal ting, sÄ hun er ikke lÊngere frustreret eller irriterer over det. Efter Nesta er kommet med i deres lille treklÞver, er de begynde at komme i flere problemer. Hun har aldrig kunne formÄ at holde de to andre nede pÄ jorden, prÞve og styre deres eventyrlyst, men hun kan ikke holde tre mennesker nede. Hun holder bogen tÊt ind til sig, da hun glider ind foran mennesker og ser scenen foran sig. Det her er ikke godt. En forstenet elev, blod pÄ vÊggen og i center af det hele, hendes to bedste venner. Hun formÄr at fÄ Þjenkontakt med Rhys og sender ham et yderst utilfreds blik. Hvorfor er det altid de to? og hvor henne er Nesta? Hun kan se professor Anderson her ude, sÄ hun kan vel kun gÄ ud fra at hun er tilbage i opholdsstuen? Hun drejer hoved og ser pÄ kvinden ved hendes side. Det lange rÞde hÄr og den sÞde duft, det kan kun vÊre hendes sÞster. Hende og hendes sÞster ligner slet ikke hinanden. Hendes sÞster har fÄet deres mors gener, den fine hud og det sensuelle hÄr, hun skriger selvsikkerhed og alle drengene falder over sig selv for at snakke med hende! Charlotte derimod, minder mere om hendes far. Hun har den lidt brune hud, det mÞrke hÄr og de store Þjne. Hun har ingen specielle evner, sÄ hun har altid arbejdet ekstra hÄrdt i skolen for at gÞre sine forÊldre glade. Hun ser hvordan sin sÞster ikke ligefrem ser glad ud, hvilket giver hende en lille form for glÊde. Hun ville langt heller se Rhys og Hailey sammen, end Rhys og hendes fucking sÞster.Svare ikke for Xander denne gang, fÞler ikke hans svar er ligesÄ vigtig i den her sammenhÊng.
Det hele var skrÊmmende, usandsynligt skrÊmmende. Hvorfor skete alle disse ting? Det kunne godt vÊre der altid var problemer hvor end Hailey gik hen og hun fÞlte hun var skyld i at mÞrkets herre var tilbage. Men dette? det var virkelig ikke noget, hun havde forventet ville ske. Hogwarts var jo kendt for at vÊre det mest sikre sted, men... lige nu fÞles intet sted i denne verden sikkert for Hailey. Hun kunne mÊrke hvor vred hun blev, hvor meget skyldfÞlelse hun havde over at se eleven sÄdan, havde hun reageret hurtigere, havde hun lÞbet noget hurtigere kunne hun mÄske have reddet personen fra hvad end der er sket. Alt var sikkert hendes skyld, det havde det altid med at vÊre pÄ en eller anden mÄde. Hun sank en klump, hvor hun mÊrkede Rhys hÄnd i hende, hvor hun ikke nÄede at reagere sÊrlig meget, da han trak hende vÊk fra sÞgelyset. Dog nÄede hendes blik at fange bÄde Professor Andersons, men ogsÄ Dumbledores. Folk der havde vÊret der for hende igennem de hÄrde tider. Troede pÄ hende fra dag et sammen med hendes nÊrmeste venner, hun opdagede ogsÄ Charlotte, som tydeligt virkede sur, som sikkert ogsÄ havde noget at sige at de igen stod i sÞgelyset, hun ville sikkert ogsÄ sige at Rhys og hende var skÞre for at fÞlge lyden, ikke lige tÊnkte sig en ekstra gang om. Men hvis der var en hun altid kunne regne med ville fÞlge hende direkte ind i faren uden at tvivle et sekund var det Rhys, det var jo derfor hun inderst inde holdt af ham, selv nÄr han irriterede hende. Hendes blik landede mod eleverne, som nÊrmest allerede nu virkede til at stirre hen mod hende og Rhys, hvor hun ogsÄ kunne mÊrke Freyas tydelige irritation. Det var her, at det gik op for hende, at hun stadig havde hendes hÄnd i hans, hvor hun kiggede ned mod deres hÊnder, da han trak hÄnden til sig. Hvor hun godt kunne mÊrke den tryghed, hun for et kort tid siden havde forsvinde, hvor hun mest bare var nervÞs for hvad der var sket. Hvad hun nu skulle vÊre forberedt pÄ, var tydeligt i Dumbledores blik, at der var nogle ting hun skulle vide, men hvad det anede hun overhovedet ikke. MÄske han igen ville vÊre hemmelighedsfuld i stedet for Êrlig? men hvis dette var en del af hendes kamp, ville hun kunne kende alle informationerne, om hun sÄ selv skulle finde dem.
