Love is home

Oh paris: the city of love and the city of lights. Det har altid været hendes drøm at komme her til, se Eiffeltårnet, sætte en lås på den berømte bro, sidde og drikke en kop kaffe ved en hyggelig hjørne cafée. Solen står højt på himlen over gruppen, lyden af sommer eksplodere omkring hende: fugle, folks glade stemmer. Paris er en smuk by og hun ville ikke se den alene, så hun købte en bilette med en fremmede gruppe, god måde at lære folk ordentlig at kende på. Hendes øjne følger alt de går forbi, de smukke huse, moden, de smukke mennesker. Det er ikke fordi Autumn ikke er velrejst, hun har været i udlandet en del gange, især i forbindelse med hendes skønhedskonkurrence karriere. Heldigvis er hun god til nye mennesker og heldigvis kender hun allerede en person i den ukendte gruppe: Mason Delmonte, hendes søsters tidligere partner..eller hun ved ikke om de overhoved var kærester, hun kan bare huske, at de havde sex. Der er hende og hendes søster meget forskellige, sex er en speciel og smuk ting for Autumn, det skal være med en person hun føler sig bekvemt ved og elsker, måske er det derfor at hun er jomfru stadig?

Hvis han skal være helt komplet ærlig, så fortryder han at han har valgt at tage med. Han har råd til at tage til Paris på de dyreste hoteller selv, takket være hans gode økonomi. Det var hans mors idé at tage med på denne rejse. Hun elsker ham, han elsker hende, så selvfølgelig ville han gøre det for hendes skyld. Kald ham mors lille dreng, men han vil gøre alt for at gøre hende glad. Hun er ikke glad for hans livstil og han hader at skuffe hende, derfor ville han forsøge at løfte hendes humor på denne måde. Han er på tur med gruppen, rundt omkring i Paris. Han kan ikke se Eiffeltårnet godt herfra, så de må være et stykke væk fra centrum. Han har aldrig været her før, helt ærligt, så er han mest til charterferier. At ligge med en drink nede i poolen er langt mere luksuriøst end at gå rundt i timevis i en by, der ligger tonsvis af billeder af på nettet. Han kender nogle få stykker her. Han har festet med en eller to af dem, men han kender dem ikke godt nok, til at har ville snakke med dem, hvilket nok gør det en smule akavet imellem dem. Så kender han Autumn. Han kan huske hendes navn, fordi det ikke er typisk. Han kender ihvertfald ikke nogle andre, der hedder det. Han har ikke rigtigt snakket med hende. Han snakker nok mest med nogle fyre, der er på hans alder og deres bytur igår, er grundet hans tømmermænd idag. Han var nok mest ude efter en fransk pige, men de er ikke som de amerikanske. Desværre.

Hvor vidunderligt, hvor smukt og dejligt. Paris, the city of love, hvis man så bare ikke var ensom og alene. I forhold til hendes søster der altid har mænd omkring hende, så er Autumn ikke god til den slags. Ganske korrekt er hun smuk og en skønhedsdronning, men sexet og flirtende er bestemt ikke noget hun er, prøv derimod genert og akavet. Med en flyer omkring Paris gnuerne i hendes hånd, bevæger hun sig hen imod den eneste hun kender fra gruppen: Mason. I en årgang kunne hun godt lide Mason med hendes søster, men hun kunne egentlig også bare godt lide at snakke med Mason. Han var...anderledes. "Hey, do you mind taking my picture? I promised my mom to sent some with me on it" siger hun med et stort skønhedsdronnings smil og store bambie øjne. Overraskende nok, er Autumn ikke typen der tager mange billeder af sig selv, kun når det er krævet af hende. Selfies er ikke noget som fylder hendes telefon, tværtimod. Når hun står på scenen er hun selvsikker og glad, men i virkeligheden føler hun ofte, at hun ligner en lille pige: hendes kinder er for store og hun har ikke skarpe nok træk, ikke som hendes søster der har de skarpeste kindben hun nogensinde har set. Hendes telefon ligger i hendes hånd, som hun har rakt ud til Mason.

