"The truth. It is a beautiful and terrible thing,
and should therefore be treated with great caution."
Darker times have fallen over the wizardry world, but not everyone in the world can see what is actually going on. The Ministry of Magic is in total denial, even the minister of magic doesn't believe in whats actually is going on. They all think that The Chosen One, The Boy Who Lived is lying about the return of one of the biggest threats the wizardry world has seen and the fear of a second wizardry war happening. All the things said in the daily prophet has been about how many lies there is going on, and how little people should actually fear. The ministry has even taken a bigger role at Hogwarts, setting new rules on what students at the school should be learning and the cut out of all pratice of defensive spells and learning how to actually use magic properly is all gone.
Yet some students have decided that if what told about he who must not be named is true, that this tactic of learning will only do more harm than help them prepare for a war that is coming their way. They have to learn how to fight back and if the school will not prepare them they have to do something them selves. At the moment a group of bright wizards and witches are all meeting up at a secret location only known by select few, whom actually does want to learn defensive magic and how to use spells. But are they truly only there for that or are they only trying to seek out more information from The Chosen One? only time will tell if the students will stand together and learn what they need to be learning or if it's a total lost cause and a failed mission.
and should therefore be treated with great caution."
Darker times have fallen over the wizardry world, but not everyone in the world can see what is actually going on. The Ministry of Magic is in total denial, even the minister of magic doesn't believe in whats actually is going on. They all think that The Chosen One, The Boy Who Lived is lying about the return of one of the biggest threats the wizardry world has seen and the fear of a second wizardry war happening. All the things said in the daily prophet has been about how many lies there is going on, and how little people should actually fear. The ministry has even taken a bigger role at Hogwarts, setting new rules on what students at the school should be learning and the cut out of all pratice of defensive spells and learning how to actually use magic properly is all gone.
Yet some students have decided that if what told about he who must not be named is true, that this tactic of learning will only do more harm than help them prepare for a war that is coming their way. They have to learn how to fight back and if the school will not prepare them they have to do something them selves. At the moment a group of bright wizards and witches are all meeting up at a secret location only known by select few, whom actually does want to learn defensive magic and how to use spells. But are they truly only there for that or are they only trying to seek out more information from The Chosen One? only time will tell if the students will stand together and learn what they need to be learning or if it's a total lost cause and a failed mission.
STARRING
Alexander Watson, Cassian Sinclair, Nesta Archeron & Lyanna Gilbert
Alexander Watson, Cassian Sinclair, Nesta Archeron & Lyanna Gilbert
