Dk Roleplay

Hahaha nice!

For Leo er det at sove sammen ikke en usædvanlig ting, men det er måske også fordi man vender sig til det når man lidt for tit er for fuld til at gå hjem.
Det er selvfølgelig noget andet her. De er hverken fulde eller særligt platoniske venner. Men Leo er for træt til at rigtigt vurderer situationen, og derfor svarer han Dannie med et stille 'Mmh' som ja.
At vejen tilbage til hans eget værelse virker for uoverskueligt er kun en lille del af grunden til at han gerne vil blive. Det er først nu hvor han ligger her at han lægger mærke til det, men det er som hans krop er mere rolig i Dannies seng end i sin egen, og det er lang tiden siden han er faldet i søvn uden problemer.

Leos svar kommer ikke bag på Dannie, for han virker rimelig træt og så ser det ud til at han ligger ret godt. Så må det være svært at rejse sig op. Dannie giver Leo lidt af dynen, inden han selv ligger sig til rette, og lukker sine øjne for at falde i søvn.
Han er ikke vant til at sove med folk, faktisk har han aldrig haft nogen til at overnatte hos sig. Men nu falder han i søvn på få minutter, og han sover ligeså trygt som før. Hvis ikke mere.

Hej hej, svarer nu. ar lige været til skriftlig, my god

Spole?

Gik det godt????


Jep, bare til næste morgen?

Yes, det var meget afslappet. Men har matematik imorgen, så det nederen

Yes, skal lige gå en tur, så kommer jeg

Ja okay.
Glæder mig ikke til det er mig, årh.

Skal jeg starte det eller?

Sorry, er her nu. Har haft matematik skriftlig, og var en lille smule handlingslammet hele morgenen, lol. Jeg er ligeglad hvem der starter, whatever you desire

Ok np, he.
Men du må godt starte. I:

Han vågner tidligere end han plejer, sikkert på grund af den lidt akavede position han har ligget i, da sengen oprindeligt ikke er lavet til to.
Det tager ham et sekund eller to at tilbagekalde igår aften, og hvor han er. Så kigger han til venstre for sig, på Dannies stadig lukkede øjenlåg. Han udnytter Dannies sovende tilstand, til at få lov til at studere hans ansigtstræk ordentligt, noget han indtil videre kun har gjort når han har været fuld.
Selvom Dannie er ved siden af ham føles her dejligt fredfyldt. Det er måske også fordi de andre ikke er stået op endnu, og her er helt stille, ud over Dannies åndedræt. Leo prøvet at dæmpe sit eget åndedræt, så han kan høre Dannies bedre. Der er noget beroligende ved det.
Han ligger sådan i et par minutter, før han endelig sætter sig lidt op. Hans bukser ligger på gulvet. Han kan svagt huske at have taget dem af midt om natten fordi det var for varmt, men han må nok hellere for dem på igen.
Forsigtigt, for ikke at være Dannie, rejser han sig fra sengen, gnider søvnen ud af øjnene, og får det ene ben i buksebenet, så det andet, og trækker dem til sidst op.

Dannie har sovet hele natten igennem, ikke vågnet en eneste gang. Udover dengang hvor Leo vækkede ham, men efter det har han bar sovet som en sten. Hvilket han kan tydeligt mærke, da han vågner ved at Leo rykker på sig. Det som om han har sovet i flere dage, utroligt nok føler han sig dog ikke særlig udhvilet. Tværtimod.
Der bliver en del mere plads i sengen da Leo rejser sig fra sengen, derfor vender Dannie sig om på ryggen, og strækker armene om bag sit hoved, og kommer med et højt suk. "Godmorgen." Kommer det fra ham med et smil, og han tager så armen om bag nakken mens han holder blikket på Leo.

Med et hurtigt blik konstatere han at Dannie er vågnet. Han knapper sine bukser, før han kigger op med et smil.
"Morgen."
Han stryger det uglede, mørkeburne hår væk fra panden, og hiver op i halsåbningen på hans T-shirt for at se om den lugter dårligt, han har jo trods alt sovet i den. Den lugter mest bare af Leo, og han beslutter sig han godt kan vente med at skifte den til han alligevel skal ud. Derfor sætter han sig ned på sengekanten, og gaber, før han retter blikket mod Dannie.
"Sidste fridag." Det er søndag. Det ved Dannie sikkert godt, men han siger det mest for at signalere at han er åbent for at lave noget, hvis Dannie ikke har for travlt med lektier, eller hvad Dannie nu går og laver når de ikke er sammen.

