Dk Roleplay

Dannie kan tydeligt genkende Leos bil. Den ligner nemlig ikke alle andres. Buler I bilen er ret karaktiserende, og så synes Dannie at den virkelig passer til Leo.
Han læner sig op ad bilen, og stikker så hænderne i sine jakkelommer for at holde dem varme.
Hans mave beklager sig yderligere. Han kan godt mærke at han snart skal til at have noget morgenmad, i sær nu hvor de har sovet lidt længere end normalt. Ved hans øjenkrog kan han se Leo, så han drejer hovedet og sender ham et svagt smil, inden han retter sig op og træder et lille skridt væk fra bilen.

Du må undskylde jeg svarer så langsomt, skal arrangere et real life Hunger Games og det tager sååå lang tid.

Don't worry. ♡

Hellooo

Eyy.

Svarer nu.

Tror jeg er ved at blive syg, det er nederen

årh æv. God bedring.

Leo imødekommer Dannie med et smil. Han fisker bilnøglerne op af jakkelommen, og låser den op, hvorefter han sætter sig ind på førersædet, og starter bilen.
Han har egentlig ikke lyst til at ryge i bilen, det stinker ærligt talt, og for ikke rygere, er lugten af brændt tobak oftest en smule frastødende. Men han ved også at sundhedsbølgen næstens haf afskaffet indendørsrygning helt, og der nok ikke er chance for det der hvor de skal. Hans fingre slår rastløs imod rettet, men han lader pakken blive i lommen. Der skal nok opstå en lejlighed. Selvom han tydeligvis er afhængig, kan hans også bedst lide at føle det er noget han gør hvis han vil. Ideen om afhængighed skræmmer ham lidt.
Han venter på Dannie kommer ind i bilen, før han starter motoren, og begynder vejen ind mod byen.
"Hvad har du lyst til?"

Dannie åbner bildøren og sætter sig ind ved siden af Leo, hvorefter han spænder selen. Hans CD er stadig i Leos radio. Han havde helt glemt at tage den med ind, dengang de var ude i lejligheden. Der var også en del spænding jo.
"Hm." Kommer det fra ham, og han læner så hovedet tilbage, og retter blikket ud af vinduet.
"Bare noget morgenmad. Et eller andet." Kommer det så fra ham, hvorefter han retter blikket på Leo. "Er du slet ikke sulten?"

Leo trækker på skuldrene. Han har aldrig haft særlig meget appetit om morgenen, han plejer bare at tvinge et eller andet i sig.
"Joh, men jeg spiser hvad som helst" siger han, men med et smil, for at vise han ikke mener det som om han er ligeglad. Han vil bare gerne et sted hen hvor se serverer kaffe, skolens kaffe er hvad man kan forvente af institutter. For bitter, og uden særlig meget smag.
Som sædvanlig kører han måske lige hurtigt nok, men virker til at have styr på det. Han kender er sted, forholdvis lille, hvor det vist nok også han en slags udestue hvor man må ryge. Det er fordelen ved små steder, hvor ejerens personlighed afspejles i stedet, og ikke købernes.

Dannie presser læberne lidt i mod hinanden, da han ikek helt ved hvor de kan tage hen. Han kommer trods alt ikke så tit ud, og Leo ved helt klart mere om den her by end Dannie gør.
"Bare en café eller noget." Siger han så, og fører en hånd igennem sit hår, hvorefter han retter blikket på Leo. "Kender du et sted?" Spørger han så nysgerrigt. "Bare det ikke bliver den samme café som sidst." Skynder han sig så at sige, dog med et smil.

Leo smiler over Dannies sidste bemærkning, men det falmer dog hurtigt igen. Ikke fordi det var forkert sagt, men han er stadig ikke særlig komfortabel med at et sted han plejede at nyde og hylde, som var det jordens paradis, står ham så fjernt nu, Han ved ikke helt om det er stedet der har ændret sig, eller ham.
"Bare rolig, jeg tror vi prøver noget andet den her gang. Det ligger sådan en lille cafe et sted, jeg kan ikke huske hvad den hedder. Men den er rimelig hyggelig.
Det er fint hver, også selvom efteråret efterhånden er begyndt at gøre grønne blade brune. Selvom deres sidste oplevelse med en køretur ikke var særlig succesful, nyder han ret meget denne her.