Harvey havde brugt tid pĂ„ at trĂŠne, men dog da han var pĂ„ vej tilbage til hans opholdsstue efter den intense trĂŠning hĂžrte han en masse snak, hvor en flok af mennesker var pĂ„ vej den samme sted hen. Han fulgte strĂžmmen af mennesker hvor han kunne se hvor utilfreds Freya sĂ„ ud, men over hvad anede han ikke. Det gik dog hurtigt op for ham, da han sĂ„, hvordan Hailey og Rhys kort stod hĂ„nd i hĂ„nd. Normalt ville han ogsĂ„ gĂ„ hen til hende for at stĂžtte hende og vĂŠre ved hendes side for at lade hende brokke sig over situationen. Men han fangede dog et blik af en anden i mĂŠngden, Charlotte. Han valgte faktisk at stille sig hen ved siden af hende, hvor han kiggede hen mod vĂŠggen, hvor han kunne se blodet, mens han studsede over teksten der stod, hvor han hurtigt kunne se en forstenet elev. Hvad foregik der overhovedet, og hvorfor var det tydeligt, at Rhys og Hailey var i centrum af det, som de nĂŠrmest altid var. Det var sikkert noget Freya ville brokke sig over senere, hvor han sikkert skulle sidde sammen med Xander og vĂŠre vidne til hendes brok. Hvilket han fandt trĂŠttende ind i mellem, hvilket nok ogsĂ„ var en af grundene til han slet ikke kunne holde ud at date Freya, hendes konstante brok. I stedet valgte han igen at fokusere mod Charlotte, hvor han havde et afslappet blik i Ăžjnene, mĂ„ske kunne hun svarer ham pĂ„ nogle af de spĂžrgsmĂ„l, der kĂžrte igennem hans tanker. Det skadede jo i hvert fald ikke at prĂžve gjorde det? hun kunne jo bare afvise hvis hun fandt det irriterende, men hun var interessant i hans Ăžjne, hvilket han ikke rigtig turde at sige alt for hĂžjt, da hun trods alt er Freyas sĂžster. âDo you know what in the world is going on here? Should we be scared or alert about something?â inderst inde var Harvey ikke bange over situationen, han var mere nysgerrig og han ville gerne til bunds i mysteriet. MĂ„ske skyder en tanke over pĂ„ hvem som var skyld i det som er faldet hen, mĂ„ske var det en af de to fra den sĂ„kaldte trio der havde gjort det? For det var jo nĂŠrmest altid dem som var i ballade. Altid var i centrum af det, nĂ„r det ligesom skete.