Det her er en frygtelig idé - en dårlig dårlig idé. Hvad ville der ske, hvis de blev opdaget? Ville de sende ord om det til deres forældre? Hun ville næsten heller have eftersidning i et fuldt år, end at skulle håndtere sine forældre, hvis det her kom frem. Hvad ville de dog ikke tænke om hende? Deres lille datter, melde sig til en gruppe, hvor de kan lærer at forsvare sig fra you-know-who? En person som hendes forældre støtter forresten. Nesta kan ikke med god samvittighed, følge i hendes forældres fodspor, ikke når manden de følger, har så dyster og mørke holdninger. Hendes håndflader er svedige, da hun træder ind i fornødenhedsrummet. Aldrig i sine 7 år, har hun trådt fød her inde..eller måske har hun, uden at havde vidst det? Hun mindes engang, at hun panisk skulle gemme et brev og pludselig dukkede et rum op, gad vide om det er det samme rum? Hun hiver ned i sin varme sweater, imens hun betragter lokalet hun er trådt ind i. Der er fuld af spejle og det er aflagt, stort nok til, at de alle kan stå der inde. Det går ikke forbi hende, hvordan folk kigger, ej heller går det forbi hende, at de fleste bære røde, blå eller gule uniformer. Intet grønt. Aldrig har hun passede ind i sit eget hus, men hun er heller aldrig blevet accepteret af andre, bare på grund af hendes navn og slangen på hendes bryst. Det her var bestemt en fejl! Hun kan mærke det. Folk ønsker dem ikke her, de ser dem som forræder, personer de ikke kan stole på! og hvis hun skal være komplet ærlig, føler hun heller ikke, at hun kan stole på dem. De fleste har brugt stor energi på, at gøre hendes liv til et helvede! Tag Cas fx...inviteret hende ud da hun var 15, gjord hende rigtig glad og spændt, for så at knuse hendes hjerte..idiot. Der er intet troværdig ved den mand, ligesom der ikke er noget troværdig ved Alexander Watson. Opmærksomheden gør hende nervøs, selvom hun efterhånden er blevet van til, at folk kigger. De plejet at kigge med foragt, så hende som sin søsters skygge, en blod fanatiker, men tingene har ændret sig, drengene er begynd at sige hej, kigge længere tid på hende, næsten som om, at de synes hun er pæn? Hvilket selvfølgelig ikke kan være tilfældet...right? "This was a mistake Lyn...let's just leave"
Folk kan da seriøst ikke havde dukkede op. Hvem i alverden ønsker, at lærer noget for ham? Han er en freak, remember? Det er det som medierne kalder ham i hvert fald: en løgner, en trist lille dreng der skaber historier for opmærksomhed, han har hørt det hele! Heldigvis har han en tyk hud, han er blevet snakkede om lige siden han kunne huske: se Alex og hans beskidte tøj. Pft lille dumme Alex, har igen ikke lavet lektier, kan han overhoved læse eller regne? Se det er ham der overlevede you-know-who! Se hvor speciel han tror han er..pft han er ingenting!. Det er ikke ukendt for ham, at se folk hviske bag hans ryg, derfor betyder det ikke så meget for ham længere. De kan tro hvad de ville, han ved hvad han så! Han ved, at han så Voldemort stige op igen, han ved at han dræbte Cedrik! Han ved at han kæmpede imod ham og han med lidt held, slap væk i live. Uanset hvad folk tænker, så kommer han til, at snakke højt omkring det. Han står med armen over kors, imens flere og flere elever kommer ind i rummet. Han er overraskede - chokerede endda: der er kommet mange. Er de kommet fordi de er seriøse, eller ønsker de bare at gøre grin med ham? Han er så van til den sidste, at det er den han hælder imod. Uanset hvad, så er han seriøs omkring det her. Folk har brug for, at kunne forsvare sig selv i disse tider, og hvis det er ham som kan lærer dem det, så er han villig til det. Gad vide om han overhoved er en god lærer? Han har aldrig nogensinde lært fra sig...ofte når han har befundet sig i farlige situationer, har han tænkt hurtig, faktisk har han sjælende tænkt, det er bare faldet ham naturligt ind. Som om at det var hans instinkt. Hans brune øjne betragter dem der kommer ind. Som forventet, er de fleste Gryffindor elever, men han kan skue nogle enkle nogle, fra Ravenclaw såvel som Huffelpuff. Han havde ikke forventet, at nogle fra Slytherin ville dukke op...ups der snakkede han vidst for hurtigt, ind kommer Nesta Archeron og Lyanna Gilbert. Selvfølgelig dukkede Lyanna op, men hvordan i alverden har hun formået at hive Nesta med og kan man stole på hende?