Det er underligt at vågne op sammen med en anden, og på en måde er det også ret rart. Det at han ikke er alene fra morgen stunden, får ham til at føle sig lidt mere elsket. På en eller anden måde.
Han ender med at sætte sig op, hvorefter han holder dynen op over sig, og har sit blik på Leo.
"Ja. Desværre." Mumler han stille, og tanken om de skal i skole i morgen, gør ham bare endnu mere træt. Åh gud, hvor han bare ikke gider.
"Hvad skal vi lave?" Spørger han nysgerrigt, og smider dynen fra sig og bevæger sig hen til sit gaderobe skab. "Hvis du altså har lyst til at lave noget." Skynder han sig at sige. Det ikke sikkert Leo gider at tilbringe tid med ham, efter det der er sket i mellem dem.

Han kan ikke lade være med at smile et lidt overbærende smil over Dannie. Selvfølgelig har han lyst til at lave noget, men det er sødt nok at Dannie spørger, med en lidt usikker tone.
"Nej, jeg havde tænkt mig at bruge hele dagen med alle de andre sympatiske mennesker jeg hænger ud herude."
Faktisk er han så småt begyndt at snakke med nogen af dem herude der er mindst frygtelige, og nogen af dem er søde nok. Men han vil stadig helst bruge tid med Dannie, og han vil helst bruge tid med ham alene.
Han går ud til vasken, der er bygget ind på alle værelse, og pjasker noget vand i ansigtet.
Intet falder ham ind med det samme, udover at fjerne den urolige fornemmelse i kroppen, forudsaget af nikotintrang.
"Det ved jeg ikke. Skal vi ikke gå udenfor?"

Dannie får taget et par sorte jeans på, og en mørke grønne sweater. Han folder ærmerne lidt, så de ikke føles så lange, og man kan se en smile af hans håndled. Derefter fører han en hånd igennem sit hår, og så er hans outfit for i dag sådan set fuldført. Nu mangler han bare strømperne, som ingen alligevel ligger mærke til. Bare sorte strømper.
"Haha. Meget sjovt." Kommer det tydeligt sarkastisk fra Dannie, dog sidder der et svagt smil på hans læber. Han sidder nu på sengekanten og er ved at trække strømperne på.
"Udenfor? Jo det kan vi godt. Vi kan også køre et sted hen og få noget morgenmad?" Foreslår han, for hans mave begynder faktisk at beklage sig lidt.

Leo giver bare et flabet smil tilbage, som svar på Dannies sarkastiske bemærkning. Det flabede smil falmer dog hurtigt, idet Dannie vender sig for at få tøj på, imens Leo frisker sig op ved vasken. Han forstår selvfølgelig at være diskret, men han kan ikke lade være med at kaste et flygtigt blik på Dannie ud af øjenkrogen, idet han begraver sit ansigt i håndklædet for at tørre vandet af. Så retter han sig op, samtidig med at Dannie er blevet klar, og nikker i enighed.
"Det lyder fint, jeg skal lige skifte trøje, og hente min jakke. Vi kan bare mødes udenfor."
Med et sidste smil går han ud af døren, og ind af sin egen.

Dannie kigger tilbage på Leo og nikker så til ham.
"Helt fint." Kommer det tilfreds fra ham. Selvom de virker til at være helt gode venner nu, efter deres skænderi, så føler Dannie stadig der er et eller andet. Han forstår ikke, hvorfor Leo ikke vil prøve at give det et skud, det med at være mere end venner. Dannie synes bare det er så tydeligt, at der er mere i mellem dem, end bare et venskab. De kyssede jo. Det kan godt være Leo var fuld, men det virkede som om det var noget han rigtig gerne vil. De sov sammen i nat. Han kan ikke helt finde ud af det, men måske skal han bare smide alle forhåbningerne væk, omkring et forhold med Leo.
Han hiver en jakke ud fra skabet og trækker den over sig, efter han har taget skoene på. Derefter bevæger han sig ud af døren, og går ned i mod sit udgangen.

Leo smider ubekymret den hvide T-shirt på gulvet, og ifører sig istedet en råhvid rullekrave. Han får jakke og sko på, og er egentlig på vej ud af døren, men da han fanger sig eget blik, i spejlet over hans vask stopper han op.
Han kigger på sig selv i et par sekunder. Han se ud som han plejer, og så alligevel ikke helt. Han har aldrig set hærdet ud, men man kan godt se forskel fra da han drak sig selv halvt i smadder hver aften, og nu. Ikke kun i forhold til hans sundere hud, og mangel på render under øjnene, men også i attitude. Han kan mærke et lille stik i maven af ubekvemhed. Han ved godt han er for at ændre sig, men det er alligevel underligt at kigge sig i spejlet, og pludselig føle sig som en anden. Det gør det hellere ikke lettere at den fyr han skal ud og bruge sin tid med forvirrer ham mere end noget andet.
Han ryster på hovedet, som for at ryste tankerne ud, eller ihvertfald tilbage i baghovedet, og bevæger sig ud på pladsen foran skolen, hvor hans bil står.