Dk Roleplay

Dannie kigger på Leo, og presser læberne i mod hinanden, da han ikke helt ved hvad han skal svare på det. For han ved faktisk ikke om Aiden drømmer, men det tror han ikke at han gør. Aiden er en sjæl, og har jo ikke brug for søvn som normale mennesker har.
"Måske." Siger han, og ender med at ligge sig ned igen, dog med hovedet nede ved Leo i stedet, så han bedre kan snakke med ham. "Men Aiden og jeg hænger sammen. Det gør ondt, hvis han er for langt væk. Men jeg kan f.eks . godt bruge.. Hans evner, uden hans hjælp. Men det gør også ondt på mig. Det går så an på hvad jeg skal gøre."

Jo mere Leo prøver at forstå det, jo sværere bliver det, og han ender med at bare acceptere det nok er noget ingen andre end Dannie nogensinde vil kunne forstå rigtigt.
Det tager ham lidt tids at køre informationen igennem, det er næsten som at få reglerne til et kompliceret brætspil læst op.
Til sidst rynker han brynene lidt.
"I hvilket scenarie ville han være for langt væk? Han er vel praktisk talt urørlig, og kan vel gøre hvad han vil?"

Dannie rykker lidt på sig for at ligge bedre, og han kigger så lidt på Leo, for at tænke over hvad han skal sige. "Hmm." Kommer det fra ham til at starte med, og han vender sig så om på ryggen og tager armen om bag nakken.
"Hvis der sker et eller andet.. Eller hvis jeg skal have ham til noget. F.eks, da jeg var lille, og jeg havde fået stuearrest. Så kunne jeg jo godt få ham til at, måske tænde tvet nedenunder, for at få mine forældre til at reagere, så jeg kunne liste ud af værelset uden de opdagede det. Vi havde et ret stort hus, så han skulle ret langt væk for at gøre det." Han smiler så til Leo, og ved ikke helt om han fortryder at han snakker så åbent om det. For det lyder jo virkelig underligt, det ved han godt.

Leo kan ikke lade være med at smile over det mentale billede af lille Dannie der har stuearrest. Han kan ikke selv huske særlig meget fra sin barndom, men han har altid godt kunne lide historier derfra.
"Det er svært at forestille sig" siger han et drilsk tonefald. "Dannie der går rundt og bryder reglerne, din ballademager."
Han ved ikke særlig meget om Dannies tidligere skolegang, men han kan ikke forestille sig at Dannie nogensinde er blevet sendt på kontoret, hvad mindre selvfølgelig det har været for Aiden. Det er en lidt anden sag ved ham.

Dannie griner let, og han fører så en hånd ned over sit ansigt. "Det var mest pga. Aiden jo." Mumler han, og kigger så på Leo, og sender ham et svagt smil. Han er glad for Leos venskab. Hvad skulle han gøre uden ham? Det er dejligt at snakke med nogen, som ikke dømmer ham med det samme. Leo prøver i det mindste at forstå det, hvilket Dannie sætter meget pris på. Det nok også derfor han har tilgivet ham så hurtigt. Fordi at Leo har været den eneste som har taget godt i mod ham.

Igen lader Leo stilheden sænke sig i rummet. Han ville egentlig gerne bare ligge og kigge på Dannie, men han ved ikke om Dannie kigger på ham, så han i stedet lukker han øjnene. Det gør ham kun mere træt, og han kan mærke han bliver nødt til at sige noget hvis han ikke skal falde i søvn.
Efter at høre lidt om Aidens barndom kommer han til at tænke på sit eget, og med et lille nostalgisk smil bryder han tavsheden.
"Jeg var faktisk rigtig artig da jeg var barn, lidt en tøsedreng. Men jeg var også venner med Hugo den gang, og han rodede os altid ind i alt muligt, og så fik jeg skylden for det."

Dannie holder sit blik på Leo, selvom de ikke siger noget. Sjovt nok finder han det ikke akavet, at han ligger og kigger på ham mens de ikke siger noget. Der er desuden lidt mørkt, og derefter er han selv ikke helt sikker på hvor Leo kigger. Men han kan dog se at han lukker øjnene kort tid efter.
"Dig artig?" Siger han så og kommer med et let grin, og kan ikke rigtig fjerne smilet fra sine læber. "Waow. Det skulle man ikke tro."

Leo griner over Dannies svar. Det er rigtig nok, det skulle man ikke tro, men så var det nu alligevel.
"Jo, jeg var lidt fimset og skrøbelig, jeg turde ikke rigtig noget, men Hugo insisterede på at kun jeg skulle med når han ville lave et eller andet dumt, jeg ved ikke hvorfor. Og så gik det altid over stregen, og så begyndte jeg at tude når jeg kom hjem. Så ringede min mor til Hugos mor og fik ham i en masse problemer. Han blev altid sur på mig i max en dag, og så skulle jeg med igen, når han havde fået en ny idé."
Det lyder måske ikke som en særlig god historie hvis man ikke kender Hugo. Enhver udenfra ville sige at Hugo er den eneste grund til at han er blevet som han er, men han har aldrig selv tænkt på det på den måde.