Da han nĂ„ede frem, opdagede han tydeligt ogsĂ„, at Dumbledore var dukket op. Det var tydeligt at dette var langt mere alvorligt end som sĂ„, at det sikkert havde noget med at gĂžre med mĂžrkets herre. For hvorfor skulle kammeret ellers lige Ă„bne sig nu igen? Han kendte til historierne, kendte til hvordan den havde vĂŠret Ă„bnet fĂžr pĂ„ grund af Salazars arving, men gik personen pĂ„ skolen lige nu? Hans tanker var allerede begyndt at finde ud af hvordan det hele hang sammen, finde en mulig forklaring pĂ„ det hele. Han kiggede mod Dumbledore med et skarpt blik âWe need to get the student to Madam Pomfrey, and have her start to work on a potion to help the petrified studentâ. Han vidste det var det eneste han kunne gĂžre lige nu, udover at fĂ„ eleverne til at vende tilbage til deres opholdstuer, udover to visse personer der fangede hans blik. Rhys og Hailey, selvfĂžlgelig var de her, selvfĂžlgelig var de centralt i det der er sket. Det hele gav mening for ham, at de ville vĂŠre her. Hans blik faldt mod dem begge, hvor han var seriĂžs i blikket âThe both of you stay where you areâ. Han vidste godt Dumbledore ville have en snak med dem, sikkert have en forklaring hvad de laver her og hvad de har opdaget pĂ„ sĂ„ kort tid, for de mĂ„ jo ligesom vide noget ud fra deres ansigtsudtryk, som han kunne lĂŠse som en Ă„ben bog. Han begyndte allerede nu at snakke med nogle af prĂŠfekterne, som der var for de forskellige kollegier om hvad de skulle gĂžre og hvordan de ikke skulle vandre pĂ„ slottet, men vende tilbage til deres opholdstuer indtil deres overhoveder kunne vĂŠre der og forklare hvad der er sket. Forklare dem om hvad der kommer til at ske, for det var sikkert at tingene pĂ„ Hogwarts ville blive anderledes for dem alle. Mest for at beskytte eleverne fra farer, for at beskytte dem fra at blive forstenet som eleven, de lige havde fundet. Hans fokus var vitterligt pĂ„ alle dem der var ved scenen, han tĂŠnkte ikke over Nesta lĂŠngere og havde en forventning at hun havde hĂžrt efter hvad han havde sagt at hun skulle vende tilbage til hendes opholdstue med det samme og vente pĂ„ yderligere informationer der. venter lige med Freya igen, tĂŠnker bare hun stĂ„r og er den sure muggen tĂžs i baggrunden over Rhys og Hailey
Hendes hjerte begynder at banke hurtigere og hurtigere, det kan da ikke vÊre korrekt, en dÞdsgardist under deres eget tag, under Dumbledores egen nÊse. Hun vidste der var et eller andet underligt ved ham, tragisk at hun tog fejl. Det er forkert det her, men han er ikke ligefrem det moralske politi i den her situation, sÄ hun folder pergamentet og placer det i sin lomme. Han har sÄ mange papirer, at han forhÄbentligt ikke opdager at noget mangler. Hendes hÄndflader forbliver svedige, da hun glider ud ad dÞren og prÞver at blande sig ind blandt de andre elever. Hun hÞrer en masse mumlen, som bliver mere og aggressive. Der er sket noget dÄrligt, sÄ meget kan hun se og hÞre. Med et fÄr hun Þje pÄ henholdsvis Hailey og Rhys, samt Dumbledore og professor Anderson. Hendes hjerte begynder at banke med det samme, da hun ser ham. Hun mÄ fÄ at vide hvad der er sket i morgen, nu er ikke tiden. Professor Anderson bad hende om at gÄ tilbage til vÊrelset med det samme, ikke flere minutter senere. SÄ hun er smart, hun vender sig om og skynder sig vÊk. VÊk fra sine venner, vÊk fra det som er sket, vÊk fra den lÞgnagtige professorer og vÊk fra Dumbledore. Hun fÞre sin hÄnd ned til pergamentet i hendes lomme, imens hun skynder sig ud ved trapperne og smÄ lÞber op til hendes hus stue. Hendes blev ikke frygtelig langt, beklager...