Ærligt stod Cassian meget overrasket over udfaldet af hvor mange mennesker der faktisk var dukket op, for virkeligt ærligt kunne han ikke selv ikke se en bedre person der kunne lærer dem forsvarsmagi end Alex, hans bedste ven. Ærligt har han set hvad Alex kan, set nogle af de situationer de havde sammen været udsat for over årerne og han vidste altid Alex havde en måde at løse det hele på, derfor fandt han det ikke til at være helt dumt at Alex skulle være personen til at lærer dem ting. Det kan godt være Alex måske stadig skal have en lille opløfter, bare vide at han ikke er en total freakshow som han tror. For ja han er The Chosen One, en ting Cassian i mange år fandt fjollet. For hvordan kan en person være den udvalgte til noget? Men efter han har set hvad he who must not be named faktisk kan gøre, har han ikke været i tvivl siden hvor meget Alex er den rette. Han kiggede hen mod Alex med et skævt smil om læben og lo meget let. "Damn, a lot of people showed up... Hope you are ready to give a speech and everything, but if things get out of hand i will be here to support you" han var oprigtig i hans ord, han ville støtte Alex. Fortælle hvor mange af de ting han siger faktisk er sandt, hvor meget han faktisk tror på det han siger er sandt at han er tilbage, hvor meget de skal frygte og har brug for at være klar, selvom ministeriet ikke vil så må de selv sørge for at få læringen til at blive klar. Hans fokus blev dog revet væk da hans blik blevet fanget af hendes, fanget af Nesta. En pige han virkelig har gjort fortræd, gud hvor meget han fortrød det, hvorfor skulle han overhovedet havde taget i mod den udfordring, lade det blive en udfordring overhovedet. Han stod bare helt forstenet over hendes skønhed, hvor han blinkede kort med øjnene, inden hans blik blev vendt mod Alex, hvor han prøvede at virke hadsk over at hun var dukket op med hendes lille veninde. "Okay i didn't expect that any Slytherins would show up, why do you think they actually came?" han vidste godt i hans sjæl hvorfor en sød og skøn person som Nesta ville være her, men Lyanna havde han ingen idé om. Men ærligt er han glad for at se Nesta her, dog håbede han hun ikke ville forsvinde fra forsamlingen på grund af ham, det ville bare stikke mere i hans hjerte end hvad det i forvejen gjorde ved tanken om det han har gjort mod en person han faktisk kan lide, men som han også vidste hadet ham mere end nogen andre i denne verden.
Gud hvor hun hadet alle de mærkelige blikke. Hadet hvordan folk kiggede underligt på hende for at dukke op. For hvad skulle en Slytherin lave her lige nu, udover måske at komme med flabet kommentarer eller andet, eller det er i hvert fald den forstillelse hun har sig lige nu mens hun trådte ind på mødepunktet. Ærligt havde hun mange grunde til at være her, så som at hun hadet hvordan ministeriet havde taget et overtag på skolen, hvordan de kun måtte lære ting teoretisk, hvad skal det overhovedet hjælpe dem med? Prøver de at gøre dem alle sammen til mugglere således at ingen nogensinde skal bruge magi igen? Hun fandt det hele så sært. Dog var hendes største grund til at være her, som hun nok slet ikke ville fortælle i åbent forum er at hun faktisk vil støtte Alex. Være der for ham og faktisk lærer fra ham, for ærligt tror hun på de ting han fortæller. Hvordan at Cedric faktisk blev myrdet af He, who must not be named like come on bare sig voldemort. Ærligt havde Lyanna aldrig frygtet navnet, aldrig været skræmt over det, udover hun nærmest hadet ham for at være skylden i hun aldrig fik lov til at lærer sin far at kende. Hvordan hun bare føler sig så meget som en udkast og bare står uden nogen information om en mand, som nærmest ikke virker til nogensinde at have eksisteret i den magiske verden. Hun kiggede hen på Nesta, som hun efter lidt tid og meget overtalelse, fik hende taget med til mødet. Også til trods for hun havde på fornemmelsen at Cassian ville være der, ja han var en kæmpe idiot for at have gjort de ting mod Nesta og hvis det stod til Lyanna havde hun perminent forvandlet ham til en blævreorm, men alligevel holdte hun hovedet kold, mens hun så på Nesta med et lille smil på læben. "Nes.. don't let him have the satisfaction of seing you leave because of him, keep your head held high, it's him thats the idiot for using a beautiful girl like you in that way. So lets just for now give Watson a chance and listen to what he has to say and ignore Sinclair" ærligt hadet hun at hun skulle bruge Alexs efternavn, men der var ikke rigtig nogen der vidste de faktisk var venner og hun lovede sig selv at hun ville holde det på den måde og bare være en flue på væggen. Selvom hun faktisk er mere interesseret i hvad planen er for at få lov til at lærer forsvarsmagi igen, en ting hun bare virkelig har savnet at udfører, bare magi generelt.