Han føler nok en smule det er lidt akavet imellem ham og Autumn. Han plejede at snakke så godt med hende dengang han var sammen med hendes søster. Det er ikke mere end et halvt år siden, men han har ikke snakket så meget med hende siden. Og på denne tur har han været mere optaget af at snakke med drengene end at sige hej til hende. Burde han have dårlig samvittighed? Og så alligevel, så kunne hun også komme til ham. Han har altid synes hun var sød og så har hun de flotteste bambiøjne. Noget af det Drake spotter først ved en pige er hendes øjne. Altså, udover formerne selvfølgelig. Han bliver overrasket da hun pludselig snakker til ham, det er første gang på denne tur. Han kigger hurtigt på de andre, for at se om de har opfattet de er stoppet op. Men det tager to sekunder, det har de vel tid til? Han ved at piger går meget op i de sociale medier, hvorfor ved han ikke. Han går slet ikke op i det selv. Han bruger knap nok den Instagram han har og Facebook er mest for at han kan komme i kontakt med hans venner. ''Of course,'' siger han med et skævt smil. ''But I might warn you, I'm no photographer,'' griner han. Han tager imod hendes telefon og hejser den op som han skal tage et billede. Hun er flot, ingen tvivl om det. Men han kan ikke lade være med at tænke på hendes søster. Hvordan han altid plejede at være sammen med hende. Efter ham og Aurora stoppede med at se hinanden, har han ikke snakket så meget med Autumn. De ligner på ingen måder hinanden. Hverken udseende - eller personlighedsmæssigt. Autumn virker mere tilbageholdende. Han får det helt dårligt over at have virket så fjern på denne tur. Han kunne virkelig godt lide hende dengang.

Model bliver hun nok aldrig, men hun kender sine vinkler og ved hvordan man skal tage billeder. Hendes skønhedsdronningen smil er der altid, husk at smile med øjnene. Den slags billeder hun kan tage er dog ikke model billeder eller instagram billeder, men det er billeder til hendes skønhedskonkurrencer. Et lille smil dukker op på hendes læber. Personligt har hun altid synes Mason var en god dreng, sød og flink, men alligevel har hun også hold sig en anelse tilbage. Noget fortæller hende, at han kunne ødelægge hende fuldstændig hvis han virkelig ønskede det. "Thank you, and it doesn't matter, it's just for my mom". Med et smil på hendes letter røde læber, stiller hun sig hen foran den smukke bygning bag hende og giver ham det bedste skønhedsdronnings smil. Hun ligger slet ikke mærke til, at resten af gruppen begynder at forsvinde blandt andre mennesker, hun er fokuseret på Mason og hendes telefon i hans hånd.

Han står lidt og kæmper med sig selv om han burde sige noget. Måske spørge hende hvordan det går? Drake har aldrig været den helt store taler. Han er ikke god til at starte samtaler, for at være helt ærlig. Samtidig, kan han ikke undgå at føle at han kender hende, til trods for at de ikke har snakket i flere måneder. Hvad er chancen lige for at de kom på den samme tur? Drake plejede at være en stor ''believer'' i skæbnen, lige indtil for 2 år siden, hvor hans liv faldt sammen og hans kone begik selvmord. Mange tror ikke på at han har været gift i 5 år, ikke af hans unge alder. Han blev gift som 18 årig, mange vil kalde ham dum, og ja.. det synes han da også selv nu. Hun var ren spild af tid. Han smiler skævt til Autumn, da hun siger at det bare er til hendes mor. Han savner hans mor. Hun betyder alt for ham. Samtidig var det hende som nærmest tvang ham til at tage afsted til Paris, hvilket han synes er ufatteligt irriterende. Drake har aldrig brudt sig om når nogen prøver at bestemme over ham, heller ikke når det er hans egen mor. Han har været stædig siden han var barn og det kommer formentlig ikke til at ændre sig. Han tager et par billeder. Han aner ikke selv hvor gode de er, som sagt har han ikke særligt meget forstand på fotografier. Han rækker hende telefonen igen og skal netop til at vende tilbage til gruppen, da han indser at han ikke kan få øje på den. ''Uhm, can you spot our group?''

Hende og hendes mor har altid været tætte med hinanden. Med alle de skønhedskonkurrencer de har været til sammen, hvor det bare har været hende og hendes mor på et hotel i en eller anden underlig by, det skaber et bånd. Hun savner allerede sin familie, hendes mor, far og hendes storesøster, Autumn er van til at være omringet af sin familie, hun er meget familie orienteret person, så hvorfor er hun taget afsted uden sin familie og nærmeste omkring sig? Fordi hun gerne ville ud af sin skal og opleve verden. Det er sundt for hende, selvom hun virkelig betvivler sin beslutning lige nu. Hvis hun tvivlet det før, så tvivler hun bestemt sig selv nu. Gruppen er væk, hun kan ikke få øje på en eneste af dem, blot en masse fremmede mennesker der nyder Paris. "The group, the group, where are they?". Autumn har aldrig nogensinde været god til, at håndtere stressede situationer. Nu står hun alene i paris med Mason. Nervøse tik begynder at krybe ind. Paris er en smuk by og hun det er en langvarig drøm for hende, at få lov til at være her, men ikke alene. Hendes stedsans er ikke eksisterende, hun kan dårligt kende forskel på højre og venstre.