Han ville nu Ăžnske, at han kunne en besvĂŠrgelse som gjord, at han kunne glide i et med vĂŠggen. Han ville gĂžre alt, for at blive komplet usynlig nu. Han skulle havde brugt Charlottes usynlighedskappe, men det ville nok ikke se smart ud, hvis han begynder at lĂžbe for at finde en kappe. Det er altid dem som ender i ballade, men den her gang har de virkelig trĂ„dt i dem. Han kan allerede se folks Ăžjne nu, de tror en af dem har gjort dem. De fleste kigger mest skeptisk pĂ„ Hailey, men han tager det personligt, at de ville tro hun kunne finde pĂ„ de ting. De skulle aldrig havde fulgt den satans stemme, de skulle bare havde blevet pĂ„ biblioteket, ventet pĂ„ Nesta, hentet Charlotte ogsĂ„ kunne de havde snakkede om det. Charlotte ville sikkert finde tingene i en bog, hun ville nok kunne finde et svar til dem. Det er derfor ham og Hailey ikke skal vĂŠre alene sammen, det er som de blinde der leder de blinde. Nesta er ikke meget bedre, hun er eksplosionen som gĂžr alt bedre, det er derfor Charlotte er sĂ„ vigtig i den her lille vennegruppe. Han holder blikket pĂ„ gulvet, prĂžver desperat at undgĂ„ Freyas vrede blik â han ved bare, at der venter en ekstremt ubehagelig samtale senere, hvor han sikkert skal ende med at undskylde en million gange â professor Andersons dĂžmmende blik, professor Dumbledores blik, der altid fĂ„r en til at krympe sammen, da det fĂžles som om, at han kan se direkte igennem ens sjĂŠl og til sidst undgĂ„r han kvinden ved siden af hams blik. Det er super akavet lige nu, han er sikkert pĂ„, at Hailey sĂ„ Freyas blik, sĂ„ det er nok to akavet samtaler han skal have. Han siger ikke noget, da de fĂ„r at vide de skal blive, det er vel nok forventet. Hans hjerne kĂžrer allerede pĂ„ hĂžjeste niveau, hvordan skal de forklare det her? Noget fortĂŠller ham, at de ikke skal fortĂŠlle dem, at de hĂžrte en stemme, han ved at det aldrig er en god ting at hĂžre stemmer, sĂ„ deres uskyld ser ikke ligefrem godt ud. De bliver nĂžd til at komme pĂ„ en forklaring, han hĂ„ber inderligt bare at Hailey er pĂ„ samme side som ham
Det er som om hun har bĂžrn, bĂžrn der altid ĂždelĂŠgger noget, nĂ„r man lige kigger vĂŠk i to minutter. Hun vidste bare, at hun skulle havde fundet dem, da de ikke kom ned til aftensmad. Hun ryster bare pĂ„ hoved, bare vent til hun fĂ„r fat i dem. Det kan dog vente, for hun bliver nĂždt til at vide hvad der er sket og hvorfor de to stĂ„r foran scenariet. Det her fĂ„r hĂ„rene til at rejse sig pĂ„ hendes arme og lĂžbe koldt ned ad ryggen. Det her er forkert, det her er ikke meningen det skal ske. SpĂžrg hende ikke hvordan hun ved det, hun ved det bare. Hendes mavefornemmelse har aldrig fĂžrt hende forkerte veje. Der er noget ved det her, som ikke fĂžles korrekt. Med armen over kors, prĂžver hun desperat at fĂ„ Ăžjenkontakt med henholdsvis Hailey og Rhys. Jesus christ det her bliver en lang aften. Med et suk, vender hun blikket om imod manden ved hendes side. Hun ved ikke helt hvad hun skal synes om Harvey, med hans venskab med hendes sĂžster og det hele. Desuden er hele hans vĂŠremĂ„de bare lidtâŠoff for hende. Hun trĂŠkker blot pĂ„ skulderen âI wouldnât know, better get backâ hun fjerner sine arme, drejer om og gĂ„r. Hun ved aldrig hvad hun skal sige til ham, faktisk gĂžr hende en anelse nervĂžs, hvorfor er hun ikke helt sikker pĂ„.