"Det lyder fint for mig." Kommer det ret prompte fra Dannie. Så længe det ikke er den anden café, er han egentlig ret godt tilfreds. Han strækker sine ben lidt, og krydser så sine ankler. Egentlig kan han godt lide at køre med Leo. Det eneste minus er at han kører så hurtigt. Det er han slet ikke vant til, men det virker til at Leo ved hvad han laver, så han gider ikke kommentere på det. Det også træls at kommentere på andres kørsel.

De har efterhånden nået byen, der er meget stille her, på en søndag morgen. De få mennesker der ude på gaden er der af samme grund som Dannie og Leo, hvis man ser bort fra nogle løbere.
Han drejer ned ad en sidegade med rutinerede sving, tydeligvis vant til at køre i denne del af byen. Efter at have rundet et par hjørner, kommer han til en gratis parkeringsplads, hvor han holder ind.
"Det er er lige et par gader oppe" forklarer han, idet han stiger ud af bilen.

Dannie siger egentlig ikke rigtig noget på turen, han har ikke noget at fortælle. Det er trods alt heller ikke lang tid siden de vågnede, og Dannie kan godt mærke han ikke er helt vågen endnu.
"Okay." Kommer det nikkende fra Dannie, og han spænder så sin sele op og træder ud af bilen, og lukker bildøren bag sig. Med det samme stikker han hænderne i jakkelommen, og følger med Leo.

Okay, er færdig med Hunger Games, og næsten færdig med sygdom n shit, tror jeg kan svare lidt mere stabilt nu.

Helt fint haha

Leo skæver over mod Dannie mens de går. Han er lidt stille, men det er selvfølgelig også forholdsvist tidligt på dagen.
De par hundrede meter derovre passer fint med iden det tager at ryge en cigaret til filteret. Han fisker pakken op af lommen, hvori lighteren også er presset ned mellem de resterende smøger. Med et klik bryder en lille, spinkel flamme frem, og får tobakken til at knitre svagt.
Han går lidt uden at sige noget. mest fordi hans hoved lige nu føles overfyldt, som har han en masse tanker han ikke har tænkt til ende. På trods af det, varmer det ham at se de velkendte huse og butikker. Det føles næsten unaturligt for ham at komme gående her så tidligt på en søndag, i ordentlig tøj, og så sammen med Dannie.
Han bryder endelig tavsheden, idet han pejer over på en isbutik på hjørnet af en gade.
"Derover fandt jeg ud af jeg ikke var til piger."
Han ved ikke hvorfor han fortalte Dannie det, men han blev lige grebet af et øjebliks begejstring.

Dannie følger med Leo uden rigtig at sige noget. Leo virker heller ikke til at være helt vågen endnu, det er sikkert længe siden at Leo har været så tidligt oppe. I hvert fald i en weekend.
Han skæver let til Leo da han får tændt som cigaret. Der er et eller andet ved de cigaretter. Selvom Dannie aldrig har haft lyst til at prøve at ryge en, og han synes det lugter forfærdeligt. Alligevel synes han det gør et eller andet ved en fyr. I hvert fald får det til et Leo se lidt mere tiltrækkende ud. Hvorfor kan Dannie ikke sætte fingeren på.
Han retter blikket hen på is butikken, og han rynker så let på næsen over Leos ord.
"Hvad da? Kyssede du med en?" Siger han så. Dog tvivler han på at det lige var dét der fik ham overbevist. Men Dannie kan ikke få andre beskidte ord ud af munden.

"Ja, en pige. Og hun kyssede ikke særlig godt. Jeg ikke særlig gammel, men jeg kan virkelig tydeligt huske at hun smagte lidt a pistacie på grund af det der is. Og jeg kan så ikke særlig godt lide pistacienødder" griner han.
Han kan selv godt lide historien, også selvom det måske er lidt synd for pigen, som han har glemt hvad hedder.
Han har lyst til Dannies oplevelser, men hvad skulle han spørge om? 'Hey Dannie, har du egentlig kysset nogen ud over mig?'
Han er stadig mere irriteret over den barriere der har været imellem dem siden festen, også selvom den er lille, og til tider umærkelig.