Sidst Drake var i Paris, var han med Olivia. Med hans kone.. eks kone, er det vel. Efter flere år, aner han stadig ikke hvad han skal kalde hende. Hun døde, han er enkemand. Det betyder dog ikke at han opfører sig som en. Han forsøger for alt i verden at glemme alt hvad han nogensinde så i den kvinde. Nu, kan han ikke finde en eneste ting, han kunne lide. Først efter hendes død, kan han se alle de tegn hun sendte til ham, imens hun var ham utro. Han kan huske hvordan de gik på stierne i parken og langs Eiffeltårnet. Han kan huske den lås de satte på broen med deres forbogstaver på. Nu synes han blot det hele er til grin. At have elsket en person så voldsomt, for at ende op med at føle sådan her. Paris er en smuk by, men den rigtige årsag til at han er kommet med på denne tur, er nok et desperat forsøg på at minde gamle minder og overbevise ham selv om at det hele er ligegyldigt nu. Istedet er han rendt ind i hans gamle veninde. Ærligtalt, så ved han ikke hvad han skal kalde hende. Autumn. Hendes navn skriger af efterår, de orange farver og bladene der flyver rundt i vinden. Han griner kort over situationen. Han kan slet ikke få øje på dem. ''Well, I guess we just have to discover the city by ourselves?'' Han griner stadigvæk. Drake er en doven fyr på det punkt, han magter ikke at gå hovedløs rundt og lede efter de andre. ''Where do you want to go?'' Han kan ikke huske så meget af byen. Han ved hvor tårnet er og hvor shoppingstederne er, men det er sådan set også alt. Det er mange år siden han var her sidst.

Hvordan kan han være så..afslappede? Er han klar over, at de nu er komplet alene i et fremmede land, i en fremmed by? Gruppen er væk, forladt dem, selv er Autumn ved at blive mere og mere paniske. Hun har set taken, hun har set hvordan piger kan blive snappet op fra gaden af..ej det er måske lidt af en strækning, hun er bare ikke komfortable med, at de nu står alene, det ville hendes mor bestemt heller ikke være...hendes søster derimod, hun ville med garanteret gribe muligheden. Nogle gange ville hun ønske, at hun kunne være som hendes søster: Aurora, hendes frie sjæl og no-bullshit attitude, der er en grund til at drengene falder for hende på stribe, selv Drake har været der. Egentlig har Autumn ikke noget imod at stå lidt i hendes storesøsters skygge, så er der jo andre ting som hun er god til. Det er ikke så meget hvad den ene ikke har, men at de er gode sammen. "Are you serious? We can't just...how can you be so calm? I don't know Paris, we were supposed to go to the louvre, which I have no idea where are" Til dels føler hun vel, at dette er hendes eget værk, det var hende der trak Drake fra gruppen og fik ham til at tage et billede, hvis blot hun havde bibehold sin opmærksomhed på gruppen, så havde de ikke stået i den her suppedas. Panikken begynder langsomt at sprede sig i hende, som om det er en virus hun har optaget. Heldigvis er hun ikke alene, heldigvis er hun sammen med en anden og heldigvis er den person Drake, den eneste person hun i forvejen allerede kender. Nye mennesker er ikke hendes stærke side, tværtimod. Det er en stor ting, at hun i første omgang er taget med her, men at skulle snakke og opbygge nye forhold med nye mennesker, det tager tid.

Drake tager det slet ikke så tungt. Egentlig er han glad for at han ikke længere skal hænge på de andre og stoppe op ved hver en sten for at høre en eller anden historisk fortælling. Han fortryder virkelig at han er taget med på denne tur. Autumn, derimod. Hun virker helt ude af den, og han forstår ikke helt problemet. Det er jo ikke fordi de aldrig kan komme hjem eller noget i den dur. Drake har været her før. Ham og Olivia fejrede deres 5 års bryllupsdag; få måneder før hun døde. I bund og grund er det vel rart at få en bekræftelse på at han er pisse ligeglad med hende. Han kan se minder for sig, men han føler ikke noget ellers. Og så igen, er det nu rigtigt? Hver gang han tænker på hende, føler han had og raseri. Han kigger på Autumn, der stadigvæk virker ude af den. ''Don't worry. I've been here before. I know where Louvre is.'' Det ligger ikke så langt væk fra tårnet, lidt over 3 kilometer for at være helt præcis. Dog har Drake ikke tænkt sig at tage derhen. Det var tilfældigt at de blev væk, men Drake har ikke tænkt sig at finde dem igen. Han gider ikke gå rundt og se på kedelig kunst og flere billeder af Mona Lisa. Måske der ligger en bar i nærheden? Han kunne virkelig godt bruge en drink, der måske kan fjerne nogle af hans tømmermænd. Men det bør han nok ikke fortælle til Autumn.