Ă
hh hvor sÄ det hele sort ud lige nu og hvad ville Professor Anderson og Dumbledore ikke tÊnke. Ville Dumbledore fÄ fat i deres overhoveder der igen ville kigge pÄ dem og sige hvorfor det altid var dem, som var ved scenen af noget usandsynligt farligt og kriminelt, for det var nÊrmest som om det altid de to der fÞrst var ved stederne, altid drog hinanden derhen og de tÊnkte aldrig over konsekvenserne. Nogle gange ville hun Þnske at Charlotte kunne nÄ at tale dem til fornuft, men alligevel kunne Hailey ikke lade vÊre med at tÊnke, hvis hun bare havde reageret pÄ lyden af slangen noget fÞr, ville hun sÄ kunne have reddet den stakkels elev. Kunne sÞrge for de ikke lÄ der fuldkommen forstenet. I forvejen var mange af de ting der foregik i den magiske verden hendes skyld, derfor ville det ikke overraske hende hvad end der havde gjort eleven var forstenet rent faktisk var ude efter hende. Ude efter at fÄ hende ned med nakken, inden hun overhovedet kunne stÄ ansigt til ansigt med mÞrkets herre selv i en endelig kamp. Normalt ville denne tanke faktisk skrÊmme hende, det gjorde den i rigtig mange Är mens hun var helt lille, men nu, der var hun lidt ved at vÊre vant til at vÊre den alle pegede pÄ, van til at fÄ skylden for diverse uforklarlige ting, som hun faktisk ikke anede noget om, men altid prÞvede at finde lÞsningen pÄ. Nogle gange fÞr professorerne overhovedet havde en chance for at lÞse problemet for dem. Hun stod bare og kiggede ned mod gulvet i stedet for hen mod Rhys eller Charlotte, for hun vidste inderst inde godt det bare ville blive en akavet samtale, plus hvis hun overhovedet prÞvede at stikke af lige nu, sÄ ville Professor Anderson eller Professor Dumbledore sikkert finde hende og trÊkke hende hen til Dumbledores kontor, for at kunne snakke om hvad hun nÄede at se, om hun hÞrte nogle ting. Hvilket oftest var skrÊmmende, for sidst hun snakkede med dem nÊvnte hendes mange drÞmme, den smerte hun fÞlte hver gang ham der ikke mÄ nÊvnes var i nÊrheden, det var en evig kamp, hvor hun nogen gange fÞlte det eneste der gav hende tryghed enten var Nesta, Charlotte eller Rhys, nÄr han ikke havde alt for travlt med Freya.
Det var et sandt mareridt, hvornĂ„r havde det sidst vĂŠret at tale at elever pĂ„ Hogwarts blev forstenet? Det er i hvert fald sĂ„ lang tid tilbage at det var fĂžr den fĂžrste krig overhovedet faktisk startede. Han kiggede bare pĂ„ eleven, som blev bĂ„ret vĂŠk mod HospitalsflĂžjen hvor hans tanker allerede var fokuseret pĂ„ at finde ud af hvad der er sket. MĂ„ske kunne han udspĂžrge mĂžrkets herre selv, for han var jo tĂŠt pĂ„ ham. Eller han lod som om bare for at kunne hjĂŠlpe dumbledore bedst muligt med at vĂŠre underrettet omkring hvad der skete og hvad der ville komme til at ske. Det var smart i kampen altid at vĂŠre flere skridt foran, isĂŠr fordi han allerede havde pĂ„ fornemmelsen at uden den hjĂŠlp sĂ„ ville Hailey slet ikke blive klar til kampen indenfor den nĂŠrmeste fremtid. Han valgte at fĂ„ samlet nogle af prĂŠfekterne pĂ„ et sted, hvor han forklarede dem, hvad de skulle gĂžre. Han sendte ogsĂ„ Harvey et advarende blik pĂ„, at han skulle i gang med at samle Gryffindor eleverne og fĂžlge dem tilbage til det samme. Ărligt ville han ogsĂ„ tilbage til kontoret og se om Nesta havde gjort hvad der blev sagt og gĂ„et tilbage til hendes kollegie, i stedet for at vandre rundt, men lige nu var hans stĂžrste fokus mod Hailey og Rhys. Det gav ham nĂŠrmest en knude i maven at se de to stĂ„ side om side en gang mere, for kendte de overhovedet til lighederne i deres historier, eller de havde et punkt der tydeligt forbandt dem til hinanden mere end nogen andre. Dog ville han ikke ligefrem vĂŠre den person til at bringe dem den nyhed, faktisk var hans fokus mere pĂ„ at lĂžse det mysterium der foregik her og nu, komme til bunds i hvad der er sket og fĂ„ det stoppet fĂžr der kan risikere at ske meget mere fare. Hans blik landede mod de to elever med et skarpt blik, hvor han intet sagde, hvor han faktisk ventede pĂ„ dumbledore selv ville nĂŠvne noget, om de skulle finde frem til hans kontor eller til sin egen, som alligevel var en del tĂŠttere pĂ„ end Dumbledores i dette tilfĂŠlde. Han havde armene over kors hvor han prĂžvede at vĂŠre sĂ„ intimiderende, som muligt, for at vise alvoren i hvad der foregik, for han ville ikke have de skulle tro de helt var pĂ„ fri bane bare fordi eleverne var blevet trukket vĂŠk fra scenen af, vĂŠk fra synet af blod og den forstenet elev, som de nu skulle bruge tid pĂ„ at fĂ„ tilbage til live igen.
