Dk Roleplay

lille*

ahahah nurh
skal mødes med min ven om 10 minutter, så smutter:((

Er sådan igang med at svare, men mine fokus skills er virkelig ringe lige nu

det okay he

Leo smiler tilbage, ikke at høflighed, men fordi det er svært ikke at smile når Dannie gør. Han blik fæstnes ved Dannies hår på den hvide hovedpude, før han atter får øjenkontakt. Det er første gang siden turen til byen at han er sammen med Dannie, og ædru. Endnu en gang overasker det ham hvor meget han sætter pris på det, han har aldrig dyrket andet samvær end et fordrukkent et.
"Nå må jeg det?" siger han drillende. "Tror du ikke det kommer til at være et træls løfte at holde?"


Undskyld det var lort, kunne ikke tage mig sammen (((

Det altså helt fint, haha

Han presser læbere lidt im od hinanden, mens han ser overvejende på Leo. Han tror dog ikke at Leo kun vil være til besvær, selvom deres tid sammen har været en smule.. anmasende. I sær det ved lejligheden. Heldigvis har han Aiden, som kan få ham ud af sådanne problemer.
"Nah. Men det går nok. Jeg har holdt nogenlunde ud indtil videre." Mumler han stille.

HEEEJ

Hejj
er stadig i skole haha

Me too, men svarer lige alligevel, for vi har matematik :DDDDD *Imploderer*

Har også matematik nu.. græder

Nu kom jeg til at se drag perfamnces istedet for at lave noget produktivt overhovedet.

Performances* omg

Åh, haha

Leo kniber øjnene lidt sammen, og ved ikke helt hvordan han skal tolke Dannies sidste sætning. Det er ikke første gang han overvejer hvorfor Dannie kan lide at bruge tid sammen med Leo. Det er som om der altid sker et eller andet, og selv når der ikke gør, er de så forskellige som nat og dag. På den anden side kan han heller ikke selv forklare hans fascination af Dannie.
Han vender sig om på ryggen, og stirrer tavst op i loftet et par sekunder. Det er et af de tidspunkter hvor stilheden ikke bliver nødt til at blive fyldt ud med ligegyldig snak.
Hans tanker driver i forskellige retninger, hovedsageligt relateret til Dannie, og det er også hvad der får ham til at bryde tavsheden igen.
"Er Aiden der egentlig når du drømmer?"

Utroligt nok så irriterer stilheden ikke Dannie. Han nyder den mere. Det at de kan være sammen uden at sige noget, er vel også en god ting? Det er dejligt med nogle venner, man kan kede sig sammen med. I mellem tiden hae stilheden fået Dannie til at lukke sine øjne, og først da Leo snakker til ham, åbner han øjnene.
"Aiden er jo ikke... Eh. Inde I mig, eller hvad man kan sige." Mumler han og kigger så ned på Leo, hvorefter han holder armene ind til sig.
"Han er her på værelset. Ved siden af mig." Siger han så, og sætter sig lidt op for bedre at kunne se ham.
"Han er her jo altid. Men han sover vel når jeg også gør."

Im am Here, men på mobil, så det går lidt slow

all fine

Nu gik jeg så op til min computer alligevel

Leo lytter bare, mens han kigger blindt op i mørket, og retter først blikket mod Dannie da han sætterr sig lidt op. Han bliver selv ned, for træt til andet. Han har brugt så meget energi på at være frustreret over hvad der skete, og nu hvor det ikke er et problem mere, kan han mærke roen sætte sig i kroppen.
Han er stille i et par sekunder, mens han funderer over hvad Dannie fortalte, før han igen kigger på Dannie.
"Drømmer Aiden?"

Ja ok, det lige med at tage sig sammen haha