Hvad nu hvis de bliver opdaget? Alexander Watson skal nok klare den, han er jo åh så speciel og sikkert van til eftersidning, men Nesta? Hun ville blive smidt ud med det samme! Hun er i forvejen ikke just elskede eller populær, hverken af sit eget hus eller nogen af de andre, så hvis hun bliver opdaget her, har hun ingen chance. Hun er røv bange, for hvad hendes forældre ville sige. Det er ikke ligefrem fordi, at de ville blive imponerede over, at hun er medlem af en 'dumbledores army' gruppe. De afskyr den gamle mand, mener at han er det værste som er sket for skolen. Oh hvor mange gange, har hun ikke siddet til middag og hørt sine forældre brokke sig omkring Dumbledore: Gamle uduelig mand, ikke i stand til at lede skolen, mærkelig og alt for glad for Gryffindor. Selv mener hun, at han er en genial troldmand, men hun må indrømme, at han har en tends til, at favorisere sit gamle hus. Med krydset arme, bevæger hun sig ned bagerst. Forhåbentligt kan hun gemme sig bag alle de andre, selvom det virker som en umulig opgave, hun kan mærke hvordan folks dømmende blikke brander på hende. Man skulle tro, at folk ville have bedre ting at glo på. "It is not him that I am worried about. This, all of this, is not allowed, do you have any idea how much trouble we could get in?" Selvfølgelig ville Lyanna ikke forstå det, hun har ikke Nestas forældre. Hun ville aldrig, kunne forstå det pres, som hun bliver lagt under. Irriteret, begynder hun at lege med sin neglelak. Den lyseblå neglelak er halvt krakeleret, hun har en irriterende vane med, at pille i det, når hun er nervøs, hvilket er ofte! Hver eneste aften lægger hun et nyt lag og når mørket kryber frem igen, er det krakeleret endnu engang. Halvt pillet af. Hvorfor har de overhoved valgt Alexander Watson? Den dreng er møg irriterende, han tror han er åh så speciel, bare fordi han er 'the chosen one' eller hvad end det bullshit betyder! Medierne har ret omkring ham! Han er en overfladisk, traumatiseret opmærksomhedssøgende knægt. Hvad kan han overhoved lærer hende, som hun ikke allerede ved? Sidst hun så efter, var det hende som har det bedste gennemsnit på årgangen, ikke goddamn Alexander Watson, eller hans dumme hund Cassian Sinclair.
At snakke foran en større mængde mennesker, har aldrig været hans bedste evne, ikke fordi han er genert eller bange for at sige sin mening, men fordi han aldrig helt ved hvad han skal sige. Han ender med at gå i cirkler, aldrig helt komme til sin pointe. I sådan nogle her situationer, skal han komme direkte til sagen. Hvad skal han overhoved sige? Tak fordi i er kommet? øhm hvad ville i gerne lære? hvor meget ved de overhoved? Han ville føle sig som en kæmpe idiot, hvis han starter med noget basal som alle kender, han ville nødig have, at de tror, han tror de er dumme og udulige. Hans blik skyder hurtig hen imod hans ven. Hvorfor gør han tingene værre, kan han ikke se, at Alex i forvejen er et komplet vrag af nerver? "Shut up. Let's just get this over with, and Lyanna came, because I asked her to, figured it was a good idea to at least have some from Slytherin". Det sidste bliver sagt henkastende, næsten som om, at det ikke er en stor ting. Da dørene langt om længe lukker, begynder sommerfuglene i hans mave at komme til live endnu engang. Okay, tag dig sammen! Han har bekæmpet Voldemort op til flere gange, men han bliver nervøs ved, at skulle holde en lille tale foran sine medstuderende. "So ehm, thanks for coming, I..." med et går han i stå. Hvordan i alverden, skulle han kunne lære fra sig, når han ikke engang kan holde en tale foran dem? Han kan mærke sveden glide ned af sin nakke, da han ser imod sin ven for hjælp "So let's start, right? Don't need some big speech". Han aner ikke om han gør det her rigtig, faktisk føler han sig virkelig langt ude hvor han ikke kan bunde. "I don't know your current level, when it comes to defense against the dark arts, so I thought we should start with the basic..the The Disarming Charm. I know it might sound basic, but that spell has saved my life multiple times"
Hørte hans øre rigtigt, inviterede Alexander selv en Slytherin elev? Han skulle faktisk lige til at kommentere på det, men han kom dog ikke langt med det da han var gået i gang med at snakke. Han stilet sig med armene over kors mens han bare stod 