Hun sidder komplet foroverbĂžjet det lille bord, hoved tĂŠt pĂ„ de tre andre mennesker. Hun burde nok finde hendes date, men det her er bare en anelse mere vigtigt. Der er en million spĂžrgsmĂ„l der kĂžrer igennem hendes hoved. Da hun hapset papiret fra professor Andersons kontor, var hendes intention at vise det til de andre med det samme, men bĂ„de Hailey og Rhys blev hold for evigt, sĂ„ hun faldt i sĂžvn fĂžr hun fik muligheden. SĂ„ her sidder hun, ifĂžrt en meget simple blĂ„ kjole, med det stjĂ„let stykke papir i hendes hĂŠnder. âGuys, this cannot be a coincidence! I mean, first the student, then the blood on the wall and now this? Anderson has to be working for..you-know-whoâ hendes Ăžjne kĂžre fra det ene ansigt til det andet. Hun er fuldt ud overbevist om, at der mĂ„ vĂŠre en sammenhĂŠng mellem de her to ting. Professor Anderson har altid fĂ„et hĂ„rene til at rejse sig pĂ„ hendes arme, engang troede hun det var fordi, at hun synes han var pĂŠn, men at han er en dĂždsgardist, giver sĂ„ meget bedre mening. Hendes bedstefar plejet altid at fortĂŠlle hende, at hendes mavefornemmelse ikke var noget at lege med. Hendes mĂžrke lokker glider ned ad hendes ryg, lydene af spĂŠndte medstuderende kan hĂžres, men det eneste hun kan hĂžre, er hendes eget hĂžje hjerte banke. Hun hĂ„ber inderligt, at Anderson ikke finder ud af, at hun har taget papiret, at det er sĂ„ ligegyldigt i hans Ăžjne, at han alligevel ikke lĂŠgger mĂŠrke til, at det er vĂŠk. Hun har leget med idĂ©en om at snige sig ind og ligge det tilbage, men det virker for risikabelt, nej hun mĂ„ se om en ny mulighed prĂŠsenter sig selv til nĂŠste eftersidning. MĂ„ske prĂžver hun vel ogsĂ„ at presse tiden en smule, hun aner ikke hvorfor hun overhoved har sagt ja til den her date! Hvad i alverden ville Harvey Aiken overhoved med hende? Der mĂ„ vĂŠre en eller anden bagtanke bag det!
Hendes hjerte banker, da hun rĂŠkker papiret tilbage til Nesta. Professor Anderson, virkelig? Hvordan kan Dumbledore lade det her ske? OgsĂ„ lige under hans nĂŠse? Nej nej han mĂ„ vide det, der mĂ„ vĂŠre en anden begrundelse, noget som de endnu ikke kan se. MĂ„ske er det hendes logiske hjerne der slĂ„r ind, men hun har svĂŠrt ved at tro pĂ„ det. Ganske vidst, mĂ„ hun indrĂžmme, at det er lidt underligt og bestemt med timingen af den stakkels forstenet elev, men hun tror ikke de to ting, nĂždvendigvis hĂŠnger sammen. Nogle gange i desperate situationer, begynder man at kigge pĂ„ sammenhĂŠng der ikke er der. Hun lĂŠner sig tilbage i stolen, hiver det lyse stof af sin kjole med sig. Det her fĂžles dumt, en fest efter alt hvad der er sket? Hun ville langt heller blive pĂ„ sit vĂŠrelse og lave sine lektier, mĂ„ske se om hun kan lĂžse problemet, men nej nej, hun skal til bal. Frustreret med sig selv, gad hun ikke engang finde sig en date, dates er alligevel sĂ„ overvurderet! Drengene pĂ„ den her skole, er ikke andet end en bunke hormon drevet bĂžrn, hvorfor blande sig med det? âI am sorry Nes, but I just donât believe it! I mean, Dumpeldore hired him personally, how wouldnât have found this out?? You said this was in his drawer, correct? He didnât even try to hide it! Something is fishy, but I donât think itâs what you think it isâ Det ville vĂŠre sĂ„ nemt, at hoppe pĂ„ den med det samme, men nogen gange bliver man simpelthen nĂžd til, at stoppe op tĂŠnke sig om. Professor Anderson er helt klart shady, men hun tror ikke det er det som de tror det er, det mĂ„ vĂŠre noget andet! Hun stoler hundred procent pĂ„ Dumbledore og hun tvivler stĂŠrkt pĂ„, at han ville hyre en dĂždsgardist under sin egen nĂŠse, det er jo forrykt!