Dannie holder blikket på Leo, nu hvor samtalen er drejet hen i noget helt andet. Ikke nær så seriøst, og mere sjovt. Desuden er det også ret spændende at høre om Leos barndom. Om hvordan han har været engang.
"Fimset?" Siger han så, og han griner så bare let. Han synes nu Leo er noget af det mest maskuline, hvorfor ved han ikke. Men han har aldrig set ham som fimset. Men man kan jo også nå at nå meget. Han smiler let, og på trods af alle de problemer Leo sikkert har været ude i, misunder han ham lidt. Det må havde været rart at have en ven, at lave ting samme med.

"Jah, eller sådan...Mors dreng, dengset." Han smiler lidt for sig selv. Hans liv ville godt nok se anderledes ud hvis han var blevet sådan. Ikke et liv han hellere ville, han kan slet ikke forestille sig hvor kedeligt det ville være.
"Det var underligt, for Hugo har ligesom altid været typen der bliver sendt hjem for dårlig opførsel og kommer tilbage med en pakke cigeratter, og jeg var nogenlunde det diametralt modsatte, jeg kunne slet ikke forstå at han gad at være sammen med mig, eller omvendt."
Det går op for ham lige da han siger det, at det jo er præcis sådan med ham og Dannie. De er også som nat og dag. Måske er det bare bedst at man ikke køre for meget i en retning. Det gik ihvertfald ikke særlig godt sidste gang han kun var sammen med folk som ham.

Dannie kan ikke lade være med at grine endnu engang, for han kan godt nok ikke forestille sig Leo som en mors dreng. Men tiderne kan jo hurtig ændre sig, og det har det vel også gjort med Leo. Dannie er dog ikke i tvivl om, at Hugo nok er skyld i at han er blevet revet afsted i sådan et miljø. Men det gider han ikke til at påpege, for det vil bare være en dum diskussion.
"Og nu er du sådan en badboy de fleste piger drømmer om hva'?" Siger han så og griner let, og trækker det ene ben til sig.

Dannies sidste kommentar får ham til at smile. Han har altid haft det lidt underligt med tilnærmelser fra piger, men det kan ikke benægtes at det sker ofte.
"Jeps, det er mig. Jeg tror bare ikke de drømmer så meget om den del hvor jeg er homo" griner han.
Han er godt klar over nogen har det noget svære ved at snakke som åbent om seksualitet, især når det viger fra normen, men Leo har altid været meget afslappet omkring det. Det har måske også gjort det lettere for ham at have et homoseksuelt netværk som de fleste ikke har.
Han tvivler på at Dannie har det ligeså afslappet omkring det, men hvis han ikke har, kan han ligeså godt vænne sig til det fra Leo, som af alle mennesker ved at Dannie er til drenge.

Omfg

Havde skrevet et svar, er hundrede på jeg trykkede send

Det noget lort

Er du stadig vågen

Det gik lige op for mig at svaret er der. Bliver forvirret af det vender omvendt når man trykker reply. (

Awww haha. Sorry nej var gået i seng:((

Leo får Dannie til at himle med øjnene, inden han vender sig om på maven, stadig med blikket på Leo.
"Måske drømmer de om en homo ven? Så drømmer de jo stadig om det." Siger han så med et smil. Han begynder at blive mere og mere enig med sig selv om at han nok er til drenge. Piger har jo aldrig sagt ham noget, selvom det nu er dem han finder mest imødekommende. I hvert fald i sin gamle klasse. Men på den her skole har han faktisk slet ikke snakket med nogle piger, den eneste der sådan har taget i mod ham er Leo. Selvom de blev venner på en lidt mærkelig måde.

Leo er kommet til det stadie hvor han skal tage sig sammen, bare for at få nogle ord over læberne, men han gør det gerne alligevel, selvom det kommer ud som en søvnig mumlen.
"Jeg skal satme ikke være nogen følsomme piges homoven."
Leo har aldrig været noget nær den stereotype bøsse, og ligeså lidt har han taget del i dens kultur. Alt det med pigevenner og løse håndled har aldrig sagt ham noget, og de eneste piger han har kunnet med har været de typer piger som bliver betragtet som 'en del af drengene'. Den eneste kontakt han haft med tøsede piger, er at kysse med dem for morskabens skyld, og det hænder også kun sjældent.

Dannie smiler bare over Leo, for han kan godt forstå ham. Leo er nok ikke lige den homoven, som alle piger går og drømmer om.
"Vil du sove her?" Spørger han nysgerrigt, mens han kigger på ham. Leo virker til at være træt, hans ord er nærmest kun en slags mumlen. Dannie er også ret træt, han er trods alt også lige blevet vækket fra en tryg nat søvn.
Han ved ikke om det er dumt at komme med forslaget, om Leo skal sove her. De har trods alt lige haft et skænderi, fordi de kyssede til festen. Dannie har også lige sagt at de bare skal være venner.
Så de kan vel godt sove sammen, bare som venner? I Dannies hoved lyder det bare meget mere intimt.

Omg har brugt alle timer idag på at fjerne alle karakterer jeg har haft før, og lavet tre nye, og skrevet deres historie sammen, også med Leo, det er noget sick shit, har 3 virgin karakterer nu

Virgin som i ikke spillet før, ikke som i at det er virgins, for de er en del af Leo banden