og fulgte med i hvad det var hans bedste kammerat fik sagt. Selvfølgelig vil han starte med en simpelt ting som Expelliarmus, noget han faktisk engang havde svært ved, men er blevet en del bedre til efter de mange års ulykker han har fået sig rodet ud i gang efter gang. Han kunne godt se på nogen at de har nogle spørgsmål hvor han hævede øjenbrynet en anelse "And to be honest spare Alex all of the silly questions if what he is saying is true or not we all know what the daily prophet is saying these current days are total bogus". Han håbede lidt det ville undgå der skete alt for meget hvisken i krogene, for ærligt hvis der er nogen som har problemer med Alexander, har de automatisk et problem med ham. Det er hans bedste ven og hvis der er nogen han vil lære fra så er det ham. Ja der er måske elever der får bedre karaktere eller andet, men når det gælder den virkelig verden føler han personligt Alex har en bedre forstand. Han blev ret ufokuseret igen og kunne ikke lade være med at kigge hen mod Nesta, ærligt så fik han den største knude i maven ved at se på hende. Men han vidste også måske han ville kunne få en undskyldning for at snakke med hende igen, finde en måde at få sagt undskyld for at sige ja til den dumme udfordring. Han sukkede kort og kiggede efter mod Alex og kløede sig i nakken. "Maybe we need a demostration or just go right at it in groups?" ærligt vidste han ikke meget om hvad der skulle gøres her, men han prøvede i hvert fald at hjælpe Alex så meget som muligt, komme med nogle fingerpeg til hvad der måske kunne fungere, men han er ligeså forvirret over situationen som han er, men alligevel også ivrig for at få lov til at bruge magi igen, en ting der normalt ville få ham i ballade på skolen og det er ikke just fordi han har lyst til at skal skrive ting med en blodpen igen, slet ikke med de satans ar det allerede har givet. Han står bare roligt og kigger ud på flokken, som ikke lige helt ved hvad der kommer til at ske og venter på det hele faktisk rigtig går i gang. Om de automatisk bare går sammen med folk man kender eller de burde tænke ud af boksen og blive sat sammen på kryds og tværs så man kan teste sine evner på den måde.
og fulgte med i hvad det var hans bedste kammerat fik sagt. Selvfølgelig vil han starte med en simpelt ting som Expelliarmus, noget han faktisk engang havde svært ved, men er blevet en del bedre til efter de mange års ulykker han har fået sig rodet ud i gang efter gang. Han kunne godt se på nogen at de har nogle spørgsmål hvor han hævede øjenbrynet en anelse "And to be honest spare Alex all of the silly questions if what he is saying is true or not we all know what the daily prophet is saying these current days are total bogus". Han håbede lidt det ville undgå der skete alt for meget hvisken i krogene, for ærligt hvis der er nogen som har problemer med Alexander, har de automatisk et problem med ham. Det er hans bedste ven og hvis der er nogen han vil lære fra så er det ham. Ja der er måske elever der får bedre karaktere eller andet, men når det gælder den virkelig verden føler han personligt Alex har en bedre forstand. Han blev ret ufokuseret igen og kunne ikke lade være med at kigge hen mod Nesta, ærligt så fik han den største knude i maven ved at se på hende. Men han vidste også måske han ville kunne få en undskyldning for at snakke med hende igen, finde en måde at få sagt undskyld for at sige ja til den dumme udfordring. Han sukkede kort og kiggede efter mod Alex og kløede sig i nakken. "Maybe we need a demostration or just go right at it in groups?" ærligt vidste han ikke meget om hvad der skulle gøres her, men han prøvede i hvert fald at hjælpe Alex så meget som muligt, komme med nogle fingerpeg til hvad der måske kunne fungere, men han er ligeså forvirret over situationen som han er, men alligevel også ivrig for at få lov til at bruge magi igen, en ting der normalt ville få ham i ballade på skolen og det er ikke just fordi han har lyst til at skal skrive ting med en blodpen igen, slet ikke med de satans ar det allerede har givet. Han står bare roligt og kigger ud på flokken, som ikke lige helt ved hvad der kommer til at ske og venter på det hele faktisk rigtig går i gang. Om de automatisk bare går sammen med folk man kender eller de burde tænke ud af boksen og blive sat sammen på kryds og tværs så man kan teste sine evner på den måde.