Han har dĂ„rligt sovet de sidste par nĂŠtter. Hver eneste gang han lukker Ăžjne, ser han blodet og de tomme Ăžjne pĂ„ den unge studerende. Han kan se hvordan folk kigger pĂ„ ham, som om han har pesten og er klar til at smitte alt og alle der kommer i nĂŠrheden af ham! Det er det med den her skide skole, man kan gĂ„ for at vĂŠre mr. Popular den ene dag ogsĂ„ skrald dagen efter. Jo han ved hvordan folk kigger pĂ„ ham, men han har lagt mĂŠrke til, at Hailey fĂ„r meget vĂŠrre blikke. Kald det hvad man ville, men den del irriterer ham langt mere, end de blikke han selv for. IfĂžrt et eller andet dumt jakkesĂŠt, sidder han med de tre andre over i et lille hjĂžrne. Freya er sikkert ved at koge over, han skulle havde hentet hende for 10 minutter siden, men da Nesta sagde hun havde noget vigtigt at vise dem, var det som om han bare lidt..glemte hende? GĂžr det ham til en dĂ„rlig kĂŠreste? Det ville man nok godt kunne argumenter for. Hans hjerne kĂžrer pĂ„ fuldt fart, der er noget komplet galt. âI fucking knew that guy was shady! He keeps on looking at me, like some fucking stalkerâ han fnyser lidt. Okay han er mĂ„ske super hurtig til at hoppe med pĂ„ vognen, fordi han ikke er sĂŠrlig glad for professor Anderson, sĂ„ han er nok ikke sĂ„ subjektiv med sine holdninger. Det kunne vĂŠre sĂ„ nemt, bare at smide alt hen pĂ„ ham, det ville i hvert fald gĂžre livet bedre for dem alle! men det forklare ikke hvisken, det forklare heller ikke hvordan han gjord det? "But Nes, he was with you all night, so how could he had turned that kid into stone?" Gosh han hader nĂ„r Charlottes rationalitet smitter af pĂ„ ham. Med et lidt trĂŠls ansigts ansigts udtryk, lĂŠner han sig tilbage i stolen. De burde nok komme videre, at de sidder her sĂ„ tĂŠt sammen, fĂ„r det til at ligne, at de laver noget de ikke skal, hvilket tildels ogsĂ„ er sandt? Egentlig sidder han bare og venter pĂ„, at en bunke rĂždt hĂ„r kommer brasende ind og skĂŠlder ham ud! Gosh han har virkelig fucket op, korrekt?