Hun lyttede til hvad Nesta da hun nævnte ordene at det ikke var tilladt irriterede hende måske lidt. For ærligt er Lyanna nået til det punkt at det næsten kan være lige meget om den modbydelige kvinde i lyserød opdager hende, 
hun lærer intet af hende og for hende hjælper det ikke at sidde med en bog og lærer om tingene, hun har altid haft det lettere med at bruge hendes stav og derfor skadet eftersidningerne hende ikke. Hun kiggede bare på Nesta og sukkede en anelse over hende. "Nest, i am sorry to be the one to tell you this, but who in the world cares, if he is truly out there i would love to be able to defend myself, and the way things are at Hogwarts right now i am not learning a single thing" Lyanna var virkelig bitter over hvor lidt hun faktisk har lært i den seneste tid at hun ikke krævede meget overtalelse for at hun faktisk ville afsted. Hun stoler på Alex og selvom hun af og til virker til ikke at gøre det, opfører sig som de andre Slytherins, så føler hun lidt at han er lettere at snakke med omkring ting end andre. Hun kiggede mod Alex da han begyndte at snakke og ærligt kunne hun godt se nervøsiteten, hvor hun fik et skævt smil på læben og for at bryde det mønster af akavethed rakte hun hånden i vejret. "If you are going to demonstrate the spell i don't mind volunteering, since you two seem to know each other pretty well it will probably be a better challenge to show the spell with someone unknown" hun var lidt ligeglad med blikkende hun fik og om folk faktisk troede hun gjorde det for at provokere, nedgøre eller andet. Hun er her for at lærer ligesom de andre og hvis det skulle blive et problem for dem, så skide være med det. Hun har jo fået så mange mærkelige blikke siden tidernes morgen, haft folk der kaldte hende sær fordi hun kunne forstå ting hun ikke burde forstå. Havde en interesse for lidt mørkere besværgelser, som hun på en eller anden mærkelig måde havde det naturligt let ved, udover folk også fandt det så sært hvordan hendes far bare virkede som et spøgelse, fantasi eller en fiktion hun selv havde fundet på. En ting hun bare hadet. Hun kiggede mod Nesta kort og håbede ikke hun vil finde det for meget at hun faktisk har valgt at melde sig frivilligt uden som at tænke på det, men også hvor henkastet det hele lød da hun meldte sig frivilligt, men også hvor ligeglad hun var over eftersidningerne. Hun kiggede efter afventende mod Alex for at se hvad han vil ende med at svare til det, om han vil tage udfordringen op, eller bare gå med en dukke eller hans ven han faktisk kendte så godt som han nu gjorde.
hun lærer intet af hende og for hende hjælper det ikke at sidde med en bog og lærer om tingene, hun har altid haft det lettere med at bruge hendes stav og derfor skadet eftersidningerne hende ikke. Hun kiggede bare på Nesta og sukkede en anelse over hende. "Nest, i am sorry to be the one to tell you this, but who in the world cares, if he is truly out there i would love to be able to defend myself, and the way things are at Hogwarts right now i am not learning a single thing" Lyanna var virkelig bitter over hvor lidt hun faktisk har lært i den seneste tid at hun ikke krævede meget overtalelse for at hun faktisk ville afsted. Hun stoler på Alex og selvom hun af og til virker til ikke at gøre det, opfører sig som de andre Slytherins, så føler hun lidt at han er lettere at snakke med omkring ting end andre. Hun kiggede mod Alex da han begyndte at snakke og ærligt kunne hun godt se nervøsiteten, hvor hun fik et skævt smil på læben og for at bryde det mønster af akavethed rakte hun hånden i vejret. "If you are going to demonstrate the spell i don't mind volunteering, since you two seem to know each other pretty well it will probably be a better challenge to show the spell with someone unknown" hun var lidt ligeglad med blikkende hun fik og om folk faktisk troede hun gjorde det for at provokere, nedgøre eller andet. Hun er her for at lærer ligesom de andre og hvis det skulle blive et problem for dem, så skide være med det. Hun har jo fået så mange mærkelige blikke siden tidernes morgen, haft folk der kaldte hende sær fordi hun kunne forstå ting hun ikke burde forstå. Havde en interesse for lidt mørkere besværgelser, som hun på en eller anden mærkelig måde havde det naturligt let ved, udover folk også fandt det så sært hvordan hendes far bare virkede som et spøgelse, fantasi eller en fiktion hun selv havde fundet på. En ting hun bare hadet. Hun kiggede mod Nesta kort og håbede ikke hun vil finde det for meget at hun faktisk har valgt at melde sig frivilligt uden som at tænke på det, men også hvor henkastet det hele lød da hun meldte sig frivilligt, men også hvor ligeglad hun var over eftersidningerne. Hun kiggede efter afventende mod Alex for at se hvad han vil ende med at svare til det, om han vil tage udfordringen op, eller bare gå med en dukke eller hans ven han faktisk kendte så godt som han nu gjorde.
Et skud af irritation skære igennem hende. Det er ikke frø kvinden hun er bange for, det er hendes forældre. Ly har aldrig mødt dem, ikke deres rigtige jeg i hvert fald. De holder en front fremme, men bag lås og slå...lad os bare sige, at hun ikke har haft en nem opvækst. Hun ville nok blive låst inde på sit værelse i en uge, med kun lidt mad og vand til at komme igennem dagen. Det her handler ikke om, at hun er bange for, at ødelægge hendes perfekte skole rekord, det her handler om hendes frygt for hendes forældre og familie. Hun er i forvejen familiens sorte får. Perfekte Kate (hendes søster) tager altid alt opmærksomheden og kærligheden. Uanset hvor gode karakter Nesta få, ville hun aldrig nogensinde få den samme respekt som Kate. Det er død trættende. "Stop. You know that, that isn't what I am afraid of" hvæser hun. Det er overraskende for hende, at Ly stadig er hendes veninde. Hun er godt klar over, at hun ikke ligefrem er den nemmeste at være venner med. Hun er stædig og hun sætter skole høje end alt andet. Hendes øjenbryn skyder op i hendes pande, da hendes veninde melder sig. hvorfor ville hun gøre det? Har de ikke nok opmærksomhed på sig? hvorfor skabe mere? Tydeligt at de ikke er velkommen her! Det her er tydeligvis en fejltagelse, de skulle aldrig nogensinde havde kommet! Hun burde sidde på biblioteket og lave sin opgave færdig, ikke deltage i en ulovligheder. Letter irriteret, lægger hun armene over kors og træder et skridt længere tilbage. Hun ønsker ikke opmærksomheden på sig. Hun er kun kommet, for at være en støtte for sin veninde. Hun skal ikke deltage i noget som helst og slet ikke i det her. Hun kan sagtens udføre en simpel besværgelse, men hun skulle nu selv mene, at der var vigtigere besværgelser at lærer. Hvis man står overfor døden, ville en simpel lille dum 'disarming spell' ikke just virke, vel? for at være komplet ærlig, har hun aldrig stået i sådan en situation. Alt hvad hun ved, har hun lært for siderne af en bøg, ikke rigtig erfaren.