Det har vĂŠret nogle hĂ„rde dage for Hailey, faktisk en af de hĂ„rdeste. Hun var lige begyndt at vende sig til de blikke folk gav hende fordi hun havde nĂŠvnt at mĂžrkets herre var tilbage, men de blikke hun fik for tiden var nĂŠrmest vĂŠrre. Som om de nĂŠrmest vĂŠmmes hende og at hun var skylden til den unge elev var nu forstenet pĂ„ hospitalsflĂžjen, hvilket gav hende den vĂŠrste mavefornemmelse og stod det til hende droppede hun det skide bal for at bruge tid pĂ„ at komme til bunds i hvad der skete, finde ud af hvad det var Dumbledore faktisk forventede af hende. Det hele fĂžltes som en umulig opgave, men alligevel sĂ„ havde hun sagt ja til Xander da han kom pĂ„ idĂ©en at de skulle tage af sted sammen, mest fordi de begge to ikke kunne komme af sted med dem de rent faktisk ville af sted med. Hun stod fravĂŠrende ved det lille bord i hendes Gyldne kjole med hendes mĂžrke lokker krĂžllet pĂ„ den fineste mĂ„de den kunne. Hun kiggede lidt pĂ„ noten, Nesta havde, hvor hun ikke kunne andet end at hĂŠve Ăžjenbrynet. Professor Anderson havde ikke gjort andet end at prĂžve at hjĂŠlpe hende over den seneste tid, sĂ„ hvordan kunne han overhovedet vĂŠre en af dem? Hun kiggede pĂ„ Nesta med en undrende blik, for Hailey stolede pĂ„ Dumbledore, stolede pĂ„ Professor Anderson, sĂ„ det mĂ„tte vĂŠre en fejl. IsĂŠr hvis hun kunne finde det sĂ„ let som ingenting? âNes, are you sure about this? He canât be a death eater.... he hasnât done anything but trying to help, plus Dumbledore would have done something if it was trueâ. Hun stod og kiggede mod dem alle, hvor hun pĂ„ en mĂ„de havde svĂŠrt ved at se hen mod Rhys, det havde vĂŠret en del svĂŠre siden de fandt den unge elev forstenet, men hun var heller ikke sĂŠrlig begejstret for at han skulle ud her efter med hans sĂ„kaldte irriterende kĂŠreste, som nok ville skĂŠlde ham ud, hvilket gjorde hende endnu mere irriteret ogsĂ„ nĂ„r folk begyndte at tale om ham om han skulle vĂŠre skyldig, hvis hun ikke var nu nĂ„r de begge to var der pĂ„ samme tid. Det hele var en forfĂŠrdelig situation, og det med Professor Anderson gjorde ikke situationen bedre. Hun kiggede mod dem alle, mens hun gav et suk fra sig âUntil we have more proof I won't define Professor Anderson as a death eater, he might be.... strange and off at times, but a death eater? I can't really believe it... I won't believe itâ. Hun havde det svĂŠrt nok i forvejen ved at stole pĂ„ folk og hvis det viste sig at Professor Anderson var endnu en, ville det knĂŠkke hende og gĂžr hende vred indeni, for hvad havde hun ikke i forvejen lukket ud til ham pĂ„ dette tidspunkt, som hun ingen gang havde turde at fortĂŠlle dem alle om. Det hele fĂžles som en hvirvelvind og hun vidste virkelig ikke hvilket ben hun skulle stĂ„ pĂ„ lige nu.
Lige nu burde William have vÊret pÄ vej ned til ballet for at holde Þje med nogle af de andre professorer til ballet, som snart gik i gang, som han havde taget et fint jakkesÊt pÄ til. Dog kunne han ikke lade vÊre med at fÞlge Hailey, Nesta, Rhys og Charlotte, da han sÄ de trak sig vÊk, inden det hele gik i gang. Han vidste godt de var ude pÄ noget, men hvad? det anede han faktisk ikke. Han valgte at fÞlge efter dem, og gemme sig i baggrunden, i skyggerne hvor han vidste de ikke ville lÊgge mÊrke til ham. Men han ville have nok udsyn til han kunne se dem og fÞlge med i hvad end de havde en samtale omkring. Han stod og kiggede mod Nesta, som hun delte en note rundt og da det gik op for ham hvilken note det var hun havde fundet, som bÄde gjorde ham irriteret at hun havde rodet hans ting igennem, men pÄ en mÄde var han imponeret hvor klog hun var at hun faktisk kiggede hans ting i gennem. Han lyttede med til samtalen, hvor han fandt en smule ro i at de ikke helt vidste hvad de ville gÞre med den note de fandt, som gav ham lidt ro. Dog vidste han godt, han blev nÞdt til at snakke med Dumbledore omkring det. For han vidste godt det hele sÄ mere forkert ud, end det faktisk overhovedet var. Han overvejede om han skulle liste sig af sted fÞr de opdagede han gemte sig i skyggerne, men han valgte alligevel at blive stÄende for at se om der kom nogle flere informationer frem, som han skulle vide noget om.
Moderators: vanassa27