En offentlig taler, bliver han vidst nok aldrig. Det her er sørme akavet. I alle hans frygt scenarier, var det her ikke en af dem. Han var nok mest fokuseret på, at folk ville grine af ham, eller slet ikke dukke op. Han havde nok ikke tænkt så langt. Dumt dumt dumt. Han rømmer sig akavet. Han skulle vidst havde forberedt en tale, ville i hvert fald havde sparet ham for det her. Han ser hen imod sin bedste ven. Se det er derfor de er gode venner! Han vidste, at Cass ville håbe ind og redde hans røv, han er tydeligvis bedre med ord, har han aldrig været. Alex derimod, er god med ord, hvis han skal være sarkastisk. Han ender altid med, at sige det forkerte. Grupper, det lyder vel fornuftigt nok? Han skal vel nok forklare hvordan man gør det korrekt. Vise hvordan man gør bevægelsen, sørger for, at folk udtaler det korrekt, de skulle nødig have nogen, hvis ærme gik i flammer. "Ehm yeah, excellent idea Gilbert". Okay det her kan han godt finde ud af. Han er god i praktisk! Det er hans es, der hvor han føler sig bedst tilpas. "Expelliarmus – the Disarming Charm – means 'to drive out a weapon' and that's what it does: forces the subject to drop whatever they're holding. Usually that's a wand, which is why it's often seen in duels". Selvtilliden er endelig kommet tilbage. Set det her er han god til, ikke det der andet pis. Hvis folk ønsker at være her, så er det her. De behøver ikke ham give en eller anden dum tale. "So Gilbert, give it your best shot?"
Han kiggede bare på Alexander, med et smil da han faktisk fandt lidt støtte i det han sagde, dog blev han faktisk overrasket af Nestas veninde af alle mennesker meldte sig først. Han blinkede en enkel gang og skulle sikre sig om han hørte rigtigt, mens han kiggede undrende på Alex. Så han har tænkt sig at gå med til dette? Hvad sker der lige er der noget som er gået total forbi hans næse, eller er hans ven gået fuldstændig fra forstanden at tage denne lille demonstration med en Slytherin. Han rystede en enkel gang på hovedet, inden han valgte at træde væk da Lyanna nærmede sig så det hele var faktisk meget mere seriøst end han troede. Er de to gået hen og blevet civile, venner eller sådan noget? Eller var der endnu en udfordring i gang som han bare ikke har hørt noget om? Han gik hen for at lægge armene over kors, for at se hele den her dårlige demonstration, som han selv synes i starten var en god idé, men nu er han ved at være ret så usikker. Eneste er at han har sat alle hans penge på Alex, for der er da ingen der kan disarm ham, han bliver overrasket hvis Lyanna faktisk lykkedes med det. Plus det er jo meningen Alex skal vise sig som en god lære, så hvis det her skal gøres rigtig håber han Alex faktisk vinder dette. For han kan se for sig hvordan det ville være hvis en han prøver at lære noget er bedre end ham, det ville bare sætte en stopper for alt dette de prøver at skabe og han vil ikke have det bliver tilfældet. Han ved Alex bliver den bedste lærer de nogensinde kan få og hvis den her tøs ødelægger det får hun ballade med ham.
Hun kiggede mod Alex og blev overrasket over han ville have hun skulle fuldføre besværgelsen først, det er jo ikke ligefrem fordi hun ikke kan finde ud af det. Men hun vil jo gerne så vidt muligt hjælpe ham så han kan stråle, vise folk hvad han faktisk kan lære dem og han er jo en af de bedre praktisk og kender bedre til det end mange gør. For en ting er at bruge de besværgelser de lærer det er noget helt andet at bruge dem i den virkelige verden, bruge besværgelserne når det gælder, og der ved hun at han er en af de bedre personer. Bedre end hende for hun har aldrig haft brug for at bruge disse ting udenfor skolen. Hun stod klar og fandt hendes stav frem med et smil omkring læben "Okay Watson i will". Hun kiggede et stykke tid inden hun gjorde klar til at svinge sin stav, uden at vide hvad han havde i planerne, dog håbede hun på at blive overrasket også om hun skal spille total tøsefornærmet efter, så ville hun ikke have det på denne måde. Hun vil faktisk have besværgelsen ikke lykkedes for hende selvom hun godt ved hvad hun laver, så vil hun hellere have han faktisk får fjernet hendes stav end omvendt, for det ville ikke se godt ud hvis det endte med at være hende der brilliere.
Moderators: vanassa27
